Kommentar af 
Mattias Söderberg

Mattias Söderberg: EU's klimamål halter efter videnskaben

KOMMENTAR: EU-Kommissionen vil foreslå en klimalov, men det er også nødvendigt med nye reduktionsmål. EU's nuværende reduktionsmål for 2030 er på 40 procent og er langt fra, hvad videnskaben anbefaler, skriver Mattias Söderberg.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil indføre klimalove.
Både statsminister Mette Frederiksen (S) og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil indføre klimalove.Foto: Virginia Mayo/Pool/Reuters
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU-Kommissionen vil i denne uge præsentere et forslag til en klimalov for unionen.

Spørgsmålet er, hvad den vil indeholde, og om den vil få nogen effekt på EU's klimapolitik?

Jeg håber, at den vil bygge videre på nogle af de nationale klimalove, hvor der er god inspiration at hente.

Lad os begynde med den danske klimalov, som der blev enighed om i slutningen af sidste år. Der står det tydeligt, at den globale temperatur ikke må stige med mere end 1,5 grader.

Fakta
Mattias Söderberg (født 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er en vigtig melding, da klimaforskerne har peget på, at netop denne grænse er afgørende for, at vi ikke skal få alt for store og dramatiske klimarelaterede katastrofer.

Det er specielt vigtigt i mange ulande, som er meget sårbare over for tørke, oversvømmelser og uvejr.  

Den danske klimalov markerer også, at vi i de rige lande har et historisk ansvar overfor klimaforandringerne.

Mattias Söderberg

Den danske klimalov markerer også, at vi i de rige lande har et historisk ansvar overfor klimaforandringerne. Det er en vigtig pointe og et tydeligt signal at sende til omverdenen.

Det handler helt basalt om at tage ansvar og anerkende, at temperaturstigninger skyldes øgede CO2 udslip som følge af voksende industrialisering og udvikling.

Ulandene kritiserer ofte EU for ikke at forholde sig til det historisk set enorme udslip. Derfor vil det være godt, hvis EU's nye klimalov kan signalere både ansvar og engagement.

Flere nationale klimalove – inklusive den svenske, danske og britiske – inkluderer selvstændige klimaråd, der har til opgave at analysere og rådgive politikerne om klimapolitik.

Der kommer løbende ny forskning om klimaforandringerne og om de klimaløsninger, som skal hjælpe os med den grønne omstilling.

At introducere en så tydelig kobling mellem politik og videnskab er derfor vigtig, og jeg håber, at det også er noget EU-Kommissionen vil tage med i EU's klimalov.

Læs også

De fleste klimalove fokuserer udelukkende på reduktion af CO2-udslip. Det er uheldigt, eftersom at klimadebatten handler om så meget mere.

Klimaforandringerne er allerede en realitet, som betyder, at vi er nødt til at tilpasse os. Og samtidig må vi anerkende, at mangel på klimatilpasning kan betyde tab og skader for privatpersoner og samfundet både i de rige lande og i ulandene.

I de internationale klimaaftaler er koblingen mellem grøn omstilling og klimatilpasning inkluderet, og de rige lande har også skrevet under på at hjælpe ulandene med deres klimaarbejde. Disse forpligtelser bør også være nævnt i EU's klimalov.

Klimaloven skaber rammerne for klimapolitikken, og det er derfor vigtigt at inkludere gode muligheder for rapportering og justering af delmål og initiativer.

Det er noget, som flere nationale klimalove har, og regeringer er løbende nødt til at forklare det nationale parlament, hvordan de vil levere en øget klimaambition. Denne kontrolfunktion er også nødt til at være en del af EU's klimalov.

Samtidig med at EU skal have en klimalov, skal de også blive enige om nye reduktionsmål.

EU's nuværende reduktionsmål for 2030 er på 40 procent, hvilket er langt fra, hvad videnskaben anbefaler.

Der skal skrues rigtigt meget op for ambitionerne, så EU-landene samlet kan reducere 65 procent af deres udslip, hvis målet om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning skal være realistisk.

Den nye EU-Kommission har travlt, og der er en presset klimaagenda i de kommende måneder.

Jeg håber, at flotte taler om øget ambition nu bliver efterfulgt af lovgivning, nye klimamål og konkrete initiativer, som kan gøre en forskel for klimaet både herhjemme og i de ulande, hvor behovet for handling vokser hvert sekund.

-----

Mattias Söderberg (født 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Söderberg

Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp, klummeskribent, medlem, Udviklingspolitisk Råd, formand, klimaarbejdet i ACT Alliance
cand.scient.pol. (Lunds Uni. 2002)

0:000:00