Myter og fakta om patentdomstolen

Af Peter L. Vesterdorf
Seniorrådgiver i advokatfirmaet i Publicure

I flere medier har der været forsøg på at hjælpe læserne til at tage stilling til Patentdomstolen.

Herunder gøres også et sådant forsøg. Det er inspireret af professor dr. jur. Mads Bryde Andersen og lektor ph.d. Clement Salung Petersen, begge fra Københavns Universitet, der har skrevet i Berlingske. Indlægget herunder kommenterer de to forfatteres spørgsmål og med samme overskrifter og i samme rækkefølge.

1. Får vi en bedre patentbeskyttelse?
De to forfattere fastslår ganske korrekt, at vi får en bedre patentbeskyttelse. Den nye domstol vil gøre det lettere at håndhæve europæiske patenter.

Men det bliver sværere for dem, der måske uretmæssigt sagsøges for patentkrænkelse, da de måske skal forsvare sig i et andet land og på et andet sprog.

Ja, men over for dette står så, at det bliver meget lettere at udtage patent og få det beskyttet i alle 25 lande på én gang. Det vil styrke danske innovative virksomheder, og risikoen for, at virksomheder vil blive sagsøgt for patentkrænkelse, er overskuelig.

Som fremført i Berlingske 20. maj af Eva Maria Gram er risikoen for patenttrolde meget mindre i Europa end i USA, da det amerikanske og det europæiske patentsystem adskiller sig markant fra hinanden på helt afgørende punkter. I Europa vil en fælles patentdomstol sikre beskyttelsen af den sagsøgte, idet der skal være et godt belæg for at føre en sag, og sagsøgerne skal betale sagsøgtes omkostninger, hvis sagen falder ud til sagsøgtes fordel.

Peter L. Vesterdorf
Seniorrådgiver i advokatfirmaet

2. Kommer der flere patenter?
Ja, men at erfaringer fra blandt andet USA viser, at en specialiseret patentdomstol vil være mere sympatisk over for patenthavere end almindelige domstole, og at mange patentmyndigheder har en liberal patentpraksis med beskedne krav til opfindelseshøjde, indebærer ikke, at det faktisk kommer til at forholde sig sådan ved den europæiske patentdomstol.

Det er et spekulativt argument.

Domstole er i øvrigt ikke immune over for politiske og retsvidenskabelige reaktioner og kan selvsagt ændre holdning i lys af kritik. Selv EU-domstolen siges at have reageret på kritik og ladet sig påvirke deraf.

I øvrigt skal Patentdomstolen samarbejde med EU-domstolen og overholde EU-retten. Undladelse deraf kan medføre en EU-sag mod Patentdomstolen.

3. Sikrer patenter danske arbejdspladser?
Det er ikke sandsynligt, at mange danske virksomheder vil komme i vanskeligheder og derfor miste arbejde på grund af mange nye patenter.

Det er til gengæld givet, at mange danske virksomheder ikke blot kan spare store beløb ved at kunne nøjes med et patent, der dækker 25 lande og samtidig, ud over at få større incitament til at søge patent, kan opnå bedre patentbeskyttelse af deres opfindelser end før.

At de meget store patentbaserede virksomheder ifølge de to forfattere næppe vil få målbare besparelser er svært at tro, eftersom netop store danske virksomheder af den type advokerer stærkt for et ja til Patentdomstolen.

4. Skader den nye patentbeskyttelse nogen?
Aftalen om den fælles patentdomstol ændrer ikke det mindste ved de regler, der gælder for, hvad der kan udtages patenter på.

I dag og fremover udstedes patenter af Det Europæiske Patentkontor i München efter reglerne i den Europæiske Patent Konvention, og den bliver ikke ændret.

Hvis Det Europæiske Patentkontor har udstedt et patent, som man anser for at være ugyldigt, bliver det med den nye ordning lettere at få det erklæret ugyldigt. I dag skal der anlægges sag om ugyldighed i hvert af de 25 lande.

