Jeppe Kofod: Større åbenhed i EU kommer ikke af sig selv, men vigtige skridt er taget

Af Jeppe Kofod (S)
Udenrigsminister

EU er ofte blevet kritiseret for at være ugennemskueligt og lukket – og for sine snoede arbejdsgange, svære beslutningsprocesser og et virvar af dokumenter. Vi kan ikke løbe fra, at EU er komplekst. For lovgivningen skal udvikles af 27 lande og flere institutioner i fællesskab. Men vi kan bestemt gøre EU mere åbent. Og det har vi taget flere skridt til i år.

Da jeg selv sad i Europa-Parlamentet var det en hjertesag for mig, at EU skulle blive mere åbent. Det kæmpede jeg for blandt andet i godt samarbejde med EU-ombudsmand O’Reilly. Jeg mener simpelthen, at danskerne skal have bedre mulighed for at følge med i, hvordan beslutninger bliver truffet, og hvem der påvirker beslutningsprocessen.

Den kamp har jeg taget med mig ind i regeringskontorerne. Siden jeg blev udenrigsminister sidste år, har Danmark derfor presset hårdt på for at sikre mere åbenhed i EU. Og det har allerede bidraget til flere gode resultater i 2020, som er værd at bide mærke i, nu hvor året går på hæld.

Fælles åbenhedsregister
Derfor er jeg glad for, at EU her i december, efter flere års forhandlinger, er blevet enige om en vigtig aftale, der etablerer et fælles åbenhedsregister mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor medlemslandenes regeringer er repræsenteret.

Med den bliver der skabt mere åbenhed om, hvordan beslutninger bliver til i EU. Aftalen sikrer nemlig større gennemsigtighed omkring, hvilke interessegrupper der forsøger at påvirke lovgivningsprocessen, hvorfor de gør det, og hvilke interesser der er på spil.

Der er tale om vigtige fremskridt, som alt andet lige vil gøre det nemmere for den almindelige borger at følge med i, hvordan EU-lovgivning bliver til, og hvilke interesser der præger processen.

Jeppe Kofod (S)
Udenrigsminister

Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er noget galt med, at forskellige interesser forsøger at præge lovgivningsarbejdet. Tværtimod kan interessegrupper bidrage med vigtige oplysninger og være med til at sikre et mere komplet beslutningsgrundlag.

For eksempel kan fagforeninger sikre, at ny lovgivning bedre bliver til gavn for arbejdstagere. Det er god, positiv og helt nødvendig lobbyisme. Men det er til gengæld afgørende, at borgerne og medierne har mulighed for at følge med i, hvem det er, der forsøger at påvirke beslutningerne. Og det er kun rimeligt, at de, der søger at præge processen, også står ved det.

Danmark går skridtet videre
Det er derfor positivt, at aftalen medfører en udvidelse af det eksisterende åbenhedsregister, som Europa-Parlamentet og Kommissionen har haft siden 2011, hvor lobbyister skal registrere oplysninger om sig selv for blandt andet at få adgang til Europa-Parlamentet.

Nu bliver også Ministerrådets generalsekretariat en del af registret og de fælles åbenhedsprincipper, ligesom der lægges op til, at medlemslandenes EU-ambassader i Bruxelles tilslutter sig ordningen i de perioder, hvor de er ansvarlige for det roterende EU-formandskab.

Men vi vil fra dansk side selv gå yderligere et skridt videre, når det gælder åbenhed på en mere permanent basis på landenes EU-ambassader. Det kan ikke lade sig gøre gennem EU-lovgivning, eftersom den rent juridisk ikke kan regulere nationale myndigheder.