Forbrugerrådet Tænk: Regeringen forpasser stor chance i implementeringen af EU-direktiv

Retten til at anlægge gruppesøgsmål på alle danske forbrugeres vegne bør også gælde danske forbrugerorganisationer, som vi ser det i andre lande, skriver Mads Reinholdt.

Havde vi haft EU-direktivet tidligere, ville det have været langt lettere for os at samle danske forbrugere i en europæisk retssag mod Volkswagen, skriver Mads Reinholdt. — Havde vi haft EU-direktivet tidligere, ville det have været langt lettere for os at samle danske forbrugere i en europæisk retssag mod Volkswagen, skriver Mads Reinholdt.Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix

Mads Reinholdt

Direktør, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis en virksomhed overtræder loven og tjener penge på bekostning af forbrugerne, skal de stilles til ansvar. Det er helt grundlæggende for forbrugerbeskyttelsen og retsfølelsen. Desværre er det ikke altid så lige til.

Vi er nok mange, der husker Volkswagen-skandalen, som begyndte at rulle for syv år siden. En stor og principiel vigtig forbrugersag, hvor den tyske bilproducent lovede langt mindre udslip, end bilerne kunne holde.

Den danske Forbrugerombudsmand gik ikke ind i sagen, men i andre EU-lande så vi, hvordan forbrugerorganisationer anlagde gruppesøgsmål på vegne af forbrugerne og fik tilkendt erstatninger. Gruppesøgsmål kan altså være et vigtigt redskab til at stille virksomheder til regnskab, når myndighederne ikke forfølger sagen.

Et nyt EU-direktiv giver nu mulighed for at føre gruppesøgsmål i alle medlemsstater og forbedrede muligheder for at føre sådanne på tværs af landegrænser. Havde vi haft den ret tidligere, ville det have været langt lettere for os at samle danske forbrugere i en europæisk retssag mod Volkswagen.

Lovforslag forpasser stor chance

EU-direktivet er som udgangspunkt godt nyt for de danske forbrugere. Det er nemlig en oplagt mulighed for at styrke forbrugernes ret og udjævne bare lidt af den skævhed, der er mellem varetagelsen af pengestærke og koncentrerede erhvervsinteresser, og forbrugernes interesser som individer.

Der er i EU en stigende erkendelse af behovet for at inddrage forbrugerorganisationer
Mads Reinholdt
Direktør, Forbrugerrådet Tænk

Desværre går regeringen i sit seneste lovforslag efter en så snæver implementering som muligt og forpasser dermed en stor mulighed for at skabe lidt mere ligevægt mellem forbrugere og erhvervsliv.

Med det nuværende forslag vil det fortsat være svært for danske forbrugere at gøre fælles front også i store, principielle sager.

Der er i EU en stigende erkendelse af behovet for at inddrage forbrugerorganisationer for at håndhæve forbrugerbeskyttelsen. Det skyldes, at vi har bedre mulighed for dialog med forbrugerne og dermed har et andet blik for, hvad der fylder i deres hverdag.

I Danmark har forbrugerorganisationer dog kun mulighed for at anlægge søgsmål, hvor forbrugerne individuelt og aktivt skal tilmelde sig, hvilket i praksis gør det så dyrt og besværligt, at gruppesøgsmål er overordentligt sjældne.

Gruppesøgsmål

En model, hvor berørte forbrugere automatisk er med i et gruppesøgsmål, medmindre de framelder sig, er i dag kun muligt for Forbrugerombudsmanden, og regeringens lovforslag lægger desværre ikke op til en ændring.

Forbrugerombudsmandens mulighed for gruppesøgsmål kan have haft præventiv betydning og for eksempel fået virksomheder til at betale erstatning. Men til dato har man endnu ikke anlagt en sag efter denne model.

Læs også

SF: Danmark skal ubetinget bakke op om en international bund under selskabsskatten

Debat

Der er altså ikke noget, der tyder på, at Forbrugerombudsmandens nuværende beføjelser hjælper forbrugerne i forbindelse med gruppesøgsmål.

Retten til at anlægge sag på alle danske forbrugeres vegne bør derfor også gælde danske forbrugerorganisationer, som vi ser det i andre lande. Det vil give forbrugerne langt bedre mulighed for at få den oprejsning, myndighederne ikke giver dem, fordi deres fokus typisk er på ren håndhævelse af lovgivningen.

EU-direktiv

Et andet væsentligt problem i regeringens lovforslag er, at forbrugerne fortsat skal opgøre deres tab præcist for at gøre det gældende i en retssag. Det er bare ikke altid muligt, specielt ikke i den type sager hvor gruppesøgsmål er velegnet.

Skønsmæssige tab er en konstruktion, vi kender fra andre lande, og som den danske regering bør gå efter at implementere
Mads Reinholdt
Direktør, Forbrugerrådet Tænk

Det så vi for eksempel, da Østre Landsret sidste år stadfæstede, at Nets havde misbrugt sin dominerende markedsposition ved at tage for høje kortgebyrer.

Her var det oplagt også at føre en retssag med krav om erstatning for den ulovlige overbetaling, der efter alt at dømme beløb sig til flere hundrede millioner kroner.

Men fordi det eksakte tab ikke kunne opgøres, blev sagen aldrig ført, og forbrugerne fik ikke erstatning.

Skønsmæssige tab er en konstruktion, vi kender fra andre lande, og som vi mener, den danske regering bør gå efter at implementere.

Regeringen forpasser med sit lovforslag en oplagt chance for at tage endnu bedre hånd om de danske forbrugere og skabe et mere ligeværdigt og retfærdigt forhold mellem forbrugerne og de virksomheder, der bryder loven.

Vi håber derfor på forbrugernes vegne, at regeringen vil implementere direktivet på en måde, så danske forbrugere, ligesom forbrugere i andre EU-lande, fremover får bedre mulighed for at stå sammen og få erstatning, når firmaer som Volkswagen eller Nets snyder og koster dem penge.

Politik har aldrig været vigtigere