Med den nye ordning vil et patent, der dækker alle landene, kunne erklæres ugyldigt ved et søgsmål anlagt ved den centrale afdeling i enten Paris, London eller München.

Det kan nogle opfatte som besværligt, men modstykket dertil er altså, at det bliver lettere at få et europæisk patent kendt ugyldigt.

5. Hvad så med softwarepatenter?
Det siger også sig selv, at en nemmere adgang til at håndhæve softwarepatenter kan medføre flere påstande om patentkrænkelse, og at det ikke mindst vil være tilfældet,

hvis, som de to forfattere skriver, Patentdomstolen vil være særligt sympatisk over for patenter, og hvis Den Europæiske Patentorganisations (EPO's) liberale patenteringspraksis på dette område slår igennem i Patentdomstolen.

Det kan man imidlertid ikke vide på forhånd. Men danske opfindere på softwareområdet vil til gengæld også kunne få fordel af den lettere, langt billigere og hurtigere adgang til patentbeskyttelse.

Så alt i alt udgør hensynet til softwarepatenter ikke en rimelig grund til at sige nej til Patentdomstolen.

6. Kan det nye patent misbruges?
I USA kan patenttrolden, det vil sige en virksomhed, der lever af at opkøbe patenter, andre har, true med at anlægge sag mod virksomheder, der angiveligt krænker patenthaveren, hvis virksomheden ikke betaler licens for at benytte patentet.

Som fremført i Berlingske 20. maj af Eva Maria Gram er risikoen for patenttrolde meget mindre i Europa end i USA, da det amerikanske og det europæiske patentsystem adskiller sig markant fra hinanden på helt afgørende punkter.

I Europa vil en fælles patentdomstol sikre beskyttelsen af den sagsøgte, idet der skal være et godt belæg for at føre en sag, og sagsøgerne skal betale sagsøgtes omkostninger, hvis sagen falder ud til sagsøgtes fordel.

7. Er dette en svær eller en let afstemning?
De to forfattere opregner til slut en række uafklarede spørgsmål om muligheden for at få kompetente dommere, om procesreglementet, der har afgørende betydning for, hvordan sagerne føres, om antal og placering af lokale afdelinger, om sprog, om prisen for at føre sager ved patentdomstolen og om godtgørelse af sagsomkostninger, hvis man vinder.

Det er derfor, skriver de, umuligt at vurdere patentdomstolen nærmere.

De to forfattere slutter med at skrive, at "hvis man føler sig utryg ved denne usikkerhed, bør man stemme nej, medmindre de kan se iøjnefaldende fordele ved at ja".

Hertil kan man indvende, at med en sådan holdning ville man formentlig aldrig have kunnet oprettet EU-domstolen. Først da EU's ret i første instans var etableret, blev procesreglementet udarbejdet af Rettens dommere og efterfølgende forelagt til godkendelse af medlemslandene i Ministerrådet.

Det er en helt normal fremgangsmåde.

Der foreligger i øvrigt et 16. udkast til procesreglement, hvor intet indicerer, at det skulle være åbent for misbrug.

Der er således ingen grund til at tro, at det endelige procesreglement vil spolere det fornuftige for danske virksomheder og det samfundsgavnlige for Danmark ved at sige ja til Patentdomstolen, hvori der i så fald også vil sidde danske dommere, ligesom der vil komme en lokalafdeling her i landet, hvor der kan tales dansk.

Stemmer vi nej nu, bliver det svært at sige ja senere hen uden endnu en folkeafstemning. For selv, hvis der i Folketinget efter nogle års erfaring med Patentdomstolen kan samles 5/6 flertal i Folketinget for tilslutning, mon så Folketingets partier, inklusive Dansk Folkeparti, tør tilslutte sig Patentdomstolen uden at høre vælgerne igen?