Formandskab med både leverpostej og karse

Efter et halvt år som formandsland overlader Danmark i næste uge posten til Cypern.

Kritiske røster har kaldt det et postevandsformandskab, fordi Danmark serverede drikkevand fra vandhanen i stedet for på flaske. Regeringen har selv givet det navnet rugbrødsformandskabet.  

"Vi har kaldt det et rugbrødsformandskab, fordi vi fra starten satsede på at gennemføre nogle konkrete resultater, der på langt sigt skal skabe arbejdspladser og gode betingelser for vækst i EU," siger EU-ordfører Jens Joel (S) og peger på energieffektiviseringsdirektivet som et konkret resultat. 

Ad den grønne sti
Også EU-ordfører for Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen fremhæver netop det direktiv som en af de største succeser. 

Det danske formandskab har spillet fallit, fordi den socialdemokratiske regering har videreført den borgerlige nedskæringsdagsorden, og samtidig har de undladt at træde i karakter med eksempelvis finansskatten, hvor de endda har placeret sig til højre for den konservative Merkel.

Nikolaj Villumsen
EU-ordfører, Enhedslisten

"Energieffektiviseringsdirektivet var en af formandskabets rugbrødsmadder, som ikke kun blev smurt med leverpostej, men også pyntet med karse. Det har rykket den grønne dagsorden i EU," siger hun. 

Direktivet har været en af regeringens mærkesager under formandskabet, som blev gennemført i sidste uge efter intense forhandlinger. Direktivet indebærer skærpede krav, når statslige bygninger skal renoveres, og så skal produktionen af kraft- og fjernvarme fremmes. Man forventer, at direktivet vil føre til, at EU's medlemslande når mere end 17 procent i energibesparelser i 2020.   

Også hos oppositionspartiet Venstre får regeringen roser for, at direktivet er blevet gennemført.

"Det er et af formandskabets resultater, som jeg synes, er værd at fremhæve, omend det blev i udvandet form," siger EU-ordfører for Venstre Lykke Friis. 

Ikke en dansk opfindelse
Knap så rosende ord kommer fra Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen.

"For det første er energieffektiviseringsdirektivet ikke blevet så ambiøst som forventet. For det andet er det ikke den danske regerings opfindelse," siger han og uddyber sin kritik: "Det lå i en køreplan, som den danske regering så bare har gennemført, så når den danske regering gør det til sin egen sejr, synes jeg, det er at overdrive."   

Den kritik er Sofie Carsten Nielsen imidlertid ikke enig i.

"Nej, det er ikke en dansk opfindelse, men Danmark har fået aftalen færdiggjort og gennemført," siger hun.

Og det ser hun netop som den vigtigste opgave for et formandskabsland.

"Som formandsland skal man ikke sylte tingene, men sørge for, at de kommer ud over rampen, og det er ensbetydende med at indgå kompromisser, selvom aftalen med danske briller ikke er ambitiøs nok."

Blev ikke brobygger
Mens Enhedslisten kritiserer regeringen for "danske" sejre, så mener Venstre ikke, der har været dækning for at betegne formandskabet som brobygger mellem eurolande og ikke-eurolande.

"Den opgave har formandskabet altså ikke været i stand til at løfte. Danmark har stået på sidelinjen, mens de store eurolande med Merkel og Hollande i spidsen har diskuteret med hinanden," siger Lykke Friis. 

Hun efterlyser, at formandskabet havde handlet mere selvstændigt på den økonomiske dagsorden.

"Formandskabet kunne godt have taget mere selvstændige danske initiativer for at få EU ud af krisen. Eksempelvis kunne formandskabet have set på de elementer af det indre marked, som endnu ikke er liberaliserede for at sætte gang i væksten," siger hun.     

Heller ikke den økonomiske vækstdagsorden i EU er dansk, mener Nikolaj Villumsen.

"Det er den franske præsident og ikke det danske formandskab, som kan tage æren for, at der er kommet en vækstdagsorden," siger han.    

Dansk fallitspil
"Det danske formandskab har spillet fallit, fordi den socialdemokratiske regering har videreført den borgerlige nedskæringsdagsorden, og samtidig har den undladt at træde i karakter med eksempelvis finansskatten, hvor de endda har placeret sig til højre for den konservative Merkel," siger Nikolaj Villumsen.

Kritkken afvises dog af Socialdemokraternes Jens Joel. Han er tilfreds med formandskabets håndtering af EU's økonomiske krise.

"Finanspagten er et eksempel på en vigtig beslutning, der blev truffet under det danske formandskab," siger han og tilføjer, at det nye energieffektiviseringsdirektiv i fremtiden vil skaffe op mod 400.000 arbejdspladser i EU. 

Men Nikolaj Villumsen kalder regeringens påståede vækstdagsorden for en storm i et glas vand. 

"Formandskabet har opretholdt al borgerlig nedskæringspolitik, så hvis det er lykkedes at skabe 10 arbejdspladser, så har man fjernet 100 andre, og det er et tilbageskridt på 90 arbejdspladser," siger Nikolaj Villumsen.