Debat

Korruptionsforsker: Glem ikke den transnationale korruption

Danmark er igen blandt de mindst korrupte lande i verden, men målet for korruption er ikke altid retvisende. Det er vigtigt, at man også ser på den transnationale korruption, skriver korruptionsforsker Morten Koch Andersen.

EU-Kommissionens sikkerhedsstrategi fra 2020 estimerer, at korruption koster unionen 900 milliarder kroner hvert år, og at den underbygger transnational kriminalitet og ekstremisme, skriver Morten Koch Andersen. 
EU-Kommissionens sikkerhedsstrategi fra 2020 estimerer, at korruption koster unionen 900 milliarder kroner hvert år, og at den underbygger transnational kriminalitet og ekstremisme, skriver Morten Koch Andersen.  Foto: Lee Jae-Won/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er i år igen i toppen af Transparency Internationals korruptionsindeks. Dette på trods af at vi aldrig har set flere korruptionssager i løbet af det sidste år.

Dette er et interessant paradoks, som måske kan forklares ved, at danskerne stadig ikke opfatter sig selv som særligt korrupte. Det kan også være, at de lande, vi sammenligner os med, ligeledes oplever korruption, og forskellene mellem landene er så små, og udsving udfoldes i parallelle forløb.

Hvorom alt er, så er Danmark igen i toppen af indekset. Det afspejler meget fint, at korruption endnu ikke ser ud til at være en systematisk udfordring her i landet. Men det viser også, at korruption er noget, som sker andre steder, i andre lande og i andre systemer.

Både Mærsk og Carlsberg har de seneste år oplevet korruptionsanklager og korrupte handlinger hos deres nationale samarbejdspartnere for eksempel i Brasilien og Indien

Morten Koch Andersen, forsker i korruption ved Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet

Når man måler på lande, misser man det store billede
Selve indeksets opbygning, der er landebaseret, viser ikke, hvordan korruptionen virker på tværs af landene. For at forstå korruptionens særlige nationale karakter er vi nødt til at være opmærksomme på de transnationale konsekvenser.

Politik og økonomi går på tværs af grænserne ligesom kriminalitet og korruption. Det ved de virksomheder, der arbejder i det globale landskab på tværs af juridiske kontekster. Det er en særlig udfordring, når man arbejder i lande plaget af systematisk korruption.

Både Mærsk og Carlsberg har de seneste år oplevet korruptionsanklager og korrupte handlinger hos deres nationale samarbejdspartnere for eksempel i Brasilien og Indien. Det er en risiko, som virksomhederne forsøger at imødegå gennem etablering af robuste politikker og regler, der guider deres praksis.

Men disse tiltag er ikke perfekte, og fejl sker, som Danske Banks hvidvaskningssag med alt tydelighed viste. Med konsekvensen, at ukendte russiske penge kanaliseredes gennem bankens estiske filial til kendte skattely.

Vi skal skifte vores perspektiv
Hvis vi ser på Danmark som en enhed, der arbejder i et transnationalt økonomisk og politisk felt, ændrer det fundamentalt på vores opfattelse af korruption og dets konsekvenser på samfundet.

Dette skift i perspektiv kræver en ændring i den gængse opfattelse af, at korruption ikke har ofre – den tager ikke noget fra nogen, og den skader ikke personer. Da over 100 millioner kroner forsvandt fra socialområdet, var det ikke den manglende sociale indsats, som afslørede korruptionen.

Man kan spørge, om Danmark er så fri for korruption, som indekset viser, når en stor del af vores økonomi og de politiske beslutningsprocesser er indlejret i et system plaget af korrupte handlinger?

Morten Koch Andersen, forsker i korruption ved Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet

Da mere end 12 milliarder forsvandt fra skatteforvaltningen, kunne det ikke mærkes på statens ydelser og tjenester til borgerne. Men det har en konsekvens, på trods af vi ikke kan se, hvordan det direkte påvirker borgerne. Pengene er væk og kunne have været brugt i samfundet; på forsvaret, klimaet, lønninger til sygeplejersker og pædagoger.

EU er heftigt plaget af korruption
EU integrerer de 27 medlemslandes økonomier på tværs af landegrænserne, hvor borgerne bidrager til og modtager EU's budgetter. Men EU er desværre plaget af korruption, og mange af medlemmerne er ikke i toppen af korruptionsindekset.

EU-Kommissionens sikkerhedsstrategi fra 2020 estimerer, at korruption koster unionen 900 milliarder kroner hvert år, og at den underbygger transnational kriminalitet og ekstremisme. Tallet er et estimat, men det viser omfanget af korruptionen og niveauet af de tabte ressourcer.

Om end ressourcerne er væk, er det svært at se, hvordan det påvirker vores fælles økonomi, de enkelte lande eller borgerne. Konsekvenserne forsvinder i et svært gennemskueligt EU-system.

Vi ved ikke, hvor eller hvad ressourcerne ville været blevet brugt til. Denne usikkerhed har ikke kun betydning for økonomien og landenes serviceniveau, men også borgernes tillid til det europæiske demokrati.

Og man kan spørge, om Danmark er så fri for korruption, som indekset viser, når en stor del af vores økonomi og de politiske beslutningsprocesser er indlejret i et system plaget af korrupte handlinger?

Danmark har brug for en antikorruptionsstrategi
Vi må se på korruption som et transnationalt fænomen, og vi er nødt til at kvalificere vores viden om korruption og dets konsekvenser for samfund og borgere.

Derfor har vi behov for en national politisk strategi, der gør os i stand til at handle på korruption som en central politisk og økonomisk faktor i statslige og udenrigspolitiske relationer, ikke mindst i EU.

For at understøtte strategien, udvikle viden på området og opgradere kapaciteten til at håndtere korruption på tværs af statens institutioner og private aktører skal der etableres et særligt center med indsigt og ansvar for forebyggelse.

Det vil gøre os i stand til at adressere et af de mest centrale problemer for demokratisk udvikling, i Europa og globalt, med udgangspunkt i landets unikke og anerkendte position som det mindst korrupte land i verden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion