Industri og klimahensyn på kollisionskurs

BRUXELLES: Der bliver trængsel bag talerstolene i EU-Kommissionen onsdag. Her præsenterer klimakommissær Connie Hedegaard sin længe ventede plan for EU's klimamål frem mod 2030.

Samme dag blænder hendes italienske industrikommissærskollega op for sin vision for, hvordan der skal skabes en renæssance for europæisk industri. Datosammenfaldet for de to ting er sigende på et tidspunkt, hvor tunge industriinteresser klager over svigtende konkurrenceevne på grund af høje energipriser.

Drama i Kommissionen
Både den tyske energikommissær, Günther Oettinger, og den italienske industrikommissær, Antonio Tajani, har modsat sig ambitiøse klimamål for at imødekomme klagerne fra industrien. Det har ledt til indædte interne diskussioner i EU-Kommissionen, som ikke er ovre endnu. 

Ifølge Dansk Energis EU-chef, Ulrich Bang, der har fulgt processen meget tæt, er det dog for tidligt at give sejren til dem, der modarbejder en ambitiøs klimaindsats.

"Nogle af dem har været meget højlydte. Men det er ikke sikkert, der bliver lyttet til dem," siger Ulrich Bang, der mener, at meget hviler på, hvordan EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, stiller sig, når kommissærerne mødes onsdag morgen til den endelige diskussion.

"Nu venter vi på, at far træder ind i lokalet, og ser, hvor meget han egentlig vil være med til," siger Ulrich Bang.

Hvis vi overgør det, får vi en modreaktion, som vil lede til et opbrud på et tidspunkt.

Christian Egenhofer
Seniorforsker, Centre for European Policy Studies

Højst to mål
Ledende udvalg i Europa-Parlamentet har udbedt sig bindende mål på 30 procent for vedvarende energi, 40 procent for drivhusgasser og 40 procent for energieffektivitet i 2030 sammenlignet med 1990. 

Dansk Energis EU-chef konkluderer dog allerede nu, at et bindende mål på energieffektivitet virker stendødt. Til gengæld er han stærkt optaget af, at der bliver sendt et klart signal om et bindende mål for vedvarende energi, så det stadig vil give mening at investere i grønne teknologier.

"Det er meget vigtigt med et bindende mål. Næsten vigtigere, end at der bliver fastlagt en byrdefordeling mellem landene. Det kan komme på et senere tidspunkt," siger han med henvisning til den fordelingsnøgle, som skal afgøre, hvor meget hvert enkelt land skal præstere.

Derudover er det de præcise tal for målene, som har størst bevågenhed. Både 35 og 40 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 er på bordet, mens målet for vedvarende energi svinger fra 24 til 30 procent, alt efter hvilke kommissionskilder man lytter til.

Pressede stater
Grønne organisationer kalder selv de højeste tal for skuffende. Greenpeace gør klart, at den indsats ikke vil være nok til at skabe de fornødne ændringer i den europæiske energisektor. Men Ulrich Bang understreger, at det skal ses i kontekst af den svære situation, mange europæiske lande står i.

"Hvis man kigger på det ud fra den præmis, at vi i Europa lige er på vej ud af en recession, og at statskasserne er tomme, vil et mål på 40 procents reduktion og 30 procents vedvarende energi være et ambitiøst mål," siger Ulrich Bang.

For seniorforsker Christian Egenhofer ved tænketanken Centre for European Policy Studies er det indlysende, at Kommissionen bliver nødt til at tage den økonomiske situation med i betragtningen, når den lægger sine klimamål.

"Selvfølgelig er der ikke noget alternativ til at fortsætte reduktionen i CO2-udslippene. Men det er ikke så simpelt, som det blev gjort til tidligere. Det er simpelthen ikke sandt, at stor CO2-tilbageholdenhed skaber job og vækst," siger Christian Egenhofer, der leder centrets energi,- klima- og miljøprogram.

Politisk følsomt 
Han understreger, at man ved at lægge for stramme mål ned over hovederne på EU-landene risikerer at skabe modstand mod hele klimaindsatsen.

"Hvis vi overgør det, får vi en modreaktion, som vil lede til et opbrud på et tidspunkt," advarer han.

Egenhofer understreger, at Kommissionen bliver nødt til at forholde sig til, at der er et reelt pres på EU's energitunge industrier, som kan lede til, at de forsvinder fra Europa.

"Med mindre der er en strategi bag, som virkelig forholder sig til det spørgsmål, vil de rende ind i modstand og store problemer," siger han og fremhæver papirindustrien i Sverige, kemikalieindustrien i Tyskland og raffinaderier i Middelhavsområdet som eksempler på store, strømslugende industrier med tætte bånd til det politiske niveau i deres respektive lande.

"Hvis vi begynder at se dem lukke, er det et stort problem. Det er der ikke nogen statsminister, der kan overleve særligt længe," siger han.

EU-chefer på banen
De nye klimamål skal diskuteres af EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i Bruxelles til marts*, meddelte formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, mandag.

Danmark har sammen med Tyskland og flere andre lande presset på for at få bindende mål på både drivhusgasudledning og på vedvarende energi.

Heroverfor står lande som Storbritannien, der har modarbejdet målet for vedvarende energi, og Polen, som hidtil har vist sig uvillig til overhovedet at tale om bindende langsigtede mål.

*Rettelse: I originalartiklen stod der, at klimapakken vil blive diskuteret ved endnu et topmøde i maj. Det var en fejl. Stats- og regeringscheferne skal til gengæld diskutere det til juni.