Institut for Menneskerettigheder: Forslag til kontrol af tech-giganter fjerner ikke presset på ytringsfriheden

EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i front præsenterede midt i december sit udspil til en lovpakke, der skal regulere tech-giganternes ansvar og magt i Europa.

Formålet med lovgivningen er at styrke borgernes fundamentale rettigheder, samt bringe tech-giganternes magt under demokratisk kontrol.

Lovpakken indeholder en forordning om digitale tjenester (Digital Services Act) og en forordning om det digitale marked (Digital Market Act). 

Sletning skal begrundes
Med forordningen om digitale tjenester stiller kommissionen en række nye krav til platformenes praksis, når de fjerner indhold. Et af kravene er, at sletningen begrundes overfor brugeren.

Dette gælder både for ulovligt indhold, og for lovligt indhold, der fjernes, fordi det strider mod platformenes fællesskabsregler.

Samtidig lægger kommissionen op til, at der skal etableres en uafhængig national klageadgang for borgere, der har fået indhold fjernet. Reglerne stiller også krav til virksomhedernes brug af algoritmer og målrettet markedsføring, og kommissionen vil styrke håndhævelsen af reglerne gennem nationale kontaktpunkter.

Hvor en domstol kan bruge lang tid på at afveje, hvorvidt en given ytring er ulovlig eller beskyttet af ytringsfriheden, skal platformene afgøre tusindvis af sager hver time.

Rikke Frank Jørgensen
Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Der stilles tillige krav til tech-giganterne om at gennemføre årlige risikovurderinger og at åbne sig for inspektion. Det er alt sammen positivt, og rettighedsmæssigt stiller det borgerne stærkere over for tech-giganterne.

Det er også fint, at reglerne – ligesom EU’s persondataregler – tager en risikobaseret tilgang, så kravene til store tjenester som Facebook eller Google er markant større end kravene til små tjenester.

Jo større magt, jo større ansvar.

Samtidig indføres sanktioner, således at tech-giganter, der systematisk undlader at overholde reglerne, kan pålægges bøder på op til seks procent af deres årlige omsætning.

Det betyder i praksis, at virksomhederne vil kunne sanktioneres, hvis de for eksempel ikke lever op til kravene om begrundelse, dokumentation og åbenhed.

Virksomhederne bestemmer ytringsfrihedens grænser
EU-Kommissionen anerkender med udspillet, at platformene i dag har en kolossal magt over den offentlige samtale, og stiller krav til, hvorledes de skal håndtere denne rolle, med særligt fokus på det ulovlige indhold.

Med udgangspunkt i gældende EU-ret præciseres platformenes pligt til at handle hurtigt overfor ulovligt indhold på baggrund af en konkret henvendelse.

Et af de største problemer med forslaget er imidlertid, at kommissionen – ligesom praksis er i dag – baserer reglerne på en tilgang, hvor det er tech-giganterne, der skal afgøre lovligheden af enorme mængder indhold og dermed de facto definere ytringsfrihedens grænser.