Kommissionen lover ægte europæiske partier

I april sidste år opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at give de europæiske paraplypartier mulighed for at etablere sig som rigtige partier. Nu meddeler Kommissionen at initiativet kan være klart inden det kommende Europa-Parlamentsvalg i 2014.

"Til efteråret vil vi fremlægge et udkast til en statut for de europæiske partier. Disse paraplypartier findes allerede, men de har intet juridisk grundlag. Mange af dem er i dag blot registreret som NGO'er i Belgien. Der er et stort ønske i Europa-Parlamentet om at få et ordentligt juridisk grundlag for partierne," udtaler Maros Sefcovic, der er næstformand i Kommissionen til Altinget | EU.

Tættere på europæerne
Det er det græske konservative Europa-parlamentsmedlem Marietta Giannakou, der oprindeligt har fremlagt forslaget om en statut i Europa-Parlamentet. Hun er glad for at initiativet er kommet på Kommissionens arbejdsplan for i år. Hun håber på, at det vil kunne engagere de europæiske borgere mere i europæisk politik.

"Det vigtigste er, at en statut vil bringe de europæiske partier tættere på EU's borgere. Nu vil almindelige europæere kunne melde sig direkte ind i et europæisk parti, hvilket ikke har været muligt hidtil. Og ved at opnå status som en juridisk personlighed vil partierne fremstå mere appellerende for borgerne," fortæller Marietta Giannakou.

Til gavn for partierne
Sara B. Hobolt er professor i Europæiske studier på London School of Economics. Hun er enig i, at statutten vil være en fordel for Europas partier.  

"Udviklingen i retning af stærkere europæiske partier, som denne reform er en del af, vil kunne komme til at gøre en forskel på længere sigt - ikke mindst hvis det betyder rigtig konkurrence om f.eks. nomineringen af kommissionspræsidenten. Men jeg tvivler på, at den danske borger vil mærke nogen forskel - i hvert fald ikke på kort sigt," fortæller hun.

Det vigtigste er, at en statut vil bringe de europæiske partier tættere på EU's borgere. Nu vil almindelige europæere kunne melde sig direkte ind i et europæisk parti, hvilket ikke har været muligt hidtil.

Marietta Giannakou
MEP (EPP), initiativtager til statut

Borgerinddragelse er romantiseret
MEP og initiativtager Marietta Giannakous partifælle fra det konservative Europæiske Folkeparti (EPP) Bendt Bendtsen støtter Hobolt i sin vurdering, da det styrker samarbejdet imellem de nationale partier.

"Personligt har det været meget lærerigt at være medlem af Det Europæiske Folkeparti. Især da jeg var minister, var det interessant at dele politiske erfaringer med ligesindede i andre lande, og det mener jeg også ethvert folketingsmedlem kan drage stor nytte af," fortæller Bendt Bendtsen.

Han mener dog ikke, at en statut vil betyde, at EU kommer tættere på borgerne. Heller ikke i forbindelse med EP-valget i 2014.

"Den vægt, der lægges på de paneuropæiske partiers evne til at skabe en fælleseuropæisk offentlighed, synes jeg er en smule romantiseret," siger Bendt Bendtsen.

Pengemaskine
Søren Søndergaard er medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen imod EU, og sidder i udvalget for konstitutionelle anliggender sammen med Marietta Giannakou. Han mener ikke EU kan nå offentligheden med initiativer fra oven. Hvis der skal opstå Europæiske partier, skal ønsket komme fra borgerne selv. Men der er andre problemer ved idéen om en statut.

"Grupperne i Europa-Parlamentet er jo ikke det samme som partierne. Jeg sidder i gruppen GUE/NGL, men jeg er ikke med i Europæisk Venstreparti, der er mest repræsenteret i gruppen," forklarer Søren Søndergaard.

Således er det ikke alle, der vil få gavn af de midler, som partierne vil modtage, argumenterer han. Og der er mange penge involveret, vurderer han.

"Så længe vi har et parlament, er det det parlamentariske arbejde, der er vigtigt. Hvis partier vil arbejde på tværs af grænser, er det fint, men de må selv betale for det. Og jeg kan love dig for, at der er mange penge involveret. Det er det, som det hele handler om," siger Søren Søndergaard.