Klimavenlig politik i et fjendtligt klima

Af Dan Jørgensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

I skrivende stund er der godt 10 timer til det, der tegner til at blive én af de vigtigste klimabegivenheder i 2013, Obamas stort annoncerede klimatale og dertilhørende nye klimapolitik på Georgetown University.

Obama zoomede allerede fra sin tiltræden som USA's præsident ind på kampen for et bedre klima. Et markant kursskifte fra forgængeren, George W. Bush, der mildest talt ikke havde klimaet som topprioritet.

Klima er blandt de vigtigste mærkesager
Desværre må vi her i 2013 konstatere, at USA, med Obama i spidsen, indtil nu ikke har været bannerfører for en ambitiøs klimapolitik. Det skyldes ikke mindst den amerikanske kongres, der nærmest har gjort en dyd ud af at være imod politikker, der kan føre til mindre forurening og mere vedvarende energien. Mange republikanske medlemmer af kongressen bliver sågar trænet og oplært i at sætte spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne overhovedet finder sted.

At Obama - på trods af den hjemlige politiske modstand - vælger at køre klimaet frem som en mærkesag, er ikke bare glædeligt, det er også strengt nødvendigt.

Dan Jørgensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Der eksisterer kort fortalt ikke et politisk klima i USA på nuværende tidspunkt, der vil tage klimaet alvorligt. Det er også en af grundene til, at meget tyder på, at Obama i sin tale vil fokusere på politiske værktøjer, der ikke skal igennem i kongressen.

At Obama - på trods af den hjemlige politiske modstand - vælger at køre klimaet frem som en mærkesag, er ikke bare glædeligt, det er også strengt nødvendigt. Som Obama selv sagde for nyligt i sin tale i Berlin ved Brandenburger Tor:

"More severe storms, more famine and floods, new waves of refugees, coastlines that vanish, oceans that rise. This is the future we must avert. This is the global threat of our time. And for the sake of future generations, our generation must move toward a global compact to confront a changing climate before it is too late. That is our job. That is our task. We have to get to work." 

USA har et særligt ansvar
Her har USA, der sammen med Kina er verdens største forurenere, en særlig forpligtigelse. Ved COP 15 i København var manglende handling fra de to lande en af hovedgrundene bag det pauvre resultat. Med Obamas nye klimapolitik, der følger i kølvandet på meget positive udmeldinger fra Kina, begynder konturerne til en ambitiøs og bindende klimaaftale at vise sig.

Det er positivt! Men der er stadig sten på størrelse med kampesten i skoen. Det er Europa desværre et klart eksempel på. Lige nu kæmper vi hårdt i EU-Parlamantet for blot at få vedtaget en løsning, der midlertidigt kan redde EU's kvotesystem. Hvad der burde være en formsag, er blevet storpolitik. Den falske modsætning mellem vækst og en ambitiøs klimapolitik eksisterer desværre stadig i hovedet på mange.

Jeg sætter min lid til, at Obama sætter skabet på plads; vi har ikke råd til at lade være med at redde klimaet.