EU i demokratisk klemme: Hvor mange af de 705 parlamentarikere kan stille på arbejde i Bruxelles?

CORONA: Europa-Parlamentet forventer indtil videre sine medlemmer tilbage på deres pind fra mandag på trods af ind- og udrejseforbud over hele Unionen.

Der var allerede god plads på stolerækkerne i Parlamentet i sidste uge. Det bliver ikke nødvendigvis anderledes inden for den nærmeste fremtid.
Der var allerede god plads på stolerækkerne i Parlamentet i sidste uge. Det bliver ikke nødvendigvis anderledes inden for den nærmeste fremtid.Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Det her er initiativer, der skal ud og hjælpe vælgerne, og så er det de mennesker, der er direkte valgt, der er skyld i, at det går for langsomt. Det har jeg det den onde lyne mig dårligt med.

Pernille Weiss
EU-parlamentariker (K)

BRUXELLES: Der er tomt og øde i Europa-Parlamentets lange gange i disse dage, hvor kun en brøkdel af de 705 parlamentarikere og flere tusind ansatte er mødt fysisk på arbejde, efter Parlamentets ledelse i sidste uge valgte at indstille al mødeaktivitet for de europæiske folkevalgte i en uge for at mindske risikoen for smitte med ny coronavirus.

På mandag er det meningen, at hverdagen skal starte igen for de 705 folkevalgte med lovarbejde i de politiske udvalg. I hvert fald på papiret. For rigtig mange af de folkevalgte sidder i deres respektive hjemlande. De skal finde ud af, om de kan eller vil trodse deres egne regeringers advarsler om at rejse ud. Det er der efterhånden ikke mange, der tror på kommer til at ske, hvis det da overhovedet kan lade sig gøre i takt med et voksende antal grænselukninger, udgangsforbud og aflysning af fly og andre transportformer.  

”Jeg ser ikke for mig, at 705 parlamentarikere og deres ansatte skal til at rejse Europa tyndt lige nu. For mig giver det ingen mening,” siger Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, der selv sidder hjemme i Danmark og ikke kan forestille sig, at han skal drage mod Bruxelles inden for nogen overskuelig fremtid.

0:000:00