Debat

Forbrugerrådet Tænk: Håndhævelsen af GDPR er en hån mod forbrugerne

Techgiganter som Google, Facebook og TikTok basererer deres forretningsmodeller på indsamling af mest mulig data, vidtgående samtykker og profilering af forbrugerne - det strider grundlæggende mod GDPR’s principper. Det er imidlertid ikke reglerne, der er noget i vejen med. Det er myndighedernes håndhævelse, der halter, skriver Anja Philip.

Håndhævelsessystemet er til gavn for de største virksomheder, men er ikke effektivt for forbrugerne, mener Anja Philip, direktør i Forbrugerrådet Tænk.
Håndhævelsessystemet er til gavn for de største virksomheder, men er ikke effektivt for forbrugerne, mener Anja Philip, direktør i Forbrugerrådet Tænk.Foto: Pressefoto
Anja Philip
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Forbrugerrådet Tænk ser vi det som en topprioritet, at forbrugerne har ret til privatliv og kontrol over egne oplysninger i vores digitale hverdag. Og det bliver ikke mindre vigtigt i takt med, at vi lever i et stadig mere digitaliseret og globaliseret samfund.

Derfor har vi længe fulgt GDPR-lovgivningen tæt.

Temadebat

GDPR tre år efter - hvor står vi nu?
25. maj 2018 trådte EU's persondataforordning med navnet General Data Protection Regulation - GDPR - i kraft i hele EU.

Den skulle gøre EU til global spydspids i digital regulering. Den skulle sørge for, at europæiske borgeres data er sikre, uanset hvor på internettet de flyder rundt.

Snart tre år er gået siden da.

Går forordningen for langt, i den forkerte retning, eller bare ikke langt nok? Er der dele af loven, der bør forandres eller tilbagerulles? Hvilke udfordringer står vi over for på databeskyttelsesområdet – nu og i fremtiden – og hvordan løser vi dem?

Altinget giver nu ordet til politikere og interessenter, som giver deres svar på disse spørgsmål.

Her er deltagerne:

  • Niels Bertelsen
    formand, Prosa
  • Mona Juul (K), it-ordfører
  • Stephan Engberg, konsulent, grundlægger af Citizen First og Priway
  • Karen Melchior (R), medlem af Europa-Parlamentet
  • Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk
  • Natasha Friis Saxberg, adm. direktør, IT-Branchen
  • Věra Jourová, EU-kommissær for værdier og gennemsigtighed
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital
  • Sven Petersen, erhvervsjuridisk fagchef, Dansk Erhverv
  • Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert, Ingeniørforeningen, IDA

Om temadebatter
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Som forbrugernes vagthund holder vi et vågent øje med, om reglerne lever op til forventningerne, om virksomhederne efterlever dem, og om myndighederne håndhæver dem.

Strider mod GDPR’s principper
GDPR-lovgivningen har både gjort os forbrugere og virksomhederne mere opmærksomme på vores personlige data. De markante bøder og krav, såsom retten til at blive glemt, har skabt debat, kritiske røster og megen presseomtale.

Og det, mener vi, er en god ting.

Omtalen af GDPR hjælper os med at forstå, at oplysninger om os er værdifulde for virksomhederne. Og at vi har rettigheder, at vores oplysninger indsamles, og at data om os kan misbruges, hvis de ikke beskyttes.

Danske virksomheder har knoklet for at efterleve GDPR og gør det stadig. Dette vil uden tvivl gøre behandlingen af personlige data mere sikker og mindske risikoen for hacking og datalæk.

Nu skal vi rette blikket mod techgiganter som Google, Facebook og TikTok, hvis forbrugernes digitale rettigheder for alvor skal sikres, og GDPR’s fulde effekt opnås.

Det er med andre ord ikke reglerne, der er noget i vejen med. Det er myndighedernes håndhævelse, der halter.

Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk

Disse giganters forretningsmodel bygger på indsamling af mest mulig data, vidtgående samtykker og profilering af forbrugerne. En forretningsmodel, som strider grundlæggende mod GDPR’s principper.

Håndhævelsen halter
Formålet med GDPR er at begrænse brugen af data, at data kun må bruges til forudbestemte formål, at der skal være utvetydig samtykke, og at mindreårige bliver beskyttet.

Hver dag bliver vi alligevel nødt til at acceptere stadig længere og mere komplicerede vilkår, ligesom vi ikke har kontrol over, hvor vores egne og vores børns digitale profiler havner, og hvordan de bruges eller misbruges. 

Den langsommelige håndhævelse af reglerne over for populære internationale tjenester, apps og digitale produkter rammer også danske og europæiske virksomheder.

Det skyldes techgiganternes udnyttelse af de data, som de selv sidder på. Det styrker deres magt og forhindrer andre virksomheder i at konkurrere på lige vilkår.

Det er med andre ord ikke reglerne, der er noget i vejen med. Det er myndighedernes håndhævelse, der halter.

Forbrugerrådet Tænk anmeldte Google til Datatilsynet i 2017. Siden har vi også anmeldt TikTok og dating-appen Grindr sammen med andre forbrugerorganisationer. Det er for deres vedkommende det irske datatilsyn, der skal træffe en afgørelse. Den venter vi stadig på.

Det er en hån mod forbrugerne, at techgiganterne kan fortsætte med deres metoder i årevis, fordi sagsbehandlingstiden er lang hos det irske datatilsyn.

Lidt polemisk sagt, er det nok ikke nogen tilfældighed, at techgiganterne har placeret deres hovedkontorer i Irland.

Det er en hån mod forbrugerne, at techgiganterne kan fortsætte med deres metoder i årevis, fordi sagsbehandlingstiden er lang hos det irske datatilsyn.

Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk

Derfor er håndhævelsessystemet til gavn for de største virksomheder, men ikke effektivt for forbrugerne.

Vi håber, at de kommende EU-forbrugerregler kan sikre bedre håndhævelsessystemer med kortere sagsbehandlingstider.

Teknologien skal anvendes rigtigt
GDPR løser langtfra alle udfordringer på det digitale område.

Ud over det omtalte konkurrenceproblem, som EU er på vej med nye regler for (Digital Market Act), ser vi også frem til Digital Service Act (DSA), som skal sætte rammerne for, at ulovligt indhold fjernes fra digitale platforme.

Det er helt afgørende for at sikre trygheden online, at DSA’en primært får fokus på at beskytte forbrugernes rettigheder.

Samtidig ser vi frem til EU’s nye regler om kunstig intelligens. Der er behov for specifikke regler, der sikrer gennemsigtighed i algoritmer og etablerer tilsyn og klageadgang.

I Forbrugerrådet Tænk er vi i høj grad for digitaliseringen.

Udviklingen inden for digitalisering skaber gevinster for den enkelte forbruger, for danske virksomheder og for vores samfund generelt. Altså, når teknologien anvendes rigtigt, og data behandles korrekt.

Men fordi vi er en del af et digitalt, globalt marked, hvor ganske få, kæmpestore virksomheder er så toneangivende, er specifikke regler og ikke mindst effektiv håndhævelse af reglerne altafgørende for at sikre forbrugertilliden og opbakningen til digitaliseringen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00