Debat

Messerschmidt: Frådende Detektor-journalister løb selv sur i EU

DEBAT: Efter Detektors udsendelse om EU og migrationspagten må man spørge, om ikke DR's faktatjekkere selv var vildledende – eller om forklaringen er et krav om idioti ved optagelsesprøven på Journalisthøjskolen, skriver Morten Messerschmidt.

DR's Detektor havde ikke dækning for at beskylde for Morten Messerschmidt for vildledning, mener han. 
DR's Detektor havde ikke dækning for at beskylde for Morten Messerschmidt for vildledning, mener han. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Messerschmidt (DF)
EU-ordfører

De fleste husker sikkert den internationale aftale, som Lars Løkke kort før nytår insisterede på at underskrive. Med løfter om, at dokumentet alene var politisk – ikke juridisk forpligtende – drog altså vores daværende statsminister afsted mod Marokko. Således efteråret 2018.

Nu er det sommeren 2019. Og for et par uger siden kom Berlingske i besiddelse af et fortroligt notat fra EU-kommissionens juridiske tjeneste, der meget klart underkender Lars Løkke Rasmussens løfter.

Hvor den tidligere statsminister lovede, at erklæringen ingen juridisk betydning ville få, mener nu EU-Kommissionens jurister det modsatte.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Sagens alvor var klar – og dog 
En – i lyset af EU-rettens almindelige rang her til lands – ikke helt uinteressant oplysning, skulle man mene. Derfor forklarede jeg til Berlingske, at 'det her notat viser, at pagten vil blive løftet op til reel lovgivning'. For sådan kender vi jo EU-retten.

Læser man notatet, er det nemlig klart, hvad der er lagt op til. I artikel fem understreges det, at alle medlemslande har pligt til 'loyalt samarbejde'. Det er en klar hilsen til de lande, der ikke ville skrive under. Lande som Italien, Ungarn, Østrig med flere havde nemlig noget mere snusfornuft end den danske statsminister.

I min naive venlighed brugte jeg endda noget nær en time i telefonen på at forklare de statsbetalte detektorer, hvordan EU-retten fungerer.

Morten Messerschmidt (DF)
EU-ordfører

I artikel 17 indledes der med at tale om de 'juridiske effekter', men det mest centrale kommer i artiklerne 27, 28 og 34, der fremhæver migration som en del af udviklingspolitikken. Det er præcis dette, der så i artikel 38 og 46 tildeles "legal effects".

En temmelig bekymrende melding – især, fordi vi både har og havde en statsminister, der garanterede det modsatte. Men også, fordi det betyder, at traktaten på EU-niveau kan få juridisk betydning. Forhåbentlig kan retsforbeholdet (som Mette Frederiksen og Lars Løkke jo i øvrigt også gerne ville af med ...) beskytte Danmark.

Men at sagen er alvorlig synes klar. Og dog.

Detektors bizarre journalistik
For som en forunderlig reaktion fik jeg en henvendelse fra DR's Detektor. Denne lidt bizarre blanding af  journalistik og ny-sofisme, der har bredt sig – altså også til statsradiofonien – og hvor det handler om at hente ekspertudtalelser, der modsiger debattøren, for med forløsende kraft at kunne erklære et udsagn næsten, halvt, fuldt eller helt sandt eller falsk.

I min naivitet troede jeg, det handlede om at blive klogere, men som den socialdemokratiske rorgænger K.K. Steincke skrev med øje til Jeppe Aakjærs Jens Vejmand: 'Hvem sidder der bag skærmen med notesblok i hånd / med telegram for øjet og ånden lagt i bånd? Det er jo journalisten ved hellig som ved søgn / der hugger vilde gnister af morgenfriske løgn'.

For at modbevise mit udsagn om EU-retten, havde Detektor kontaktet 'en række myndigheder og eksperter om, hvorvidt EU-landene er juridisk forpligtet til at følge FN's Migrationspagt'. Det korte svar er: Det er de ikke.

Detektor havde nemlig talt med EU-Kommissionens talsmand, som sagde, at man slet ikke skulle tillægge notatet nogen værdi. For de fleste, der kender EU-systemet, er det let at forstå.

