Enigt Folketing vil søge særaftale om Europol

ENIGHED: Alle Folketingets partier giver statsminister Lars Løkke Rasmussen mandat til at forhandle en særaftale om Europol på plads. Det skal ske med udgangspunkt i den skitse, som EU-Kommissionen har tilbudt Danmark.

Et samlet Folketing har mandag besluttet, at regeringen skal forsøge at sikre fortsat dansk tilknytning til EU's politisamarbejde Europol.

Danmark ryger ud af politisamarbejdet 1. maj 2017, men EU-Kommissionen har tilbudt Danmark en særaftale, og den skal Lars Løkke Rasmussen med Folketinget i ryggen nu forhandle på plads i Bruxelles.

Det er konklusionen efter et møde mellem alle Folketingets partier mandag aften. 

"Der ligger en løsning på bordet, som muliggør, at dansk politi kan bevare en tilknytning til Europol med adgang til – gennem en lille smule bureaukrati – fortsat at søge i Europols register," sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde mandag aften.

"Det er vores vurdering – ligesom det er Rigspolitiets vurdering – at det er en aftale, som er tilfredsstillende for nuværende. Men det er også helt åbenlyst, at det over tid vil udfordre os," tilføjede han.

Årlig redegørelse
Regeringens bekymring – der deles af flere andre partier – er, at den teknologiske udvikling hurtigt kan sætte en danske særaftale under pres.

Danmarks adgang til Europols databaser skal nemlig - ifølge tilbuddet fra EU-Kommissionen - ske gennem en medarbejder ansat i Europol. I dag kan dansk politi selv søge i databaserne.

Og for forventningen er, at medlemslandenes politienheder inden for kort tid vil kunne søge i politisamarbejdets databaser direkte fra felten – eksempelvis gennem en mobil-applikation. Men det vil betjenten ved den dansk-tyske grænse ikke kunne, fordi han fortsat skal gennem en mellemmand, der sidder i Europol-hovedkvarteret i Haag eller i København.

Derfor har partierne besluttet, at der hvert år i november skal gøres status på Danmarks tilknytning til Europol.

Læs aftalen mellem Folketingets partier her.

Statsministeren har tidligere åbnet for, at hvis en kommende særaftale i fremtiden viser sig for ringe for dansk politi, vil han ikke udelukke en ny folkeafstemning om Danmarks retsforbehold.

Forhandlinger fortsætter i Bruxelles
I første omgang gælder det dog om at få en særaftale i hus.

For som statsministeren understregede på pressemødet, er den danske regering med mandagens enighed blandt Folketingets partier ikke i mål endnu.

”Det er en aftale om at få en aftale. Vi er ikke i mål med det det her. Det kræver, at der træffes beslutning i Europol, i ministerrådet, og at Europa-Parlamentet arbejder med," sagde Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren ventes at drøfte det videre forløb med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i forbindelse med et EU-topmøde, som finder sted i Bruxelles torsdag.

DF: En rigtig rigtig god aftale
Dansk Folkeparti var det største af de partier, der anbefalede vælgerne at stemme nej, da retsforbeholdet var til folkeafstemning i december 2015.

Og mandag aften var partiets formand Kristian Thulesen Dahl godt tilfreds med aftalen.

Han anerkender, at der kan være en diskussion om aftalens holdbarhed i forhold til den teknologiske udvikling, "men det må vi tage, når det viser sig," siger partiformanden til TV2 NEWS.

Flere partier har hårdt kritiseret Dansk Folkeparti for at have lovet, at Danmark kunne forblive fuldgyldighed medlem af Europol - selv efter et nej ved afstemningen om retsforbeholdet. I dag mener Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti har overholdt sine løfter til vælgerne.  

”Jeg mener ikke, at vi med den her aftale kommer til at stå ringere, end vi gør i dag. Jeg mener faktisk, at det er en rigtig rigtig god aftale, der sikre dansk politi adgang til de samme oplysninger som i dag med nogenlunde samme hastighed," siger han.

Også Enhedslisten og Liberal Alliance anbefalede et nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, da spørgsmålet var til folkeafstemning.

Begge partier er med i mandagens aftale.

Forrige artikel Fælles rettigheder for Europas lønmodtagere vækker dansk bekymring Fælles rettigheder for Europas lønmodtagere vækker dansk bekymring Næste artikel Fri roaming i EU bliver alligevel ikke helt fri Fri roaming i EU bliver alligevel ikke helt fri
Det vil EU i 2021

Det vil EU i 2021

PLAN: 86 udspil er der i støbeskeen fra EU-Kommissionen, der mandag fremlagde et arbejdsprogram for 2021 i coronaens tegn.