Debat

Morten Helveg Petersen: Nu har vi fundamentet til at bygge grønt i Europa

EU-Parlamentet og medlemslandene er blevet enige om at revidere bygningsdirektivet. Men direktivet leverer kun affyringsrampen. Implementeringen af reglerne på landeniveau bliver afgørende for en grøn succes, skriver Morten Helveg Petersen (R).

I de kommende år vil EU’s bygningsdirektivet ændre på landskabet i Danmark med solceller på tagene og el-ladestandere ved bygninger og parkeringspladser, som de synlige tegn på den grønne forandring, skriver Morten Helveg Petersen (R).
I de kommende år vil EU’s bygningsdirektivet ændre på landskabet i Danmark med solceller på tagene og el-ladestandere ved bygninger og parkeringspladser, som de synlige tegn på den grønne forandring, skriver Morten Helveg Petersen (R).Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Morten Helveg Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Europa er på vej mod grønne bygninger. Næsten to års politiske forhandlinger blev afsluttet, da Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og medlemslandene i Rådet syvende december aftalte en revision af bygningsdirektivet.

Aftalen stiller krav om energirenovering af dele af den eksisterende bygningsmasse i Europa og indfører klimakrav til opførelsen af nye bygninger.

Derudover skal fossil opvarmning af bygninger udfases, el-ladestander-infrastrukturen udvides, og fremtidens bygninger vil også se mange flere hustage, hvor der opføres solceller.

Nationale regler bliver centrale for direktivets succes

EU’s bygninger står for cirka 40 procent af vores samlede energiforbrug, og energieffektive bygninger er dermed en hovednøgle til et klimaneutralt Europa - til at få kontinentet vristet fri af den russiske gas, som vi til stadighed importerer store mængder af.

Den praktiske implementering af bygningsdirektivet er et nationalt anliggende.

Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Bygningsdirektivet leverer affyringsrampen, men implementeringen af reglerne på landeniveau bliver afgørende for grøn succes.

Energirenovering af eksisterende bygninger – det vil sige isolering, vinduer, tekniske installationer og andet, der sænker energiforbruget - er centralt i direktivet.

Aftalen om bygningsdirektivet tilsiger, at energiforbruget i boligmassen skal sænkes med 16 procent i 2030.

For kontorbygninger er målet 26 procent i 2030, hvilket svarer til energirenovering af cirka 1,25 milliarder kvadratmeter kontorareal de næste ti år.

Direktivet giver plads til frihed

Med aftalen har medlemslandene opnået stor fleksibilitet i forhold til, hvordan de vil gribe energirenoveringen an.

Klimaloven udtrykker Danmarks ambition om at være et grønt foregangsland, men vi har længe manglet en national strategi for energieffektivisering.

Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det vigtigste her er, at bygningerne adresseres fra bunden af energimærkeskalaen, for det er i de ringeste boliger, der er flest forbedringer at hente, og dermed også flest CO2-besparelser og flest penge at spare på energiregningerne.

Danmark har i årtier haft fokus på bygningers energiydeevne igennem vores nationale bygningsreglementer udviklet i tæt samarbejde med interessenter og industrien.

Et eksempel er klimakrav i bygningsreglementet fra første januar 2023, hvor Danmark har krav om beregning af bygningens klimapåvirkning, kaldet LCA-beregning.

Det danske bygningsreglement kombineret med de mange konkrete teknologier, som danske virksomheder leverer inden for energieffektivitet, isolering, målere, pumper og indeklima, har bidraget til, at Danmark i dag er en af de førende nationer inden for bæredygtige bygninger.

Bygningsdirektivet bør bruges til at cementere denne position.

Læs også

Klimaloven udtrykker Danmarks ambition om at være et grønt foregangsland, men vi har længe manglet en national strategi for energieffektivisering, og det er nødvendigt for at hjælpe vores virksomheder i den globale konkurrence.

Når politiske partier, interesseorganisationer og virksomheder tidligere har efterspurgt en national strategi, har regeringen svaret, at den afventer energieffektiviseringsdirektivet og bygningsdirektivet fra EU.

Begge disse direktiver er nu leveret.

Derfor bør implementeringen af dem også være et led i en samlet, national strategi for energieffektivisering.

Strømlin metoderne

Endelig skal vi hæfte os ved mærkningsordningen for bygninger, energimærkeskalaen, der også kendes fra eksempelvis hårde hvidevarer.

Der bør være mulighed for at sende strøm mellem offentligt ejede bygninger på tværs af matrikler.

Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Skalaen går fra det klimaneutrale A til den ringeste tilstand G.

Desværre lykkedes bygningsdirektivet ikke med at harmonisere energimærkeskalaen på tværs af landene, men det er en læring, at mærkningsordningen for bygninger er et afgørende middel til at tiltrække investeringer og reducere udledninger.

I forbindelse med bygningsdirektivets danske implementering bør metoden bag mærket - hermed måden energimærke-niveauerne fastsættes og udregnes – strømlines for at sikre den finansiering, som er en afgørende udfordring.

Danmark har potentialet til at udnytte solenergi bedre

EU’s bygningsdirektiv understøtter også solceller på bygningers tage.