En måned før kommissærhøringerne i EU-Parlamentet skal der af al kraft lægges afstand til notatet. Men gør det udsagnet usandt? Er Kommissionens Juridiske Tjeneste bare et blålys?

Kræsen behandling af fakta
Ifølge Kommissionens forretningsorden er det den juridiske tjeneste, der 'høres i forbindelse med alle udkast og forslag til retsakter samt med alle dokumenter, der kan få retlige konsekvenser'.

Ved hvert eneste udvalgsmøde og trialogforhandling, jeg gennem mine ti år i EU har deltaget i, har den juridiske tjeneste været med – ikke til pynt, men til konsultation ved selv den mindste juridiske tvivl.

På sin hjemmeside skriver Kommissionen endda, at 'consultation of the Legal Service is compulsory on all drafts or proposals for legal instruments and on all documents which may have legal implications. The Director-General accordingly sits in at all Commission meetings in his capacity as legal adviser to the Commission. It is his job also to highlight all legal aspects and problems arising from items on the Commission’s agenda. The Commission generally follows his legal advice'.

Men det overså DR's faktahungrende detektorer. Eller også var de bare ligeglade? Fordi det handler om sofisme frem for egentlig journalistik.

Læs også

DR påstår, at jeg vildleder. Det er et stærkt ord. Jeg sagde: 'pagten vil blive løftet op til reel lovgivning'. I min naive venlighed brugte jeg endda noget nær en time i telefonen på at forklare de statsbetalte detektorer, hvordan EU-retten fungerer. Hvordan EU-domstolen arbejder; hvordan man inddrager FN-retsakter ved hver given lejligheden, og at der således i skrivende stund er knap 200 afsagte EU-domme med reference til FN-retsakter.

Men det interesserede åbenbart ikke DR. Her havde man mere travlt med at erklære mine ord for 'vildledende', selvom jeg faktisk – og her bliver det sjovt – siger det samme som DR's 'eksperter'.

'Vildledning' modsagde ikke ekspertudsagn
Bugge Thorbjørn siger: 'Dokumentet fra Kommissionens juridiske tjeneste kan ikke i sig selv have juridisk bindende effekt'. Nej, det siger sig selv. Man skal være idiot – eller journalist – for at tro noget sådan.

Men det er heller ikke, hvad jeg sagde. Jeg sagde, at 'pagten vil blive løftet op til reel lovgivning'. Eksempelvis igennem EU-domstolen.

Ekspert nummer to, Peter Pagh, siger klogt: 'Hvordan den juridiske analyse i notatet vil blive vurderet af beslutningstagere eller EU-Domstolen, ved vi ikke. Der er et hav af notater og vurderinger i omløb i EU-systemet – og det her er bare ét af dem. Så man ved ikke, om det får en betydning'.

Og det er en forsigtig, men selvklart rigtig, vurdering. Hvem ved, hvad morgendagen bringer? Det eneste, vi kender, er fortiden; og heraf er to ting klart:

For det første, at Kommissionens Juridiske Tjeneste er en af de mest magtfulde tjenester, der i enhver sammenhæng betragtes som autoriteten, når det gælder om at udlægge EU-retten. Og for det andet, at EU-Domstolen er notorisk kendt for at bruge retsakter som Marrakesh-erklæringen og løfte sit indhold op til reel lovgivning. Som jeg påpegede.

Så hvori består vildledningen? Måske DR's egne journalister er løbet lidt sur i deres jagt på eksperter? Så her er et spørgsmål, de kan prøve at undersøge:

Er idiot noget, man bliver af at læse journalistik – eller er det et krav allerede ved optagelsen på journalisthøjskolen?

Dokumentation

Temadebat

Altinget har inviteret partiernes nye og genvalgte EU-ordførere til en diskussion om, hvad der bør blive efterårets hotte emne på EU-området, og hvad der skal have højeste prioritet.

Mød debatpanelet her og følg debatten på Altinget: EU.

Søren Søndergaard (EL)

Morten Messerschmidt (DF)

Jan E. Jørgensen (V)

Peter Seier Christensen (NB)

Jens Rohde (V)

Lars Aslan Rasmussen (S)

Rasmus Nordqvist (ALT)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00