EU vil afskaffe veto for at bekæmpe kapløb om lav skat – Danmark afviser

SKAT: Bruxelles skal nemmere kunne beskatte techgiganter og indføre en fælles bund for selskabsskat, mener EU-Kommissionen. I ny rapport foreslår EU at gøre op med medlemslandenes vetoret – men regeringen sætter foden ned.

Jean-Claude Juncker og EU-Kommissionen vil gøre det sværere for medlemslandene at blokere for Bruxelles' skatteforslag. (Foto: Wiktor Nummelin/TT/Ritzau Scanpix).
Jean-Claude Juncker og EU-Kommissionen vil gøre det sværere for medlemslandene at blokere for Bruxelles' skatteforslag. (Foto: Wiktor Nummelin/TT/Ritzau Scanpix).
Anders Redder

Det er en nordjysk underdrivelse at sige, at jeg er ganske skeptisk over for de nye, overraskende tanker fra EU-Kommissionen.

Karsten Lauritzen (V), skatteminister

EU-Kommissionen gør klar til et kontroversielt opgør med et af de sidste politikområder, hvor total enighed medlemslandene imellem er påkrævet.
I en ny rapport offentliggjort tirsdag foreslår Bruxelles helt at afskaffe vetoretten i den europæiske skattelovgivning.

I stedet vil EU indføre flertalsafgørelser på skatteområdet, som det kendes fra andre af Unionens anliggender.

Det skal give EU mulighed for at sætte en nedre grænse for selskabsskatten, så lande som Malta, Luxembourg og Irland ikke kan have langt lavere satser end resten af medlemslandene.

0:000:00