EU-domstolen bør respekteres

Af lic. jur. Peter L. Vesterdorf
Associeret seniorpartner, advokatfirmaet Publicure, senior adviser hos konsulentfirmaet Kreab Gavin Anderson, fhv. referendar ved EF-domstolen

Ligesom alle demokratisk baserede lande eller føderationer har også EU en domstolsordning. Den skal sikre overholdelse af lov og ret ved fortolkning og anvendelse af traktaterne. EU-domstolen består af to instanser, nemlig Retten og Domstolen, samt nogle specialretter.

Domstolens rolle
EU-domstolen afgør sager anlagt af medlemsstater eller EU-institutioner samt af fysiske eller juridiske personer. Den tager desuden stilling til såkaldt præjudicielle spørgsmål efter anmodning fra de nationale domstole om fortolkning af EU-retten eller om gyldigheden af retsakter vedtaget af EU-institutioner.

Retten afgør bl.a. direkte sager, dvs. typisk sager anlagt af borgere eller virksomheder vedr. lovligheden af EU-lovgivning samt retsakter vedtaget af Kommissionen. Sådanne sager kan f.eks. handle om overtrædelse af EU konkurrence- og statsstøtteregler.

Retten kan også i visse tilfælde tage stilling til præjudicielle spørgsmål forelagt af en national domstol. Rettens afgørelser i direkte sager kan appelleres til Domstolen for så vidt angår retlige spørgsmål. Sager om traktatkrænkelse kan anlægges af Kommissionen - eller af en medlemsstat - imod en medlemsstat og afgøres af Domstolen. En sag om traktatkrænkelse kan f.eks. handle om en medlemsstats manglende gennemførelse af et direktiv eller om lovligheden af en handelshindring.

Borgerens ret 
EU-domstolen har siden oprettelsen af det første europæiske fællesskab, nemlig Kul- og Stålfællesskabet i 1952, spillet en stadigt vigtigere rolle og i høj grad bidraget til udvikling af EU-retten på basis af domstolsskabt ret (retspraksis). I nogle sager fra 60erne og 70erne afsagde Domstolen domme, der ændrede EU-retten fundamentalt.

EU-domstolen bør respekteres - også i politikeres ordvalg - og i hvert fald ikke gøres til forsvarsløs Prügelknabe i national politisk debat.

Peter L. Vesterdorf
Associeret seniorpartner i advokatfirmaet Publicure

Det er bl.a. domme, der henholdsvis fastslog, at EU-ret går forud for national ret, og tillagde EU-direktiver direkte virkning, så en borger kunne påberåbe sig et direktiv, selvom det ikke er gennemført eller gennemført korrekt i national ret.

Derudover udviklede Domstolen EU-retten gennem vigtige domme især i 80erne om handelshindringer for varer og begrænsninger i den fri bevægelighed for personer, kapital, tjenesteydelser og virksomhedsetablering. Vigtige afgørelser om borgernes ret til erstatning i tilfælde af overtrædelse af EU-retten blev afsagt af Domstolen i slutningen af det 20. århundrede.

EU-ret vs. national ret
Domstolen har i talrige tilfælde sikret den enkelte borgers eller virksomheds ret over for de nationale myndigheder (f.eks. på skatte- og afgiftsområdet eller på transportområdet) eller afsagt domme f.eks. imod kartelaftaler, der medfører for høje forbrugerpriser, ligesom den har kunnet forhindre, at medlemslande i kraft af statsstøtte til visse af deres egne virksomheder eller overtrædelse af EUs udbudsregler har begunstiget disse på bekostning af deres inden- eller udenlandske konkurrenter.

Mange vil huske Combus-sagen, hvor Domstolen dømte imod den danske stat, der havde givet Combus traktatstridig statsstøtte til skade for mange små og store busselskaber i Danmark, eller Storebæltssagen, hvor Domstolen dømte Danmark for overtrædelse af EUs udbudsregler.

Domstolen har i de seneste år truffet ret opsigtsvækkende afgørelser, der beskytter borgere mod virkningen af national ret på udlændingeområdet. Sådanne afgørelser har især vakt opsigt - og politisk kritik - i lande som Danmark med en særligt restriktiv udlændingepolitik. Der må forventes flere sager inden en endelig afklaring af forholdet mellem EU-ret og national ret på det felt.

Aktivistisk og politiserende
Der er igennem årene ikke mindst i Danmark rejst kritik mod Domstolen for at være aktivistisk og politiserende. Den slags kritik kan ikke undgås. Tilsvarende debatterer man i USA løbende USA's højesterets afgørelser. I nogle perioder synes den at udvise tilbageholdenhed, i andre det modsatte.

Det samme gælder EU-domstolen. Den til enhver tid værende sammensætning af dommerkollegierne kan ikke undgå at præge dommene. Det bør imidlertid slås fast, at tidlige fundamentale afgørelser som f.eks. om EU-rettens forrang, der siden er indskrevet i traktatgrundlaget, og flere andre må anses for at være naturlige i lyset af EU's karakter og opbygning.

Man kan ikke have retstomme rum, og derfor har Domstolen til tider skabt ny EU-ret, der burde have været vedtaget af EUs lovgivende institutioner. Men som bekendt har det tit knebet med at få vedtaget EU-lovgivning på områder, hvor en harmonisering burde have været gennemført for at nå EUs mål især mht. fri bevægelighed for produktionsfaktorer. Naturligt nok har Domstolens afgørelser, når der ikke var andre holdepunkter for en korrekt afgørelse, afspejlet formålet med EU, dvs. integration.

Domstolen bør respekteres
Domstolen har til tider afsagt domme, den senere har måttet tage afstand fra for at nå til et holdbart resultat. Det gælder bl.a. på udlændingeområdet. Domstolen er muligvis nok i enkelte tilfælde gået for vidt eller har afsagt domme, der kan synes at stride mod sund fornuft (jf. en nylig afgørelse imod retten til at fastsætte lavere forsikringspræmier for kvinder end for mænd).

Det ville til gengæld være forkert at sige, at Domstolen generelt dømmer til fordel for EU og imod medlemslandene eller det modsatte. Domstolen søger at afsige juridisk forsvarlige domme baseret på den enkelte sags faktiske og retlige omstændigheder, men den kan selvfølgelig også påvirkes af den generelle samfundsudvikling og godt det samme.

Det er fornuftigt at debattere EU-domstolens domme, men det er ikke rimeligt, hvis medlemslandene, der selv har ansvaret for EU og har ændret traktatgrundlaget mange gange, forsætter med at kritisere den generelt. Det svækker domstolens anseelse og dermed dens legitimitet i borgernes øjne. Det er heller ikke godt for domstolens anseelse i almindelighed.

EU-domstolen har en langt sværere opgave end nationale domstole især i centralstater som Danmark, da den skal dømme med virkning for foreløbig 27 meget forskellige lande med forskelligartede retssystemer og -traditioner. EU-domstolen bør respekteres - også i politikeres ordvalg - og i hvert fald ikke gøres til forsvarsløs Prügelknabe i national politisk debat.