Digitale løsninger bidrager til information om, hvornår der er behov for forskellige energityper, og hvem der efterspørger dem.

Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det er en simpel, meningsfuld idé, og direktivet stiller krav om solceller på forskellige typer bygninger - såsom parkeringshuse, offentlige bygninger, nye bygninger - i de kommende år og med hensyntagen til areal.

Danmark har stort potentiale for bedre at udnytte solenergi og derved øge andelen af vedvarende energi i energi-mixet.

Der eksisterer imidlertid en række regulatoriske barrierer, der står i vejen for en bedre udnyttelse af solenergi.

Virksomheder kan for eksempelvis ikke anvende egenproduceret energi fra solceller, hvis ikke energien anvendes på samme matrikel.

Den samme problematik gør sig gældende på offentlige bygninger i kommuner og regioner. Der er heller ikke mulighed for, at en virksomhed kan leje tagareal ud til en tredjepart, som kan opsætte og drive solcelleanlæg.

En af de største udfordringer er produktionen af energi fra solcellerne og anvendelse af energien mange gange vil være placeret på forskellige matrikler.

En forudsætning for et mere intelligent energiforbrug er adgang til en lang række data.

Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Den udfordring kan løses, hvis virksomheder og offentlige myndigheder får mulighed for at afregne strømforbrug og -produktion via den samme måler eller virtuelt, selvom flere af virksomhedens bygninger er spredt over et større område.

På samme måde bør der være mulighed for at sende strøm mellem offentligt ejede bygninger på tværs af matrikler, så strøm fra eksempelvis et tag på en folkeskole kan bruges til at opvarme den kommunale svømmehal i nærheden.

Igen er den praktiske implementering af bygningsdirektivet et nationalt anliggende.

Men de nye krav til solceller på tagene betyder, at medlemslandene nødvendigvis må arbejde for at fjerne de barrierer, som hidtil har forhindret den lyse ide.

Digitale løsninger bidrager med viden

Endelig vil jeg slå på tromme for en af de dele af bygningsdirektivet, som jeg selv forhandlede hårdt for at inkludere - automatisering af bygninger.

Det vil sige datadrevne løsninger, der baner vejen for et mere fleksibelt energiforbrug både i bygninger og blandt forbrugere.

Detaljerne er ikke udpenslet i bygningsdirektivet, og i praksis skal Europa-Kommissionen nu analysere mulighederne og fremsætte supplerende lovforslag.

Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det Internationale Energiagentur vurderer, at digitalisering alene kan reducere energiforbruget med ti procent frem mod 2040.

Datadrevne løsninger skal blandt andet bane vejen for et mere fleksibelt energiforbrug både i bygninger og blandt forbrugere.

Digitale løsninger bidrager til information om, hvornår der er behov for forskellige energityper, og hvem der efterspørger dem.

På den måde kan man sikre en mere hensigtsmæssig brug af energien – vi skal bruge energien, når behovet er størst, og spare, når behovet er mindst.

Digitalisering kan tilvejebringe information om bygningers brug af energi, der i dag står for omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

Alene ved øget digitalisering forventer Det Internationale Energiagentur, at energiforbruget i bygninger kan reduceres med op mod 10 procent frem mod 2040.

Data bør i et større omfang frigives

I dag er der ikke i fuldt omfang adgang til data om forbruget i realtid eller nær-realtid.

Det er en barriere for at træffe de bedste beslutninger om investeringer og forbrug, der kan øge energieffektiviteten.

En forudsætning for et mere intelligent energiforbrug er adgang til en lang række data om blandt andet energimærker, energiforbrug og oplysninger fra BBR-registret om varmekilder, tagtype, isolering og lignende.

I forbindelse med dansk implementering bør data derfor frigives i meget større omfang, så virksomhederne har de bedst mulige vilkår for at udvikle nye, innovative løsninger inden for området.

Detaljerne er ikke udpenslet i bygningsdirektivet og i praksis skal Europa-Kommissionen nu analysere mulighederne og fremsætte supplerende lovforslag.

De grønne bygninger er undervejs

I de kommende år vil bygningsdirektivet ændre på landskabet i Danmark med solceller på tagene og el-ladestandere ved bygninger og parkeringspladser, som de synlige tegn på den grønne forandring.

Mit arbejde for grønne bygninger i Europa slutter her - nu er det op til EU’s medlemslande at sikre implementeringen af direktivet og klimaneutrale bygninger i 2050.

Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv ønskede højere ambitioner for den del, som handler om energirenovering, men som altid er kompromisset kunst en forudsætning for politisk succes.

Det der står tilbage er, at de grønne bygninger er undervejs.

Det starter med bygningsdirektivet, som jeg også forhandlede revisionen af i 2019, dengang under kyndig vejledning af Bendt Bendtsen, som på det tidspunkt var medlem af Europa-Parlamentet for Konservative.

Mit arbejde for grønne bygninger i Europa slutter her - nu er det op til EU’s medlemslande at sikre implementeringen af direktivet og klimaneutrale bygninger i 2050.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00