Nordic Dialogue: Derfor skal EU have et fælles europæisk Serum Institut
DEBAT: Den omkostningstunge vaccineproduktion giver behov for et fælles europæisk seruminstitut. Det er tvivlsomt, om EU-landene vil samarbejde om produktionen, skriver Preben Bonnén.
Sofie Hvemon
RedaktionsassistentAf Preben Bonnén
Politisk faglig chef, Nordic Dialogue
Coronakrisen har med al tydelighed (be)vist, at vi i Europa ikke kan foranledige os på leverancer udefra lige så lidt, at alt lader sig udlicitere eller sælge til kommercielle virksomheder.
I det konkrete tilfælde med coronapandemien handler det ikke om "blot" at skaffe værnemidler til landenes sygehuse, men lige så meget om at værne om de respektive landes suverænitet.
Såvel i som uden for Europa har en lang række lande udkæmpet deciderede kampe under coronapandemien om værnemidler, hvor meget importeres fra Asien, herunder især Kina, som mere eller mindre har om end ikke monopol på produktionen, så er blandt de få og største udbydere.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Rift om værnemidlerne
At der er rift og kamp om værnemidler findes der flere eksempler på, hvor blandt andet Tyskland i marts anklagede USA for at begå tyveri ved at have fået omdirigeret en sending af ansigtsmasker fra Kina, der ellers var tiltænkt det tyske politi i Berlin. Helt konkret drejede det sig om 200.000 ansigtsmasker.
Den tyske regering har derfor nedsat et arbejdsudvalg i Erhvervsministeriet med det formål at skabe grundlaget og forudsætningerne for opbygning af en egen produktion af værnemidler.
Der vil være behov for, at EU stiller krav til hvert enkelt medlemsland om at sikre egen produktion af værnemidler, således at denne kan op- og nedjusteres efter behov og ikke er afhængig af transport over længere afstande.
Preben Bonnén
Politisk faglig chef, Nordic Dialogue
Ifølge forbundskansler Angela Merkel er det vigtigt, at tyskerne tager ved lære af erfaringerne med coronapandemien og genvinder en del af sin suverænitet.
At værne om landets suverænitet er dog ikke at forveksle med, at man ikke skal samarbejde herom i EU, som Tyskland under hele krisen har plæderet for.
Vigtigst for Angela Merkel er dog, at man ikke fremadrettet forbliver afhængig af lande uden for unionen. Ikke mindst fordi coronapandemien har sat EU på sin hidtil største og alvorligste prøve.
Konkurrence finder internt sted i EU
Hvorvidt medlemslandene i EU kan eller vil samarbejde omkring produktionen af værnemidler og andre relevante ydelser til sundhedssektoren, synes umiddelbart tvivlsom, idet kampen om værnemidler ikke kun finder sted mellem på den ene side de europæiske lande og på den anden side lande uden for unionen.
Kampen og konkurrencen er også at konstatere internt i EU, hvor blandt andet Sverige anklagede Frankrig for den 4. april at have tilbageholdt og beslaglagt en større sending med fire millioner ansigtsmasker fra den svenskbaserede virksomhed Mölnlycke, og som var adresseret til Spanien og Italien.
Episoden fik den svenske regering til at overveje, om man skulle anmelde Frankrig til EU-Kommissionen for brud på regelsættet i det indre marked.
Ifølge udenrigsminister Ann Linde var der ikke blot tale om et alvorligt regelbrud, men noget, som kunne danne en både uheldig og farlig præcedens og dermed underminere det europæiske samarbejde.
Manglende mandat og midler
Når kampen om værnemidler fik lov til at udspille sig også inden for EU selv, var det ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen, fordi de forebyggende tiltag var beskedne og kapaciteten til at afbøde konsekvenserne for lille.
Hvad dog oftest og som regel overhøres i diskussionen, når det handler om EU's reaktionsevne og manglende handlekraft, er, at EU aldrig har fået mandat eller overgivet kompetencer på sundhedsområdet, ligesom mange medlemslande ønsker et begrænset EU med så få ressourcer som mulig.
