Helt grundlæggende giver det ikke mening at se bort fra EU, hvis man vil kæmpe for bedre og mere solid finansielle institutioner. Det er ikke noget, vi kan klare i Danmark.

Emilie Turunen
Medlem af Europa-Parlamentet for SF

Af Emilie Turunen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Banker og andre finansielle institutioner har et meget stort medansvar for finanskrisen. Europa mærker stadig efterskælvet efter finanskrisen i form af rekordstor arbejdsløshed, enorme gældsbyrder, pres på velfærden og social uro. I Danmark har det knebet med at anerkende de grundlæggende problemer i finanssektoren. Et egentligt opgør er udeblevet, og derfor er det tilsvarende småt med de gennemgribende reformer.

Ratingbureauerne sender chokbølger gennem økonomien
I EU er der taget langt mere vidtgående skridt. Og det til trods for, at de europæiske institutioner er domineret af et blåt flertal af konservative og liberale.

Blandt andet er der indført strengere regler for handler med visse former for derivater (det er dem, Warren Buffet har kaldt finansielle masseødelæggelsesvåben), hvilket skaber større gennemsigtighed og sikrer mod, at risikable derivater bliver solgt, uden at køberen er fuldt informeret om de risici, der er forbundet med handlen.

Der er også for nylig indgået en aftale om de omstridte rating-bureauer. Det er dem, som vurderer risikoen ved at investere i forskellige finansielle produkter, men som under finanskrisen overså alle faresigner og i stedet endte med at blåstemple den spekulative adfærd. Det er også ratingbureauerne, der sender chokbølger gennem økonomien, når de eksempelvis nedgraderer franske statsobligationer. De nye regler gør det blandt andet nemmere for investorer at anlægge erstatningssager, ligesom der bliver stillet krav til, at vurderinger af statsgæld bliver fastlagt på bestemte dage, således at landene kan forberede sig på eventuelle nedgraderinger.

Endvidere er der nye EU-regler på vej for eksempelvis fødevarespekulation og højfrekvenshandel, ligesom en ekspertgruppe under EU-Kommissionen har forslået, at EU arbejder for at adskille bankernes spekulative investeringsdel fra mere basale bankaktiviteter - noget Kommissionen vil tage stilling til en et kommende udspil om en grundlæggende reform af de finansielle institutioner.

Danmark kan ikke klare sig alene 
Jeg så gerne, at EU gik længere på disse og mange andre punkter. Men generelt må man sige, at EU er kommet langt i diskussionen af, hvordan vi igen får tæmmet finanssektoren.

Helt grundlæggende giver det ikke mening at se bort fra EU, hvis man vil kæmpe for bedre og mere solid finansielle institutioner. Det er ikke noget, vi kan klare i Danmark. Bankerne er ikke begrænset af stregerne på et landkort - hverken i deres daglige virke, eller når de bukker under. Det bør reglerne derfor heller ikke være.

Når jeg for eksempel har foreslået et loft over de allerstørste banker, som udgør en trussel for vores økonomiske stabilitet økonomi - eksempelvis er Danske Banks aktiver dobbelt så store som hele den danske økonomi - så er det noget, der skal indføres på europæisk plan. Ellers skaber vi ufordelagtige tilstande for de få danske banker, der ville blive ramt af et sådant loft, ligesom vi stadig står med det samme grundlæggende problem, at det europæiske bankmarked er domineret af få kæmpe-banker.

Hvis man som venstreorienteret tror, at man ved at trække sig ud af EU - eller som Enhedslisten formulerer det: arbejde for at "styrke den progressive EU-modstand" - kan lave gennemgribende reformer af den finansielle sektor, så kan man godt tro om igen. Kampen skal tages i EU, som allerede er epicenteret for finansiel regulering.