Med nyt udspil vil EU-Kommissionen bane vejen for Vestbalkan-udvidelsen
UDVIDELSE: EU-Kommissionens bud på en opdateret version af optagelsesprocessen skal mane franske, danske og hollandske bekymringer i jorden, så Nordmakedonien og Albanien kan få grønt lys til at starte optagelsesforhandlinger.
Emma Qvirin Holst
JournalistEU-Kommissionen foreslår, at kapitlerne i optagelsesforhandlingerne bliver opdelt i seks temaer, hvilket giver et kandidatland mulighed for at åbne og forhandle alle kapitler i et tema på en gang. Uagtet hvordan medlemslandene vælger at åbne de forskellige temaer, skal alle forhandlinger starte og afsluttes med kapitlet om EU’s grundlæggende værdier.
1. Grundlæggende værdier: Retsvæsen og grundlæggende rettigheder; Justits, frihed og sikkerhed; Økonomiske kriterier; Demokratiske institutioners funktion; Reform af offentlig administration; Offentlige indkøb; Statistikker; Finansiel kontrol.
2. Det indre marked: Varernes frie bevægelighed; Arbejdskraftens frie bevægelighed; Etableringsret og frihed til at levere tjenester; Fri bevægelighed af kapital; Selskabsret; Intellektuel ejendomsret; Konkurrencepolitik; Finansielle tjenesteydelser; Forbruger- og sundhedsbeskyttelse.
3. Konkurrenceevne og inkluderende vækst: Informationssamfund og medier; Beskatning; Økonomisk og monetær politik; Beskæftigelses- og socialpolitik; Virksomheds- og industripolitik; Videnskab og forskning; Uddannelse og kultur; Toldunionen.
4. Grøn dagsorden og bæredygtig tilknytning: Transportpolitik; Energi; Transeuropæiske forbindelser; Miljø og klimaforandringer.
5. Ressourcer, landbrug og samhørighed: Landbrug- og landdistriktsudvikling; Fødevaresikkerhed, veterinærmedicin og plantesundhedspolitik; Fiskeri; Regionalpolitik og koordinering af strukturelle instrumenter; Finansielle og budgetmæssige bestemmelser.
6. Udenrigsforbindelser: Forbindelser til tredjelande; Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.
Det kan tage adskillige år, før et land kan blive optaget i EU. Her kan du fået et overblik over, hvilke skridt der skal til.
- Først skal landet ansøge om medlemskab. Herefter skal EU-Kommissionen fremlægge sin holdning til ansøgningen.
- Derefter er det op til EU’s medlemslande at vedtage, at ansøgerlandet kan få status som et kandidatland. Det skal ske med enstemmighed.
- Når det er på plads, skal landet i gang med opfylde en række betingelser, før den næste fase – selve optagelsesforhandlingerne – kan begynde. De åbner, når alle medlemslande har givet grønt lys til, at kandidatlandet er klar. Det er dette stadie, som Albanien og Nordmakedonien befinder sig på lige nu.
- Når der er givet grønt lys, formulerer EU-Kommissionen nogle forhandlingsrammer, som drøftelserne med kandidatlandet kan tage udgangspunkt i. I løbet af forhandlingerne forbereder kandidatlandet sig gradvis på at blive et medlemsland ved at implementere EU-lovgivning.
- Når forhandlingerne er færdige, vil EU-Kommissionen vurdere, hvorvidt landet nu er klar til at blive et medlemsland.
- På baggrund af dette vil medlemslandene tage stilling til, om optagelsesforhandlingerne kan lukkes. Det er igen en beslutning, der skal ske enstemmigt. Europa-Parlamentet skal ligeledes også godkende det.
- Efter godkendelsen fra alle medlemslandene og Europa-Parlamentet er kandidatlandet klar til det allersidste skridt. Alle EU-lande og kandidatlandet skal underskrive og ratificere optagelsestraktaten, og derefter er landet nu blevet EU’s nyeste medlemsland.
EU-Kommissionen forsøger nu at puste nyt liv i udvidelsen af EU på Vestbalkan.
Det sker med et forslag til en ændring af den nuværende optagelsesproces for lande, der vil være medlem af EU.
”I dag har Kommissionen vedtaget en ny optagelsesmetode, og det er det første element i en fornyet udvidelsesstrategi,” sagde EU’s kommissær for naboskab og udvidelse, Olivér Várhelyi, da han onsdag præsenterede Kommissionens nye forslag.
EU-udvidelsen på Vestbalkan
Det er et stort ønske fra EU-Kommissionen og flere af medlemslandene, at EU tager yderligere skridt imod, at Vestbalkan kan blive indlemmet i EU-samarbejdet.
Vestbalkan dækker over landene i det tidligere Jugoslavien – med undtagelse af Slovenien – og Albanien.
Det første Vestbalkanland er allerede blevet optaget i EU. Det er Kroatien, som i 2013 blev den nyeste tilføjelse til Unionen.
Tilbage er seks vestlige balkanlande, der endnu ikke er en del af samarbejdet.
To af dem er i gang med optagelsesforhandlinger. Det drejer sig om Montenegro, der startede optagelsesforhandlinger med EU i juni 2012, og Serbien, som startede optagelsesforhandlingerne i januar 2014.
Så er der de to lande, der bliver mest omtalt for tiden: Nordmakedonien og Albanien. Omtalen skyldes, at EU-Kommissionen anbefaler, at EU starter optagelsesforhandlingerne med de to lande. Men der mangler fortsat en godkendelse fra medlemslandene. Det skal vedtages enstemmigt, og det blev blokeret af Frankrig, Danmark og Holland, da det var på dagsorden ved EU-topmødet i oktober.
Det kommer på dagsorden igen i marts måned, hvor det er både et flertal af medlemslandene og EU-Kommissionens håb, at det lykkes at opnå enighed og give grønt lys til at starte forhandlinger med Nordmakedonien og Albanien.
Nordmakedonien har ventet på det, siden landet blev et kandidatland i 2005, og har siden dengang blandt andet foretaget et navneskifte for at imødekomme EU-medlemslandet Grækenland. Grækerne var imod, at landet tidligere hed Makedonien, fordi det også var navn på en græsk region.
Albanien fik status som kandidatland i 2014.
Udnævnelse som kandidatland er stadiet før, at et land senere efter optagelsesforhandlingerne kan blive et medlemsland. Men der er også et niveau inden det, og det falder de sidste to Vestbalkanlande under. De er nemlig potentielle kandidatlande.
Det ene er Bosnien-Hercegovina, der ansøgte om et EU-medlemskab i 2016, og det andet er Kosovo, der endnu ikke har anmodet om et medlemskab. Begge lande har dog et samarbejde i en eller anden grad med EU, og EU har vurderet, at begge lande har en fremtid i EU-samarbejdet.
EU
