Hollænderne sætter EU på prøve med ny folkeafstemning
EU-DEMOKRATISK: Hollandsk folkeafstemning om en EU-aftale med Ukraine står til at blive en gyser for landets politiske ledelse. Men græsrødder glæder sig over, at en beslutning truffet i lukket EU-regi nu lægges ud til borgerne.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørTraktaten mellem EU, de 28 EU-lande og Ukraine etablerer et politisk og økonomisk samarbejde mellem de to lande, der blandt andet betyder, at Ukraine skal tilnærme sin lovgivning, så den ligner EU’s på en række områder, herunder på dele af retsområdet og det økonomiske område.
Til gengæld åbnes der på sigt op for visumfri indrejse til Unionen, adgang til det indre marked og til finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank.
Dele af aftalen trådte i kraft allerede i november 2014, mens resten fik provisorisk virkning fra 1. januar 2016 under afventning af den hollandske ratifikation.
BRUXELLES: Da Altinget fanger Bart Nijman på mobilen, sidder han i kampagnebussen i den mellemstore by Nijmegen i slutspurten på sin valgturné, inden hollænderne i næste uge går i stemmeboksen for at kaste deres dom over den handels- og associeringsaftale med Ukraine, som EU har indgået.
Nijman står i spidsen for GeenPeil, kampagneafdelingen af den populistiske og populære satiriske nyhedsblog GeenStijl, der har mere end en lille aktie i, at hollænderne overhovedet skal til urnerne 6. april, efter det lykkedes dem at indhente 427.939 gyldige underskrifter for en folkeafstemning.
Kampagnen, der føres sammen med EU-skeptikerne i tænketanken Forum voor Democratie og foreningen Burgercomité EU, er den første af sin art, efter en ny lov 1. juli 2015 åbnede for, at et minimum af 300.000 underskrifter kunne fremtvinge en folkeafstemning om nye politiske tiltag.
Hollands folkeafstemninger
I juli 2015 trådte en ny regel i kraft i Holland, som gør det muligt for borgere at fremprovokere en folkeafstemning om ny lovgivning med et par få undtagelser – herunder love, der har at gøre med monarkiet eller kongefamilien, ændringer af den nationale grundlov, statsbudgettet eller lignende.
Det sker ved hjælp af indsamling af underskrifter, som forløber i to etaper. Hvis det lykkes at indsamle 10.000 underskrifter for en folkeafstemning senest fire uger efter, en lov er vedtaget af parlamentets to kamre og offentliggjort i den hollandske version af Statstidende, skal dens ikrafttrædelse sættes på pause. Derefter er der seks uger til at nå til 300.000 underskrifter. Hvis det lykkes, udskrives der en folkeafstemning.
Hvis det bliver et flertal for et nej, skal den siddende regering fremsætte et nyt lovforslag, der enten suspenderer forslaget eller gennemfører det alligevel. Afstemningen er nemlig kun vejledende.
Stemmedeltagelsen skal være på mindst 30 procent, for at afstemningen er gyldig.
EU
