EU foreslår mere grænsekontrol for at redde bådflygtninge

LAMPEDUSA: EU-Kommissionen foreslår blandt andet mere patruljering af Middelhavets mest befærdede migrantruter for at forhindre tabte menneskeliv. For meget fokus på grænsekontrol, advarer forskere og flygtningeorganisationer.
Den svenske EU-kommissær Cecilia Malmström vil forsøge at overtale EU-landene til at åbne for nye måder for asylansøgere at komme lovligt til EU.
Den svenske EU-kommissær Cecilia Malmström vil forsøge at overtale EU-landene til at åbne for nye måder for asylansøgere at komme lovligt til EU. Foto: Europa-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Patruljering af Middelhavet fra Cypern til Spanien. Flere penge til Europol for at bekæmpe menneskesmuglere. Mulighed for at søge asyl i Europa fra tredjelande. Pres for flere kvoteflygtninge og mere samarbejde med de tredjelande, hvorfra mange migranter skiber ud på vej til Europa.

Det er et par af de 38 konkrete forslag, som EU's kommissær for asylspørgsmål, Cecilia Malmström, i går fremlagde som svar på, hvad der kan gøres for at forhindre forlis som det, der kostede mere end 360 mennesker livet uden for Lampedusa i oktober.

Forslagene er udarbejdet af den taskforce, som blev nedsat i kølvandet på ulykken bestående af eksperter fra EU-landene samt de relevante myndigheder fra EU-siden. Derfor er forventningen, at der vil være grobund for opbakning til forslagene fra de europæiske politikere, der nu skal stemme reglerne igennem.

"Jeg håber, at de politiske ledere i Europa vil føle ansvaret for at gøre mere og tage konkrete skridt," siger Cecilia Malmström.

Fakta
Kommissionen foreslår:
- At bruge cirka 100 millioner kr. årligt til yderligere patruljering på de mest befærdede migrationsruter i Middelhavet mellem Cypern og Spanien.
- At gøre mere for at informere om, at det ikke kan give retlige konsekvenser for forbipasserende fartøjer at samle skibbrudne migranter op.
- At bruge cirka 372 millioner kr. på at støtte lande i grænseområderne økonomisk.
- At afsætte cirka tre millioner kr. årligt til at give Europol en stærkere rolle i bekæmpelse af menneskesmugling.
- At presse på, for at EU-landene modtager flere kvoteflygtninge under FN-systemet. Lige nu modtager kun 11 EU-lande kvoteflygtninge. EU tilbyder at bidrage økonomisk med op til cirka 45.000 kr. pr flygtning.
- At åbne for asylansøgninger fra tredjelande, så folk med reelle beskyttelsesbehov ikke behøver at bevæge sig ud på den farefulde færd.
- At undersøge andre lovlige veje ind i EU. Det skal ske ved bedre implementering af eksisterende regler for sæsonarbejdere og ved at åbne mere for studerende og forskere.
- At arbejde mere sammen med lande i naboområderne og gennemføre flere såkaldte mobilitetspartnerskaber.

Kilde: EU-Kommissionen

Kan ikke løses med grænsekontrol
Hos de europæiske flygtningeråds EU-paraplyorganisation, ECRE, er generalsekretær Michael Diedring bekymret for, at vægten ligger for meget på overvågning og kontrol med henblik på at kunne få bådene til at vende tilbage, hvor de kom fra.

"De teknologiske midler, som EU's institutioner og agenturer råder over, skal bruges til at fremme medlemslandenes redningskapaciteter og adgangen til en fair og effektiv asylproces for de folk, som bliver samlet op - og ikke til at holde flygtninge og asylansøgere i lande med dårlige meritter på menneskerettighedsområdet," siger Michael Diedring.

Det er paradoksalt, at man regner med, at man kan løse et humanitært problem ved at love mere grænsekontrol. Især når man udmærket er klar over, at kontrollen også i sig selv bidrager til den risiko, som migranterne tager.

Thomas Gammeltoft-Hansen, Forskningschef, Institut for Menneskerettigheder

Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef på Institut for Menneskerettigheder, er også kritisk. Han kalder de fleste af forslagene for "gammel vin på nye flasker". Samtidig mener han, at taskforcen fokuserer alt for meget på at patruljere EU's grænser og ikke nok på at løse de underliggende problemer.

"Det er paradoksalt, at man regner med, at man kan løse et humanitært problem ved at love mere grænsekontrol. Især når man udmærket er klar over, at kontrollen også i sig selv bidrager til den risiko, som migranterne tager," siger han.

Find lovlige alternativer
"Det, man burde have gjort, var at sikre, at der var nogle klare fælles EU-regler for, hvor migranter i havsnød skal sættes i land, og sikre et bedre samarbejde mellem EU og Nordafrika, så man har en fælles forståelse af reglerne for redning af migranter til søs. Men det kræver, at der ligger en reel byrdefordeling bag. Der er man gået meget klart uden om den varme grød," siger Thomas Gammeltoft.

Til gengæld hæfter både han og ECRE sig ved, at Kommissionen vælger at fokusere på at finde alternative og lovlige måder for asylansøgere at komme ind i EU, for eksempel ved at åbne op for, at der kan søges om asyl i EU fra et land uden for Unionens grænser.

"Det er næppe noget, der helt vil stoppe drukneulykker. Men det er de rigtige håndtag at hive i," siger han.

Danmark støtter ikke
Det er dog ikke noget, som der er særlig stor appetit på i de EU-medlemslande, der nu skal godkende Kommissionens udspil. Heller ikke den danske justitsminister Morten Bødskov (S) er begejstret.

"Efter min opfattelse bør vi først og fremmest fokusere på at stabilisere de lande, hvor flygtningene kommer fra, så de ikke føler sig nødsaget til at søge mod EU og dermed bringe sig selv i livsfarlige situationer," siger Bødskov.

"Derimod kan jeg ikke støtte etableringen af "humanitære indrejsekanaler". Dem har vi allerede i form af UNHCR´s (FN's Flygtningehøjkommissariat, red.) effektive kvoteflygtningesystem, som flere og flere EU-lande tilslutter sig. Det giver ikke mening at etablere et nyt system i samtlige EU-lande, der overlapper UNHCR´s," understreger ministeren.

Den svenske EU-kommissær Cecilia Malmström er godt klar over, at hun med den ide ikke skaber sig ret mange venner i kredsen af medlemsstater. Men hun understreger forslagets betydning for at kunne sikre bedre og sikrere adgang for asylansøgere fremover.

"Lige nu er entusiasmen for det ret begrænset inden for EU-landene. Men det er uhørt vigtigt, at det fortsat findes på dagsordenen, og at vi diskuterer det i fremtiden," siger hun.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion