Nordic Dialogue: Derfor skal EU have et fælles europæisk Serum Institut

Af Preben Bonnén
Politisk faglig chef, Nordic Dialogue

Coronakrisen har med al tydelighed (be)vist, at vi i Europa ikke kan foranledige os på leverancer udefra lige så lidt, at alt lader sig udlicitere eller sælge til kommercielle virksomheder.

I det konkrete tilfælde med coronapandemien handler det ikke om "blot" at skaffe værnemidler til landenes sygehuse, men lige så meget om at værne om de respektive landes suverænitet.

Såvel i som uden for Europa har en lang række lande udkæmpet deciderede kampe under coronapandemien om værnemidler, hvor meget importeres fra Asien, herunder især Kina, som mere eller mindre har om end ikke monopol på produktionen, så er blandt de få og største udbydere.

Rift om værnemidlerne
At der er rift og kamp om værnemidler findes der flere eksempler på, hvor blandt andet Tyskland i marts anklagede USA for at begå tyveri ved at have fået omdirigeret en sending af ansigtsmasker fra Kina, der ellers var tiltænkt det tyske politi i Berlin. Helt konkret drejede det sig om 200.000 ansigtsmasker.

Den tyske regering har derfor nedsat et arbejdsudvalg i Erhvervsministeriet med det formål at skabe grundlaget og forudsætningerne for opbygning af en egen produktion af værnemidler.

Der vil være behov for, at EU stiller krav til hvert enkelt medlemsland om at sikre egen produktion af værnemidler, således at denne kan op- og nedjusteres efter behov og ikke er afhængig af transport over længere afstande. 

Preben Bonnén
Politisk faglig chef, Nordic Dialogue

Ifølge forbundskansler Angela Merkel er det vigtigt, at tyskerne tager ved lære af erfaringerne med coronapandemien og genvinder en del af sin suverænitet.

At værne om landets suverænitet er dog ikke at forveksle med, at man ikke skal samarbejde herom i EU, som Tyskland under hele krisen har plæderet for.

Vigtigst for Angela Merkel er dog, at man ikke fremadrettet forbliver afhængig af lande uden for unionen. Ikke mindst fordi coronapandemien har sat EU på sin hidtil største og alvorligste prøve.

Konkurrence finder internt sted i EU
Hvorvidt medlemslandene i EU kan eller vil samarbejde omkring produktionen af værnemidler og andre relevante ydelser til sundhedssektoren, synes umiddelbart tvivlsom, idet kampen om værnemidler ikke kun finder sted mellem på den ene side de europæiske lande og på den anden side lande uden for unionen.

Kampen og konkurrencen er også at konstatere internt i EU, hvor blandt andet Sverige anklagede Frankrig for den 4. april at have tilbageholdt og beslaglagt en større sending med fire millioner ansigtsmasker fra den svenskbaserede virksomhed Mölnlycke, og som var adresseret til Spanien og Italien.

Episoden fik den svenske regering til at overveje, om man skulle anmelde Frankrig til EU-Kommissionen for brud på regelsættet i det indre marked.

Ifølge udenrigsminister Ann Linde var der ikke blot tale om et alvorligt regelbrud, men noget, som kunne danne en både uheldig og farlig præcedens og dermed underminere det europæiske samarbejde.

Manglende mandat og midler
Når kampen om værnemidler fik lov til at udspille sig også inden for EU selv, var det ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen, fordi de forebyggende tiltag var beskedne og kapaciteten til at afbøde konsekvenserne for lille.

Hvad dog oftest og som regel overhøres i diskussionen, når det handler om EU's reaktionsevne og manglende handlekraft, er, at EU aldrig har fået mandat eller overgivet kompetencer på sundhedsområdet, ligesom mange medlemslande ønsker et begrænset EU med så få ressourcer som mulig.

Selvom vi i EU har en sundhedskommissær på området, og selvom vi har et agentur for bekæmpelse af smitsomme sygdomme, er deres handle- og manøvrerum ikke større end det, som medlemslandene tillader.

Således råder EU ikke over mobile felthospitaler og hospitalsskibe, fælles korps og udrykningsenheder bestående af læger og sygeplejersker, fælles depoter med hospitalsudstyr, herunder værnemidler, som vi kender det fra Finland, hvilket andre lande i dag misunder finnerne for.

Det er alt sammen uomtvistelige kendsgerninger, som selvsagt vanskeliggør det for EU at kunne reagere straks i en pludselig opstået krise, som det er tilfældet med coronapandemien.