Kofod: Vi vil tage et opgør med EU's fejlslagne asylsystem

DEBAT: Det er på tide, at Europas lande foretager et kvantespring i asylpolitikken, for vi hjælper flere og bedre i nærområderne, skriver Jeppe Kofod (S). Det betyder en geninvestering i EU og FN, for Danmark hverken kan eller skal løfte problemerne alene.

Af Jeppe Kofod (S)
Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

Der er noget galt i Danmark. Og Tyskland. Og Italien. Ja, faktisk i hele EU. Og det er vores asylsystemer.

På kryds og tværs af Europa har de ukontrollerede flygtninge- og migrantstrømme skabt voldsomme spændinger og sat særligt velfærdsstaterne under pres.

Og hvad værre er, så har den nuværende asylmodel lokket titusindvis af håbefulde unge afrikanere ud på livsfarlige rejser over både ørken og hav – og i endeløs gæld til skruppelløse menneskesmuglere. Mere end 10.000 mennesker er omkommet eller meldt savnet i Middelhavet alene fra 2015-2017. Rejser der, for langt de flestes vedkommende, er formålsløse. For de har hverken krav på asyl eller opholdstilladelse, når og hvis de når frem.

Man behøver ikke bevæge sig særligt højt op i helikopterperspektivet, før man ser, hvor uendeligt ulykkeligt og udueligt de nuværende systemer er. De er reelt brudt sammen.

Derfor foreslår Socialdemokratiet nu, at Europas lande foretager et kvantespring i asylpolitikken. Der er simpelthen brug for en grundlæggende ny model. Vi skal fjerne incitamenterne fra menneskesmuglere til at fragte mennesker over sø- og landegrænser. Vi skal hjælpe der, hvor vi hjælper flest og bedst. Og vi skal sikre, at det vitterlig er de mest trængende, der bliver hjulpet – ikke kun dem med fysikken, midlerne og heldet til at drage fra Nigeria til Næstved.

Derfor skal vi flytte asylprocessen fra Danmark til nærområderne. Og derfor foreslår vi et stop for spontane asylansøgninger i Danmark. Til gengæld skal der oprettes modtagecentre i nærområderne, så enhver, der har brug for beskyttelse, kan få en ordentlig, hurtig og sikker vurdering af sin sag. Herefter kan og skal Danmark tage vare på sin fair del i form af kvoteflygtninge.

Forfejlet automatkritik
Med vores nye samlede asyludspil anviser vi en konkret og sammentømret løsning på de massive problemer, vi står overfor. Men desværre forfalder de fleste politiske partier til klassisk Christiansborg-fnidder. I stedet for at forholde sig til det samlede udspil, som immervæk er på over 40 sider, så forsøger man at pille enkeltelementer ud og problematisere disse.

Det er en helt klassisk spin-disciplin, men det løser bare absolut intet.

Så lad mig slå det fast én gang for alle: Vi kommer ikke til at lege hverken gæt et tal eller find et land. Og det gør vi ikke, fordi vi allerede har fremlagt en konkret model for, hvordan de spørgsmål kan håndteres.

Vi vil fastsætte et årligt loft baseret på de faktiske forhold i Danmark. Hvor mange ledige boliger råder vi over? Er der arbejde at få? Hvad med institutionspladser? Det er nemlig alt det, der får en hverdag til at løbe rundt i Danmark. Den hverdag vil vi inkludere dem, der kommer til vores land, i.

Samarbejde med kommunerne
Det er ikke nødvendigvis politikere og embedsmænd på Slotsholmen, der har det bedste overblik over, hvor mange nytilkomne der kan integreres ordentligt. Derfor skal loftet findes i samarbejde med kommunerne i forbindelse med de årlige økonomi-aftaler.

Når det kommer til landene, så er det klart, at vi kun kan og vil oprette modtagecentre i lande, hvor både sikkerheden og de grundlæggende retsstatsprincipper er i orden. Hvordan disse centre konkret vil blive udformet, og hvor de vil ligge, vil selvsagt blive fastsat i konkrete forhandlinger. Og forhandlinger med andre lande er nu engang den til enhver tid siddende regerings ret og pligt.

Socialdemokratiet fører ganske simpelthen ikke udenrigspolitik, når vi er i opposition. Det er ordentlig, forsvarlig og seriøs politik baseret på forholdene i den virkelige verden. At hive tilfældige tal og lande ud af den blå luft er ikke.

Geninvestering i FN og EU
En anden hyppig automatkritik af Socialdemokratiet er, at vi skulle vende ryggen til FN og EU med vores udspil. Så kender man Socialdemokratiet dårligt. Og så har man nok ikke læst vores udspil.

Når vi fremlægger forslag om et grundlæggende nyt asylsystem og en Marshall-plan for Afrika, så er det netop en geninvestering i både FN og EU. Vi forestiller os ingenlunde, at Danmark hverken kan eller skal løfte de her kolossale problemer alene.

Men vi er heller ikke bange for at påtage os et ansvar og lede an. Det er det, vi gør med vores forslag om et kvantespring i asylpolitikken. Solidt funderet på en styrkelse af FN-systemet, flere ressourcer til både UNHCR, en Marshall-plan for Afrika – og i tæt samarbejde med andre EU-lande.

Forrige artikel Løkkegaard: EU må ikke drukne i skattekroner Løkkegaard: EU må ikke drukne i skattekroner Næste artikel Kari til S: Jeres kamp mod social dumping klinger ærlig talt hult Kari til S: Jeres kamp mod social dumping klinger ærlig talt hult
  • Anmeld

    Ole Christoffersen · Ministerråd, pensioneret.

    Døden i Middelhavet skal stoppes

    Kun en politik, der tager EU-perspektivet fra immigranter og flygtninge, kan stoppe døden i Middelhavet.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " BLIV VÆK FRA VORT KAVTER " !!!!!!!!!!

    Med folketingets dommedagspolitik har de ødelagt integrationen i
    Danmark !!!!! Jeg er ikke i tvivl om at det er med fuld overlæg
    at Politikerne har manupoleret vælgerne !!! man høre lokalt her og der !!!! " hvis de ikke opføre sig ortenligt skal de bare ud " men
    lov i Danmark !! er i dag lov vedtaget af et økonomisk sammenspist harem !! NYTÆNKNING HAR LANGE UDSEKTER I DANMARK !
    Venligst hp.
    Ps. Indavl er dødens fremtid !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

  • Anmeld

    Max Tranebæk · flymekaniker

    Sælg ikke vores gode velfærd og demokrati.



    jeg syntes med al respekt ikke, når sandheden skal frem, at de flygtninge vi modtage og har modtaget.

    På nogen måde, ligner eller agere som reelle Flygtninge.
    Der er noget galt.

    Kære:
    Egohumanister, Venligboer, politisk-korrekte og andet godtfolk. Se virkeligheden som den er.

    Jeg syntes i agerer lige som i kejserens nye klæder.
    Bortset fra at det guld i sælger, er byttet ud med vores gode velfærd og demokrati.

    Jer er meget glad for, at vores statsminister nu kan se problemerne.

    Det er kærligt ment

    Og nej tak: til den negative sociale arv, som skaber muslimske indvandrer bander.
    Vi skal have indvandre kvinderne ud af lejlighederne
    Det siger sig selv, at hvis en familie vender samfundet ryggen, gør børnene det også.
    Her i Helsingør kommune, har vi nogle indvandre kvinder der har gået hjem på overførselsindkomst, i over 20 år.
    Det siger sig selv, at det ikke er godt for nogen.

    Jeg er godt klar over at det ikke er nemt, men vi må tilbyde mange løsninger, så som Aktivering - skole – arbejde. Mm. For at bryde den negative sociale arv.

    Hvis man ikke modtage disse tilbud, bør overførselsindkomsten stoppes med det samme.

    Ikke mere ego humanisme

  • Anmeld

    J.Larsen

    Tomme løfter er de værste..

    Og det er præcis hvad dette er på stort set alle parametre. Man vil etablere lejre i lande der er demokratiske i en region hvor der ikke er et eneste land der opfylder de kriterier man stiller op, så vil man reformere FN og EU systemet, lad mig minde om at vi står UDENFOR EU systemet og man vil næppe tage os alvorligt MEDMINDRE vi vi underlægge os EU også på dette område, noget vi som bekendt stemte NEJ til... og hvad angår FN systemet, det kommer ikke til at ske i min levetid, så glem det. Hvad står så tilbage !? Jo, enten giver vi op eller også sætter vi en stopper for det, hvilket indebærer ikke bare et totalt asylstop men også at man sætter tommelskruerne på de lande hvor migranterne kommer fra men også at man sender dem tilbage dem man finder på havet, den eneste måde man stopper det på er ved at sende dem tilbage, så stopper denne trafik meget hurtigt, og ja, der er mange mennesker der vil dø, men sådan må det være, for skøret helt ind til benet, så er det dem eller os... der findes IKKE et både og. Jeppe Kofod lever i et parallel univers dom han hurtigst muligt må komme ud af hvis man skal tage ham seriøst. Hvorfor denne stoledans der giver løfter til flygtninge ?? Løfter der ikke kan opfyldes ?? Løfter til borgerne som må leve med uro m.m.m fordi vore politikere ikke kan finde ud af det?? Det er på høje tid at politikerne finder ud af at de løfter man afgiver, dem holder man, for hvis ikke, så er man UTROVÆRDIG.... fik du den Jeppe!?

