EU nedtoner kritik af dansk økonomi

Danmark befinder sig stadig blandt de EU-lande, der er sat til observation for lurende boligbobler, bankkriser og andre økonomiske ubalancer. Det blev klart, da EU-Kommissionen i går præsenterede sin årlige vækstundersøgelse samt sit varslingssystem for mulige smittefarlige økonomiske problemer, der kan få konsekvenser på tværs af landegrænser.

Her peger Kommissionen, ligesom det var tilfældet sidste år, på danskernes høje private gæld, et ustabilt boligmarked og et tab af eksport. Der vil nu blive udarbejdet en rapport, som skal afgøre, hvor galt det står til.

"Vi vil nu vurdere, om disse ubalancer stadig findes, eller om de er blevet løst. Det kan potentielt betyde en lukning af proceduren, men det vil vi først vide til foråret," siger Olli Rehn, EU's finanskommissær.

Mildere vinde fra Bruxelles
På trods af kritikken mener flere danske økonomer dog, at EU ser med mildere øjne på Danmark end tidligere.

"Kommissionen peger på, at konkurrencen er i bedring, og at gældsproblemet er blevet inddæmmet. Kritikken er blevet nedtonet siden sidst," siger Torben M. Andersen, professor på institut for økonomi på Aarhus Universitet.

Også professor ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid noterer blidere toner.

"Selvom Kommissionen vil lave yderligere undersøgelser, bemærker den, at der er bedring på begge områder. Sammenlignet med andre lande er omtalen af Danmark blødere," siger Jesper Rangvid.

Tyskland på den sorte liste
EU-Kommissionen har placeret 16 lande på den særlige observationsliste over lande med udfordringer, der har potentiale til at smitte over grænser. 

For første gang gælder det også Tyskland. Men modsat de fleste andre lande, der får minusser i karakterbogen for at levere dårlige økonomiske nøgletal, er Kommissionen særligt ude efter Tysklands store overskud på betalingsbalancen.

Ifølge Kommissionen gør Tyskland for lidt for at stimulere forbrug blandt sine egne borgere, og der bliver ikke investeret nok i infrastruktur på hjemmefronten. De gode tal skaber et pres på resten af eurozonen, der ikke kan følge trop.

"Vores problem bliver aldrig tysk konkurrenceevne, men hvorvidt Tyskland som EU's økonomiske lokomotiv kan gøre mere for at få EU's økonomi i balance," sagde José Manuel Barroso, EU-Kommissionens formand.

Begge danske professorer påpeger det usædvanlige i, at EU-Kommissionen åbner ballet på det følsomme område.

"Jeg tror, tyskerne bliver sure over det og ikke synes, at Kommissionen skal blande sig," siger Jesper Rangvid fra CBS.

"Der er spændinger i euroområdet omkring det her, og det er tydeligt i Tyskland, hvor der er stort overskud på betalingsbalancen. De er stærke, fordi de andre er svage. Tyskerne vil nok se anderledes på kritikken. Det er en politisk kamp," siger Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

Forsigtig optimisme
Derudover var der forsigtig optimisme at spore i Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Ifølge EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, befinder Unionen sig ved "et vendepunkt" efter årevis i krisens tegn. Men i Europa-Parlamentet stillede lederen af den socialdemokratiske gruppe S&D, Hannes Swoboda, sig mere skeptisk.

"EU-Kommissionen vil styrke en fiktiv fremgang. I reelle tal er der 0,0 procents vækst i BNP i 2013. Det er ikke fremgang, det er kun med nød og næppe at undgå recession. Hvor er fremgangen for de 27 millioner arbejdsløse mennesker i Europa?" spurgte han.

Heller ikke Torben M. Andersen er overbevist.

"De prognoser, der er, tyder ikke på, at det er en stor forbedring i 2013. Det kommer ikke til at blive mere tydeligt før i 2014," siger professoren fra Aarhus Universitet.