Debat

IDA om GDPR: Paradoksalt at bevilling­erne til Datatilsynet ikke vokser betragteligt

EU's persondataforordning har været med til at sikre den enkelte EU-borger en række rettigheder i forbindelse med personfølsomme oplysninger. Men det hjemlige tilsyn skal styrkes markant, hvis vi skal i mål, skriver Jørn Guldberg.

De potentielle bødestørrelser for at sjuske med persondata har spillet en væsentlig rolle for, at mange virksomheder har taget opgaven seriøst, mener it-sikkerhedsekspert i IDA, Jørn Guldberg.
De potentielle bødestørrelser for at sjuske med persondata har spillet en væsentlig rolle for, at mange virksomheder har taget opgaven seriøst, mener it-sikkerhedsekspert i IDA, Jørn Guldberg.Foto: Philippe Wojazer/Reuters/Ritzau Scanpix
Jørn Guldberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er grund til at ønske hjerteligt tillykke med de tre år, for med indførslen af GDPR har vi i Danmark og resten af EU taget et vigtigt og stort skridt for at beskytte privatlivets fred.

Temadebat

GDPR tre år efter - hvor står vi nu?
25. maj 2018 trådte EU's persondataforordning med navnet General Data Protection Regulation - GDPR - i kraft i hele EU.

Den skulle gøre EU til global spydspids i digital regulering. Den skulle sørge for, at europæiske borgeres data er sikre, uanset hvor på internettet de flyder rundt.

Snart tre år er gået siden da.

Går forordningen for langt, i den forkerte retning, eller bare ikke langt nok? Er der dele af loven, der bør forandres eller tilbagerulles? Hvilke udfordringer står vi over for på databeskyttelsesområdet – nu og i fremtiden – og hvordan løser vi dem?

Altinget giver nu ordet til politikere og interessenter, som giver deres svar på disse spørgsmål.

Her er deltagerne:

  • Niels Bertelsen
    formand, Prosa
  • Mona Juul (K), it-ordfører
  • Stephan Engberg, konsulent, grundlægger af Citizen First og Priway
  • Karen Melchior (R), medlem af Europa-Parlamentet
  • Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk
  • Natasha Friis Saxberg, adm. direktør, IT-Branchen
  • Věra Jourová, EU-kommissær for værdier og gennemsigtighed
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital
  • Sven Petersen, erhvervsjuridisk fagchef, Dansk Erhverv
  • Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert, Ingeniørforeningen, IDA

Om temadebatter
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En klog og helt essentiel beslutning, der er medvirkende til at tage foden fra speederen i den intensiverede og ofte nådesløse jagt på det nye guld – vores personlige oplysninger. 

Folkelig opbakning
I dag afleverer vi vores data stort set alle steder, når vi færdes på nettet, er på sociale medier eller på anden måde er i digital kontakt med private virksomheder og offentlige instanser.

Og selv om mange er villige til at afgive deres personlige data som betaling for ydelser, har GDPR uden tvivl skabt opmærksomhed om brugen af vores personlige oplysninger.

Både i det daglige, men desværre oftest, når store læk af data sker, er der kommet en øget bevågenhed fra den enkelte. Om jeg er blandt den halve milliard Facebook-brugere, hvor data er lækket, eller er det mine sundhedsoplysninger, der ligger frit tilgængelige på nettet, er jo åbenlyse spørgsmål for den enkelte borger.

Når vi i IDA har taget temperaturen hos den danske befolkning på, hvordan de forholder sig til EU's databeskyttelsesforordning, er der derfor ikke overraskende stor opbakning.

To ud af tre danskere udtrykker, at de er glade for GDPR, og mange har desuden sat sig ind i, hvilke rettigheder de har fået med den nye forordning, der trådte i kraft 25. maj 2018. Det vidner om en succeshistorie på EU-fronten og har uden tvivl været en øjenåbner for mange.

På trods af en tid, hvor alle politikere hylder digitaliseringens mange fordele, virker det paradoksalt, at bevillingerne til Datatilsynet ikke vokser betragteligt, og at det desværre går den modsatte vej. 

Jørn Guldberg
It-sikkerhedsekspert, IDA

Det øgede fokus på, hvordan vores persondata opbevares og behandles, er da også vigtigere end nogensinde før. Hvis vi skal høste fordelene ved digitaliseringen, kan det kun ske, hvis brugerne føler sig trygge ved, at deres oplysninger behandles ordentligt og sikkert. 

Vagthunden skal styrkes
Det absolut mest slagkraftige ved EU's databeskyttelsesforordning er, at der sammenlignet med tidligere kan blive uddelt bøder i en helt anden størrelsesorden, hvis en myndighed, organisation eller virksomhed ikke har styr på, hvordan og hvor længe de opbevarer persondata. 

Selvom implementeringen og vejledningerne for tre år siden uden tvivl kunne være foregået mere smidigt, er det mit klare indtryk, at de potentielle bødestørrelser for at sjuske med persondata har spillet en væsentlig rolle for, at mange virksomheder har taget opgaven seriøst.

Før GDPR fik private virksomheder herhjemme typisk bøder på mellem 2.000 og 25.000 kroner for overtrædelse af den daværende persondatalov. Altså et mildt rap over nallerne.

Efter GDPR er blevet indført, er bødestørrelserne kommet op på et potentielt langt højere niveau, men vi matcher ikke de bøder, der bliver uddelt rundt om i Europa.

Det har helt bestemt haft en effekt og har teoretisk åbnet for, at flere kan blive kigget efter i sømmene, samt at anmeldelser om overtrædelser vil kunne blive forfulgt.

Men på trods af en tid, hvor alle politikere hylder digitaliseringens mange fordele, virker det paradoksalt, at bevillingerne til Datatilsynet ikke vokser betragteligt, og at det desværre går den modsatte vej. 

En sikker håndtering af vores personfølsomme oplysninger er vigtigere end nogensinde før, og derfor skal den hjemlige vagthund – Datatilsynet – naturligvis styrkes markant allerede nu, og i de kommende mange år.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024