Selvom vi i EU har en sundhedskommissær på området, og selvom vi har et agentur for bekæmpelse af smitsomme sygdomme, er deres handle- og manøvrerum ikke større end det, som medlemslandene tillader.
Således råder EU ikke over mobile felthospitaler og hospitalsskibe, fælles korps og udrykningsenheder bestående af læger og sygeplejersker, fælles depoter med hospitalsudstyr, herunder værnemidler, som vi kender det fra Finland, hvilket andre lande i dag misunder finnerne for.
Det er alt sammen uomtvistelige kendsgerninger, som selvsagt vanskeliggør det for EU at kunne reagere straks i en pludselig opstået krise, som det er tilfældet med coronapandemien.
Har lært af erfaringerne
Omvendt har EU faktisk vist, at man tager ved lære af sine erfaringer og ikke begår den samme fejl to gange.
Således har man fra kommissionens side taget initiativ til flere store hjælpepakker til medlemslandene og erhvervslivet, hvilket ikke var tilfældet under finanskrisen.
Man har opgraderet styrkelsen af sine ydre grænser som konsekvens af flygtninge- og migrationskrisen i 2015.
Paradoksalt og ironisk nok har man også i EU lykkedes med udarbejdelsen af et fælles regelsæt omkring håndteringen af dyresygdomme, som er en udløber af de erfaringer, som man har gjort sig med kogalskab, svinepest og mund- og klovsyge.
Om samme havde foreligget inden coronapandemien, var medlemslandene hver for sig og i fællesskab bedre stillet.
Samarbejde er nødvendigt
At samarbejdet og sammenholdet er en nødvendighed, især under krisetider, skal hverken ignoreres eller negligeres i den offentlige diskussion.
EU vil også efterfølgende vise sig sit ansvar voksent, når coronapandemien er kommet under, om end ikke kontrol, så inddæmmet.
Som vi har kunnet konstatere i forhold til andre krisesituationer, vil medlemslandene indse nødvendigheden heraf, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at iværksætte egne nationale tiltag.
Der er og vil være brug for samarbejde og koordinering samt ikke mindst fælles regler, såfremt det enkelte medlemsland hver for sig og i fællesskab skal være i stand til at værne om egen suverænitet.
Behov for fælles europæisk seruminstitut
Der vil være behov for, at EU stiller krav til hvert enkelt medlemsland om at sikre egen produktion af værnemidler, således at denne kan op- og nedjusteres efter behov og ikke er afhængig af transport over længere afstande.
Noget lignende, som Enhedslisten herhjemme i Danmark har fremsat forslag om og som har opbakning fra Dansk Folkeparti.
Hvor produktionen af værnemidler ikke hører til de mest omkostningstunge poster for de enkelte lande, forholder det sig anderledes med produktionen af vacciner, der skal beskytte befolkningen mod vira, bakterier og eventuelle bakteriologiske terrorattentater.
Af samme årsag bør man i regi af EU enes om oprettelsen af et fælles europæisk seruminstitut, som også foreslået af den tyske udenrigsminister Heiko Maas.
Medlemslandene bør derfor forpligte hinanden på at opbygge egne nationale depoter med værnemidler og sørge for, at der sker en løbende udskiftning, således at disse ikke bliver forældet.
Medlemslandene bør desuden bistå hinanden i tilfælde af opstået mangel i et andet medlemsland samt gå sammen om fælles institutioner og produktioner af vacciner.
Suverænitet skal sikres
Med andre ord: Det drejer sig ikke om, hvorvidt EU skal tildeles flere midler og kompetencer, men om hvordan medlemslandene i unionen på bedst mulig vis vil kunne genvinde og værne om egen suverænitet.
Det er som med forsvaret, hvor intet land i Europa vil være i stand til at sikre egen suverænitet, men kun i samarbejde med hinanden.
Det samme gør sig gældende, når det handler om grænseoverskridende kriminalitet og klima. Kun i fællesskab og i solidaritet kan vi vinde over såvel synlige som usynlige fjender.