Nationale parlamenter skal sikre EU's demokratiske legitimitet

Hvis den europæiske politik skal være mere effektiv, kommer det til at gå ud over den demokratiske legitimitet, og hvis den demokratiske legitimitet skal sikres, kommer det til at gå ud over effektiviteten.

Det dilemma er blevet uundgåeligt i europæisk politik efter finanskrisens økonomiske reformer, der har ført til øget styring og kontrol af medlemslandenes økonomi og til store protester flere steder i Europa.

Mandag mødtes formændende fra størstedelen af EU-landenes parlamenters europaudvalg i København for at diskutere det dilemma og finde frem til, hvordan de nationale parlamenter kan være med til at sikre, at både den demokratiske legitimitet og effektiviteten øges.

Det uformelle møde, der forgik i Landstingssalen på Christiansborg, skete på Eva Kjer Hansens (V) initiativ. Som formand for Europaudvalget mener hun, at vejen til større demokratisk legitimitet er at inddrage de nationale parlamenter og give dem mere indflydelse i besluningsprocessen i EU.

Forskning viser, at de nationale parlamenter er meget tunge at danse med og ikke er vanvittigt interesserede i EU-politikken. Man kan jo se det herhjemme, hvor Europaudvalget spiller en stor rolle, men EU-politkken er blevet så enormt omfattende, at alle udvalg burde involvere sig meget mere, og det viser forskning, at de ikke gør.

Marlene Wind
Centerleder for Københavns Universitets Center for Europæisk Politik

"Med den integration, der sker nu i EU, især når vi snakker bankunion og finanspagt, kommer vi ind i kernen af landenes kompetencer, og derfor bliver der talt rigtig meget om, hvordan vi kan sikre den demokratiske legitimitet og den folkelige opbakning til det, der sker på EU-niveau. Svaret er at få de nationale parlamenter inddraget i EU-politkken," siger Eva Kjer Hansen.

Parlamenter skal have initiativret
Hun fortæller, at udvalgsformændene på mødet blev enige om, at de vil arbejde for øget indflydelse på to niveauer. For det første vil de mødes oftere, koordinere deres politik og skabe en fælleseuropæisk platform for parlamenterne, og for det andet vil de præsentere Kommissionen for en række konkrete initiativer.

Udvalgsformændene vil blandt andet kæmpe for at få initiativret til direktivforslag, at få sikret, at politiske udtalelser fra de nationale parlamenter skal vægte tungere, og at der skal være flere drøftelser mellem de nationale parlamenter og Kommissionen.

Derudover vil udvalget arbejde for, at Bruxelles kommer mere ud til medlemslandene, samtidig med at parlamenterne skal mere til Bruxelles.

"Repræsentanter fra de forskellige institutioner skal være mere tilgængelige i medlemslandene, eksempelvis skal det være nemmere at få kommissærer til at deltage i høringer i de nationale parlamenter," siger Eva Kjer Hansen.

EU-ekspert: Parlamenterne engagerer sig ikke nok
Ifølge Marlene Wind, centerleder for Københavns Universitets Center for Europæisk Politik, er det dog parlamenternes egen skyld, at de ikke har mere indflydelse på den europæiske politik.

"Forskning viser, at de nationale parlamenter er meget tunge at danse med og ikke er vanvittigt interesserede i EU-politikken. Man kan jo se det herhjemme, hvor Europaudvalget spiller en stor rolle, men EU-politkken er blevet så enormt omfattende, at alle udvalg burde involvere sig meget mere, og det viser forskning, at de ikke gør," siger Marlene Wind.

Hun mener, at en del af forklaringen på udvalgenes manglende lyst til at kaste sig over EU-politikken er, at det er enormt kompliceret stof, og at beslutningsprocessen ofte er kompleks og tager lang tid.

"Meget af det handler om manglende ressourcer og villighed fra de forskellige udvalg til at involvere sig, og det skyldes nok stoffets kompleksitet. Der er det nemmere for folketingsmedlemmer at hoppe over, hvor gærdet er lavest, og mange vil hellere snakke om et simpelt emne på regionalprogrammerne end at sætte sig ind i EU-stoffet," siger EU-eksperten.

Den tilgang er kritisabel, mener hun.

"Der hviler et tungt ansvar på parlamenterne for at involvere sig, for EU-politikken er så omfattende og så vigtig, at Europaudvalget ikke kan løfte opgaven alene," siger Marlene Wind. 

Eva Kjer: Det halter med interessen
Eva Kjer medgiver, at interessen for EU-politikken fra folketingsmedlemmerne uden for Europaudvalget ikke er overvældende.

"Det kunne være bedre, det må jeg sige," siger hun.

"Det beror meget på, hvilket emne der er oppe, og om det enkelte folketingsmedlem føler interesse for emnet og kan se muligheder i det".

Ligesom Marlene Wind mener hun, at forklaringen på den begrænsede interesse er stoffets komplicerede natur og de lange forløb, lovgivningsarbejdet byder på. Men udvalgene bør interessere sig for EU-stoffet, mener hun.

"Jeg skal medgive, at det er kompliceret, men til gengæld fylder EU så meget i national lovgivning, at det er vanvittigt ikke at udvise større interesse," siger hun.

Eva Kjer Hansen er klar over, at det nye initiativ vil betyde længere arbejdsdage og flere rejser, ikke mindst for hende selv.

"Der kommer meget mere arbejde for udvalgene. Det er konsekvensen af at kræve indflydelse, men det er yderst relevant for, at vi kan løse den opgave, vi er sat til, nemlig at kontrollere regeringen og være med til at styrke demokratiet og sikre legitimiteten," siger hun.

Samspil styrker udvalgene
Som formand for Europaudvalget er Eva Kjer Hansen ikke i tvivl om, at et samspil mellem EU-landenes europaudvalg og fagudvalg vil styrke de nationale parlamenter i kampen for indflydelse på EU-politikken.

"Vi bliver jo meget stærkere, når de andre udvalg blander sig. Mange af Europaudvalgets medlemmer er generalister, mens fagudvalgene har den her dybere, faglige indsigt, så samspillet vil helt klart styrke os," siger hun.