Debat

Forskere: Virksomheder skal selv sikre, at de ikke bidrager til skovrydning

DEBAT: Hvis vi for alvor vil skovrydning i Sydamerika til livs, så skal virksomheder selv stå på mål for, at deres produkter er forarbejdet på en ansvarlig måde, skriver Simon Bager og Martin Persson. 

Forskning viser, at EU's virksomheder og borgere gennem deres fødevareimport i perioden fra 2015-2017 var ansvarlige for rydningen af næsten 200.000 hektar skov om året.
Forskning viser, at EU's virksomheder og borgere gennem deres fødevareimport i perioden fra 2015-2017 var ansvarlige for rydningen af næsten 200.000 hektar skov om året.Foto: Bruno Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Simon Bager og Martin Persson
Henholdsvis ph.d.-studerende ved Université Catholique de Louvain i Belgien og docent ved Chalmers Tekniske Universitet i Sverige. 

Der pågår i disse dage en debat om danske landbrugs- og fødevarevirksomheders bidrag til skovrydningen i Sydamerika, primært gennem import af soja.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at EU-Kommissionen er undervejs med forslag til hvordan EU’s 'bidrag' til tropisk skovrydning kan reduceres.

Problemet er nemlig ikke begrænset til danske landmænd eller soja.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vores forskning viser, at EU's virksomheder og borgere gennem deres fødevareimport i perioden fra 2015-2017 var ansvarlige for rydningen af næsten 200.000 hektar skov om året. Det svarer omtrent til Lolland-Falster-Møns samlede areal.

Soja leder til skovrydning 
Cirka en tredjedel skyldes import af palmeolie til brug i fødevarer og biodiesel, mens soja fra især Brasilien og Paraguay står for omkring en fjerdedel af den samlede skovrydning, herunder rydning af Amazonas-regnskoven.

Store dele af fødevaresektoren er afhængig af import af fødevarer produceret i tropiske egne, der hastigt mister naturlige skovarealer.

Simon Bager og Martin Persson
Ph.d.-studerende ved Université Catholique de Louvain i Belgien og docent ved Chalmers Tekniske Universitet i Sverige. 

Men de sker også i de lidt oversete naturområder 'Cerrado' (en tropisk savanne) og 'Gran Chaco' (en tør tropisk skov).

Og selvom det mere sjældent omtales, bidrager EU's import af kaffe fra Mellemamerika og kakao fra Vestafrika også til skovrydningen.

Derfor er det ikke bare danske svinebønder, der skal tage højde for deres bidrag til afskovningen. Store dele af fødevaresektoren er afhængig af import af fødevarer produceret i tropiske egne, der hastigt mister naturlige skovarealer.

Begrænset udbredelse og manglende effektivitet
Alt dette er EU allerede opmærksom på, og derfor kigges der nu på, hvordan skovrydningen kan begrænses.

En ny mærkningsordning baseret på EU’s EcoLabel-lovgivning er i spil, ligeså er bistand til producentlandene og support til såkaldte roundtables, der faciliterer dialog mellem sektorens forskellige parter.

Certificerings-ordningerne har hidtil været fødevaresektorens flittigst brugte redskab, men ordningerne lider af begrænset udbredelse og manglende effektivitet.

Virksomheder skal være på den sikre side 
Der er brug for mere effektive midler på tværs af hele EU, hvis vi for alvor skal skovrydningen til livs.

Derfor overvejes det også, med inspiration i Frankrigs nyligt implementerede Loi de Vigilance og EU’s skovforordning, at pålægge de firmaer, der importerer fødevarer med risiko for skovrydning, et såkaldt due diligence-ansvar.

Som det kendes fra juridisk praksis er due diligence en systematisk gennemgang og undersøgelse, i dette tilfælde af importørernes forsyningskæde.

Dette princip bruges i EU allerede til at regulere ulovligt tømmer og fra 2021 også såkaldte konfliktmineraler som tin, tungsten og guld.

En sådan regulering vil pålægge virksomhederne at kontrollere, hvor de fødevarer, de importerer, kommer fra. De skal være på, at de sikrer, at de er produceret og forarbejdet på en ansvarlig måde og ikke leder til skovrydning.

Beskyldninger mod Danish Crown 
Vores forskningsgennemgang viser, at et obligatorisk due diligence-krav formentlig vil være langt mere effektivt til at reducere tropisk skovrydning end certificeringsordninger og andre frivillige tiltag.

Coronapandemien har tydeligt illustreret, at vi er afhængige af velfungerende, globale fødevareforsyningskæder. Desværre ved alt for mange fødevarevirksomheder i dag alt for lidt om, hvor deres varer kommer fra, og hvordan de er produceret.

Når man ikke kender sin forsyningskæde, kan det give anledning til beskyldning om, at man bidrager til skovrydning. Det var det Danish Crown i starten af måneden oplevede.

Den globale fødevaresektor har også andre alvorlige problemer, blandt andet børnearbejde og ureguleret brug af farlige kemikalier.

EU skal på banen 
Hvis virksomhederne ikke kender deres forsyningskæde, risikerer de implicit at støtte disse produktionsformer.

Derfor er det først og fremmest vigtigt, at virksomhederne er sig deres ansvar bevidst. De skal sikre sig, at de kender deres forsyningskæde, hvorfor Danish Crown skal have ros for deres seneste udmelding, hvor de fastslår, at de vil sikre sig en ansvarlig sojaproduktion. 

Men for at komme sektorens udfordringer med afskovning til livs og stille danske virksomheder lige i den globale konkurrence, er det vigtigt at arbejde for, at der foretages regulering på området gældende for hele EU.

Her bør Danmark gå forrest og sikre, at et obligatorisk due diligence-ansvar vedtages, og processen ikke udvandes af ineffektive og ikke-obligatoriske tiltag, som mere fodslæbende aktører ganske givet vil presse på for.

Kun sådan kommer vi effektivt skovrydningen til livs. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00