EU-Domstolen har sat kampen mod skattely årevis tilbage. Vi må svare med nye krav til åbenhed i finanssektoren

Et af de mest effektive værktøjer

EUs lov om ejerskabsregistre har vist sig at være et af de mest effektive værktøjer, der endnu er taget i brug.

Der gik for eksempel ikke lang tid fra, at Luxembourg oprettede deres register i 2018, til at den franske avis Le Monde kunne afsløre, hvordan våbenhandlere, organiserede kriminelle og russiske oligarker brugte skuffeselskaber i Luxembourg til at skjule og kanalisere penge rundt i verden. 

EUs lov om ejerskabsregistre har vist sig at være et af de mest effektive værktøjer, der endnu er taget i brug.

Niels Fuglsang
Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

OpenLux lækket, som det blev kaldt, er det første eksempel på et større skattelæk, der ikke stammer fra whistle blowers indefra, men fra offentligt tilgængeligt data tilvejebragt via registrene.

To danske eksempler, hvor registrering af reelle ejere i Centralt Virksomheds Register (CVR) var afgørende, var undersøgende journalisters afsløring af ICO Concerts brug af skattely i Cypern og Rexkerns hjælp til andre firmaers unddragelse af gæld til det offentlige.

Før dommen foregik der en vigtig debat om at styrke tilgængeligheden til registrene rundt i Europa. Adgangen til registrene er nemlig meget forskellig på tværs af EU-medlemslandene. Nogle steder skal man betale for adgang. Andre steder kan man ikke søge på personer, og nogle lande har endnu ikke oprettet de lovpligtige registre.

Behov for bedre adgang

Behovet for bedre adgang og større strømligning af registrene er stadig afgørende, og må ikke overskygges af den nylige dom.

Vi så allerede de første store konsekvenser af dommen blot få timer efter afgørelsen. Luxembourg var det første land, som lukkede ned for deres registre, og i de efterfølgende uger fulgte lande som Holland, Østrig, Belgien og Malta trop.

Man kan stille sig selv spørgsmålet om, hvor tilfældigt det er, at netop de lande, som helt tydeligt har haft problemer med skuffeselskabssnyd, også er dem som, som reagerer hurtigst og mest radikalt på dommen. 

Civilsamfundets mulighed for at granske politiske og økonomiske eliter er med til at styrke vores demokrati og tilliden til systemet.

Niels Fuglsang
Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Vi må tage bestik af dommen og konstatere, at ubegrænset adgang ikke er gangbar. Vi må, som beslutningstagere, organisationer og meningsdannere på dette område, kæmpe for, at det reviderede lovkrav om åbenhedsregistre i kølvandet på EU-dommen bliver stærkere, og fortsat kan være det vigtige redskab mod hvidvask, som det oprindeligt var tænkt som.

En af de helt centrale oplysninger er ejerens identitet. Men det kan man måske godt sikre uden at kende privatadressen. Man kan også overveje at vende den om, sådan at udgangspunktet er offentlighed medmindre særlige hensyn gør sig gældende. Lidt ligesom man i gamle dage kunne have ’hemmeligt nummer’ i telefonbogen.

Nøglen til at afsløre fusk

Helt konkret, er det afgørende, at de ”aktører med begrundet interesse” som fortsat vil kunne få adgang, omfatter både journalister og relevante NGO’er ligesom virksomheder, banker og myndigheder. Medier og interesseorganisationer har tidligere været nøglen til at afsløre grimme tilfælde af fusk.

Civilsamfundets mulighed for at granske politiske og økonomiske eliter er med til at styrke vores demokrati og tilliden til systemet. Denne prioritet bliver vigtig at insistere på, når EU skal tage lovmæssig bestik af dommen fremadrettet.