Debat

Lektor: Det er langt fra givet, at Brexit vil bane vejen for markante ændringer i EU

DEBAT: Macrons ønske om at reformere og udbygge EU taler for, at EU vil bevæge sig i en mere overnational retning efter Brexit. Men det mest sandsynlige er, at Brexit ikke leder til store forandringer, skriver Mads Dagnis Jensen. 

Macrons ønske om, at EU skal bevæge sig i en mere overnational retning efter Brexit, bliver sandsynligvis gjort til skamme, mener lektor Mads Dagnis Jensen.&nbsp;<br>
Macrons ønske om, at EU skal bevæge sig i en mere overnational retning efter Brexit, bliver sandsynligvis gjort til skamme, mener lektor Mads Dagnis Jensen. 
Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Dagnis Jensen
Lektor, CBS 

Vil EU skifte retning efter Brexit? Storbritannien har over årene forsvaret en mellemstatslig tilgang til den Europæiske Union (EU).

Det vil sige en tilgang, hvor medlemslandene bevarer mest mulig selvstændighed, og hvor EU ikke udvikler sig til Europas Forenede Stater.

Derfor skulle man umiddelbart forvente, at EU vil bevæge sig i en mere overnational retning efter Brexit. En retning, hvor medlemslandene vil miste indflydelse.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Der er flere ting, der taler for, at dette vil ske. For det første har den franske præsident, Emmanuel Macron, ydret ønske om at reformere og udbygge EU.

For det andet står de tyske socialdemokrater, der for nyligt er indgået i en storkoalition med de konservative, også for at udbygge EU.

Da Angela Merkel for noget tid siden mødtes med Emmanuel Macron, virkede hun forbeholden over for hans planer om at ændre EU markant. Tilmed har man i den seneste tid set et Tyskland, der er meget mere optaget af indenrigspolitik og valget af Alternative für Deutschland end af Europapolitik.

Mads Dagnis Jensen
Lektor, CBS

De ønsker blandt andet at styrke stabilitet og konvergens for Eurozonelandene og har fået skrevet dette ind i koalitionsaftalen med regeringspartneren.

For det tredje har Brexit-forhandlingerne ledt til en overraskende grad af sammenhold mellem de resterende medlemslande. Desuden har det styrket Kommissionen, der forhandler med Storbritannien på EU's vegne.

Særligt spørgsmålet om EU's budget kan være med til at styrke Kommissionen. Brexit vil nemlig lede til et stort hul i EU's budget.

For at fylde dette hul er der enten behov for nedskæringer eller introduktion af andre finansieringskilder.

På den korte bane er hullet, der er opstået som følge af fald i pundets værdi, blevet dækket ved at lade EU beholde nogle af de bøder, samarbejdet opkræver fra virksomheder.

På den længere bane undersøges mulighederne form at lande som Tyskland kommer til at betale mere til budgettet, eller EU får sine egne indtægtskilder.

Ikke nødvendigvis mere samarbejde 
Der er dog også ting, som taler for, at Brexit ikke vil lede til mere integration i EU. En af årsagerne til, at EU befinder sig i krise, er, at det ikke har været i stand til hurtigt og effektivt at håndtere store udfordringer.

Det gælder eksempelvis den økonomiske krise og flygtningekrisen. Det almindelige EU-maskineri har simpelt hen ikke været gearet til at håndtere udfordringer af den kaliber.

Det har ledt til en erkendelse af, at det øverste politiske niveau i form af stats- og regeringscheferne må mere på banen.

Konkret betyder det, at beslutninger flyttes fra Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til det Europæiske Råd.

For det andet er der i særligt den konservative del af den tyske regering en frygt for, at Brexit vil bane vejen for mere protektionisme i EU og et større EU-budget.

Selv om koalitionsaftalen med socialdemokraterne peger i retning af mere EU-samarbejde, er det ikke sikkert, at det kommer til at ske.

Da Angela Merkel for noget tid siden mødtes med Emmanuel Macron, virkede hun forbeholden over for hans planer om at ændre EU markant.

Tilmed har man i den seneste tid set et Tyskland, der er meget mere optaget af indenrigspolitik og valget af Alternative für Deutschland end af Europapolitik.

Selv om Storbritannien har været en sten i skoen for dem, der over årene har kæmpet for mere EU, er det langt fra givet, at dets exit vil bane vejen for markante ændringer.

Særligt fordi EU-skeptiskisme har været i fremvækst de seneste år. Det mest sandsynlige er derfor, at Brexit ikke leder til store forandringer i EU, selv om der nok vil komme nogle justeringer hist og pist.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00