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Misforstået eller bevidst manipuleringer

    Desværre J.Kofod, kommer du fra velorganiserede forhold og administrationer.
    Hvor ingen erkender at de, vi vil og skulle hjælpe, overhovedet ikke er organiserede, eller har noget samfund, derfor er det kun"med hajerne og de frie markedskræfter, der som nu, kun løser de rigeste, der kan og skal betale løsningerne for de rigeste flygtninge .
    Og desværre ved vi alle at dette og disse vilkår,, er betingelserne og virkeligheden,, for alle de vore krigs deltagelse skaber
    Men som altid kun for dér har råd, og flygter, uanset hvad de så forsøges og benævnes som værende,.
    Kun grundet skrækken i EU landene for at miste, for de dér har mere end rigeligt
    Derfor er disse betingelser INKL med helt manglende demokrati,organisering osv, ikke noget hverken du eller andre valgte overhovedet lader påvirke jer, eller bekymre jeres påståede vilje for,, at løse.,, med virkelige løsninger
    Og nuv derfor kun vil løses og kun Frikøbe EU fra, at kunne løse. , som dét skete og sker stadig, fordi Ergodan,,, kun fik EU med på og til at finansiere hans udbygning af sit diktatur i Tyrkiet , mod tyrkerne INKL kurderne og senere kommer så EU, med ham i samarbejde med Putins Rusland,
    Så fremtiden lyser mere og mere blåt.
    For EU og medlems landene.
    Samtidigt med at EU demokratierne ikke er mere demokratiske, end at værdierne vil og ikke mindst skal forblive,, både i EU og medlems
    landene.
    For og til egne interne formål, derfor er der ingen dér vil noget fælles eller samlet.
    Kun hvor det gavner egne ego interesser og vilkår.
    Og grundet i dette ego,,, så bremser dét alle i EU.
    Både samlet og individuelt.

    Det er desværre virkeligheden selv om du og kollegaerne, ikke hverken tør, eller må nævne disse forhold
    som ville ""blåt løkke" " både løkke og blå politikkere.
    Desværre Kofod, er SOC også efterhånden blevet helt blå, som bla dine og andre historier ang emnet

    Fra og af dét arbejder og menigmands/kvinde Parti, som nu er gået ind på blå bane for at få de frafaldne i dansk folkebedrags forenings ledelse og medlemmer, og de blå stemmer i mangler hos SOC

    Som i nu forsøger at omfavne ved at være ligeså bedrageriske, som blå
    desværre.
    Hvis du var realistisk og ikke spændt for dette parti, som var både hæderligt, samt den lille mands nogenlunde sikring mod magten fra blå blok.
    Så ved alle SOC medlemmerne udmærket, at flygtninge problemerne aldrig kan eller, ønskes løst af og fra blå blok.
    Som med skattely,organisations med nedbrydningen af aftalte løn samt arbejdsforhold bare i Danmark.
    Var og er brugbare og at EU vedtog de var gældende arbejds forhold og løn vilkår i hvert EU land og for alle der arbejdede i EU landene,

    Ville skabe de fremgange som det ikke lykkedes nuv og relt kun arbejdes for at få så lidt organisering på lønmodtager siden som overhovedet muligt overalt i EU.
    Helt uanset hvilke enten stats eller arbejdsmarkeds parternes, sålænge dér er blå flertal og evt som i Danmark en deltids fungerede statsminister,.
    Så forbliver og bliver disse mangler på organiseringer mere og mere udbredte, som Danmarks bliver dét nuværende.
    Bare nuv o Danmark med de offentlige ansattes "forhandlinger" 😌 ,,, som er lov påtvungne også af og fra blå ideologi kampe.