Hvad skal straffen være for at have for få kvinder i bestyrelsen? Det kan SVM-regeringen blive tvunget til at svare på

Kønskvoter i bestyrelser for de største virksomheder bliver formentlig en realitet på grund af en ny EU-lov, men den danske regering mangler at tage stilling til, hvordan virksomheder skal sanktioneres, hvis de ikke følger loven*. Sanktionerne skal få virksomhederne til at ryste i bukserne, hvis der skal ske noget, vurderer ekspert. Artiklen er rettet.

Både EU-direktivet og den danske lov om måltal vil forsøge at øge ligestillingen i erhvervslivet. Det er Erhvervsministeriet, der vil stå for implementering af EU-direktivet. Digitaliserings -og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) t.v. og erhvervsminister Morten Bødskov (S) t.h.
Både EU-direktivet og den danske lov om måltal vil forsøge at øge ligestillingen i erhvervslivet. Det er Erhvervsministeriet, der vil stå for implementering af EU-direktivet. Digitaliserings -og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) t.v. og erhvervsminister Morten Bødskov (S) t.h.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix & Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Line Høvik Søby

Gabestok, bøder eller andre metoder?

I bunken af opgaver på den nye SVM-regerings bord ligger en beslutning om, hvad konsekvensen i fremtiden skal være, hvis store børsnoterede virksomheder har for stor skævhed i bestyrelsen målt på køn, og de ikke indfører nye ansættelsesprocedure for at ændre det.* 

Et nyt EU-direktiv om kønskvoter i bestyrelser for virksomheder med mindst 250 ansatte betyder nemlig, at Danmark ligesom de øvrige medlemslande ved udgangen af næste år skal have en plan for, hvordan virksomhederne vil blive straffet, hvis de ikke lever op til reglerne.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00