Løkke til Merkel: Et mindre EU skal være lig med et mindre budget

CHARMEOFFENSIV: En frokost hos den tyske kansler Merkel blev brugt til præsentere Danmarks ønsker til EU's fremtid. De to regeringsledere drøftede også de politiske udfordringer med Nord Stream 2.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) benyttede sin frokost med Tysklands kansler, Angela Merkel, til at lobbye for Danmarks ønsker til et fremtidens EU.

Han understregede ved sit møde med kansleren i Berlin torsdag, at når EU bliver mindre som konsekvens af briternes exit, skal det fremtidige budget også være tilsvarende mindre.

"Nu står vi over for Brexit, hvilket vil blive en udfordring. Her er det danske perspektiv, at et mindre EU er lig med et mindre budget. Den næste FFR (flerårig finansiel ramme for EU, red.) skal derfor afspejle en sænket finansiel kapacitet i EU," sagde Lars Løkke ved sit fælles pressemøde med Angela Merkel efter deres frokost.

Ligeledes skal EU ikke smøre tyndt ud over et stort stykke, men i stedet fokusere sine ressourcer på enkelte kerneområder:

"På samme tid må EU-budgettet i signifikant grad koncentreres på områder, hvor det vil give EU mere værdi som eksempelvis immigration og sikkerhedspolitik," sagde Løkke.

Besøget i Berlin var det første stop på Løkkes tur rundt i Europa. Senere torsdag mødes han med Portugals premierminister, António Costa, i Lissabon, og fredag går turen til Madrid og den spanske premierminister Mariano Rajoy. En del af agendaen bag statsministerens rundtur er blandt andet at tale for, at EU-budgettet skal nedjusteres efter Brexit. Han ser nemlig meget nødigt, at Danmark skal betale mere til EU, end tilfældet er i dag.

EU-Kommissionen fremlægger sit bud på en ny flerårig, finansiel ramme for EU den 2. maj, og herefter skal det forhandles i Europa-Parlamentet og mellem Løkke og hans kollegaer i Det Europæiske Råd. Her vil det vise sig, om det er lykkedes for Løkke at skabe nok allierede.

Immigrationsinspiration
Foruden EU's fremtidige budget fik Lars Løkke og Angela Merkel også drøftet en lang række andre sager. Heriblandt Femern-forbindelsen, der har været ramt af en del udfordringer og forsinkelse, blandt andet grundet forsinkede miljøgodkendelser fra tysk side. Derudover blev EU's immigrationspolitik, Brexit og sikkerhedspolitik også vendt.

De to regeringsledere gav indtryk af, at de havde fælles fodslag på en del af punkterne, og især immigrationspolitikken, hvor de også ifølge Angela Merkel kan finde inspiration i hinandens lande.

"Vi har naturligvis også drøftet den europæiske dagsorden og spørgsmålet immigration, hvor Danmark har taget imod mange flygtninge fra Syrien-krigen i 2015 og 2016. Danmark har flere interessante og spændende tiltag i forhold til integration af flygtninge," sagde Angela Merkel.

Løkke tilføjede, at immigration-spørgsmålet stadig er øverst på dagsordenen i Danmark og Tyskland, og selv om EU's indsats er begyndt at bære frugt, er det vigtigt at forsætte arbejdet.

"Vi skal opretholde det arbejde og arbejde tættere sammen om at sikre vores grænser, række ud til vigtige transit- og oprindelseslande og etablere et mere effektiv samarbejde om tilbagesendelse. Det bør være en høj prioritet i den næste FFR," sagde Løkke.

Det ukrainske spørgsmål
Rusland og forholdet til landet var også et af emnerne, som de to regeringsledere drøftede. Foruden det betændte forhold i kølvandet på giftgasangrebet i Salisbury i England spiller forholdet også en rolle i forbindelse med Nord Stream 2-rørledningen, der skal sende russisk gas til Europa.

"Nord Stream 2 var selvfølgelig et vigtigt emne i vores diskussion, og vi er begge enige om, at rørledningen har økonomiske, men også en politisk betydning. Her er det vigtigt, at vi tager Ukraines bekymringer seriøst," sagde Løkke.

Angela Merkel understregede sit budskab fra tidligere på ugen om, at det videre arbejde med Nord Stream 2-projektet er afhængig af Ukraines muligheder for at blive transitland.

Danmark er et af de lande, der skal give tilladelse til, at rørledningen kan gå gennem dansk farvand, og derfor er Lars Løkke Rasmussen særligt glad for, at Tyskland nu tager del i spørgsmålet om Ukraine.

"Det er spørgsmål, der er hinsides Danmark, og det er derfor, at jeg har presset så hårdt på for at sikre, at mine kollegaer i Europa også engagerer sig i det. Og jeg er meget glad for, at kansleren nu har understreget, at det er et vigtigt perspektiv i forhold til Ukraine," sagde Løkke.

Intet militær til Syrien
Weekendens angreb med kemisk våben i Syrien optog også Merkel og Løkke, der benyttede pressemødet til at tage skarp afstand fra angrebet. De henviste begge til, at Syrien nu krydser en rød linje for, hvad der kan accepteres.

Derfor bakker begge lande også op om et modsvar til angrebet. Dog vil hverken Danmark eller Tyskland deltage i et decideret militærangreb.

"Tyskland vil ikke tage del i en militæraktion. Men vi ser gerne og støtter, at der bliver sendt et signal om, at denne brug af kemiske våben ikke er acceptabel," sagde Angela Merkel, en udtalelse, som Løkke også bakkede op om.

Forrige artikel Vestager fylder 50 år: Se hendes politiske liv i billeder og citater Vestager fylder 50 år: Se hendes politiske liv i billeder og citater Næste artikel Stolt Pape: 47 lande siger ja til at reformere menneskerettighedsdomstol Stolt Pape: 47 lande siger ja til at reformere menneskerettighedsdomstol