Af Harald Børsting,
Formand for LO 

I løbet af efteråret 2011 blussede den europæiske gælds- og tillidskrise atter op i en række sydeuropæiske lande, hvilket førte til et spekulativt pres på disse lande. I slutningen af efteråret spredte dette spekulative pres sig i forskellig grad til de andre eurolande, og derved kom hele euroområdet under pres. Situationen har fået kritikerne af det europæiske samarbejde til dels at fryde sig over Danmarks position uden for euroen og dels til at kræve yderligere enegang fra Danmarks side i Europa.

Dette er i min optik den helt forkerte vej at gå. Nu - mere end nogensinde i Europas nyere historie - har vi brug for det europæiske fællesskab og solidariteten landene imellem for at håndtere krisen. Danmark er ikke en fast klippe i et oprørt europæisk hav. Når bølgerne går højt i den ene ende af kontinentet, kan vi mærke efterdønningerne i den anden. Vi er dybt afhængige af vores naboer i både nord og syd, og uden en fælles løsning bliver det svært at få det danske arbejdsmarked tilbage på rette spor.

De fremadrettede udfordringer for Europa er en kombination af både at få sat en stopper for gældskrisen og at få skabt tillid, så der igen kan skabes vækst og job i Europa. Finanspagten er et nødvendigt - men ikke tilstrækkeligt - skridt for at imødegå disse udfordringer. Aftalen bør ikke stå alene, men kombineres med tiltag, som skaber vækst og job.

I sluterklæringen fra EU-topmødet 30. januar fokuseres der på at styrke beskæftigelsen, men desværre rummer erklæringen ingen konkrete forslag til at løfte væksten på kort sigt. Finanspagten bør ses som et kompromis mellem 25 lande og er som sådan ikke perfekt. Men der er næppe tvivl om, at Finanspagten vil bidrage til at øge tilliden til og dæmpe det spekulative pres på en række sydeuropæiske lande og derved give dem luft til at håndtere deres udfordringer. Den finanspolitiske koordinering bør dog række videre og have mere perspektiv end den netop vedtagne finanspagt. I den nuværende situation for europæisk økonomi er der behov for en koordineret finanspolitik, der sigter mod at skabe vækst og job.

Finanspagten er ikke en hindring for kickstarten
Danmark bør deltage i Finanspagten som et første vigtigt skridt mod stabilitet. Det vil være et klart signal om, at vi vil fastholde fastkurssamarbejdet og vil maksimere den danske indflydelse på det europæiske samarbejde. Formår Finanspagten at skabe ro, vil det i sig selv stimulere væksten. Simpelthen ved, at usikkerheden i forhold til fremtiden bliver mindre på finansmarkederne og hos forbrugere og virksomheder og det til trods for, at pagten ikke indeholder stimulanser i sig selv.

Finanspagten er endvidere i tråd med den førte økonomiske politik af forskellige regeringer i Danmark i de sidste mange år, hvor den økonomiske ansvarlighed er i højsædet. Den vil ikke umiddelbart ændre på det økonomisk-politiske spillerum, såfremt fremtidige regeringer fortsat fører en ansvarlig økonomisk politik. Det ses blandt andet af, at Finanspagten ikke hindrer den danske regering i at gennemføre sin planlagte kickstart af økonomien, da indretningen af den økonomiske politik i 2012-13 er i overensstemmelse med Finanspagtens gyldne regel.

Behov for en koordineret finanspolitik, som skaber job
I den nuværende situation er der behov for en koordineret finanspolitisk indsats af EU-landene, der sigter mod at øge vækst og skabe job. Således bør lande med forholdsvis sunde offentlige finanser gennemføre lempelser. En relativ beskeden finanspolitisk stimulans kan fungere som katalysator til at få skabt tillid og optimisme i europæisk økonomi.

Hvis de lande med størst råderum stimulerer økonomien og dermed øger optimismen, kan den europæiske beskæftigelse øges med ca. 1,1 mio. nye job. Og den koordinerede finanspolitiske stimulans vil komme alle lande til gode, da den øgede efterspørgsel vil sprede sig til hele EU og dermed også hjælpe de sydeuropæiske lande. Som LO-formand i en tid, hvor Danmark har mistet 180.000 private arbejdspladser, og arbejdsløsheden i Europa slår rekorder, vil jeg til enhver tid vælge en løsning, der kan skabe 1,1 mio. nye job.