Debat

Nyt Europa: Danmark skal aktivt hjælpe Europa i kampen for ligestilling

EU står som en garant for fundamentale rettigheder mellem kønnene, og har historisk drevet ligestillingskampen frem. Det skal Danmark ikke stå i vejen for, når politikerne skal tage stilling til det nye EU-krav om ligeløn, skriver Lone Loklindt og Lea Friedberg.

"Ser man billeder fra demonstrationerne, springer det i øjnene, at befolkningen flager med EU-flag. For dem står EU netop for fundamentale rettigheder som ligestilling mellem kønnene og kvinders ret til egen krop", skriver Lone Loklindt og Lea Friedberg
"Ser man billeder fra demonstrationerne, springer det i øjnene, at befolkningen flager med EU-flag. For dem står EU netop for fundamentale rettigheder som ligestilling mellem kønnene og kvinders ret til egen krop", skriver Lone Loklindt og Lea FriedbergFoto: Slawomir Kaminski/Reuters/Ritzau Scanpix
Lea Friedberg
Lone Loklindt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark er der stadig problemer med uligeløn, fordelingen af barselsorlov, de alt for få kvindelige iværksættere og den skæve politiske repræsentation for bare at nævne et par områder.

Problemerne er strukturelle og måske er det største problem, som vi har med ligestilling, at det ikke er anerkendt, at vi ikke er i mål.

Ser vi bredere ud i Europa, kæmper de protesterende i Polen, hvad de kalder en krig imod den polske regerings abortforbud. Det er afgørende, at Danmark anerkender ligestilling som en fundamental rettighed, som vi stadig skal kæmpe for, herhjemme såvel som i vores Europæiske fællesskab.

I 1970'erne kom EU med et ligelønsdirektiv, der skulle sikre lige løn for lige arbejde. Dengang satte danske politikere sig på bagbenene

Lone Loklindt og Lea Friedberg
Formand og projektleder, Nyt Europa

Eu, ikke Danmark, har drevet ligestillingen frem.
I Danmark har vi længe haft en ide om, at vi har opnået de nødvendige rettigheder, og at vi faktisk er førende inden for området.

Men faktisk er det historisk set ikke vores danske politikere, men vores europæiske fællesskab, der har presset på for de store skridt, som vi har taget på området. Skridt, som Danmark i nogle tilfælde har kæmpet imod.

I 1970'erne kom EU med et ligelønsdirektiv, der skulle sikre lige løn for lige arbejde. Dengang satte danske politikere sig på bagbenene, og det var først, da man tabte sagen om mangelfuld implementering over for EU-Domstolen i 1980'erne, at lovgivningen blev implementeret i Danmark. Men vi er da kommet videre, ikke?

For nyligt var det daværende ligestillingsminister Mogens Jensen (S), der hang i bremsen overfor EU's ligestillingsinitiativ om sikring af to måneders orlov til medforældreren.

Efter massivt pres fra ligestillingsinteressenter trak han dog i land, og danske forældre kan nu se frem til yderligere orlovsrettigheder, der skal sikre, at medforældreren nu sikres større ret til tid med barnet. Men tøven over for EU's rolle som ligestillingsaktør hænger tydeligvis ved.

Danmark skal være fortaler for nyt EU-initiativ
I denne uge har EU præsenteret det nyeste ligestillingsinitiativ.

Nye krav til virksomheder om lønåbenhed skal være med til at rette op på den uligeløn blandt mænd og kvinder, der stadig er et stort problem i alle EU-lande. I Danmark har vi stadig en uligeløn mellem mænd og kvinder på 13 procent.

Det bliver derfor interessant at følge, hvordan regeringen tager imod forslaget, der reelt skal sikre lige løn for arbejde af samme værdi.

Vi håber, at det er slut med nøl, for skal vi for alvor rykke på den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet, kan vi se, at det historisk set har været fra EU's ligestillingsinitiativer, at vi i Danmark har været i stand til at rykke.

Også det portugisiske EU-formandskab er interessant at holde øje med for ligestillingsforkæmpere. Formandskabet, der skal være med til at sætte retningen for EU's politiske arbejde det næste halve år, har fokus på EU's sociale søjle, hvorfra initiativet om lønåbenhed har sit udspring, og afholder et socialt topmøde, hvor der også vil være en gender agenda.

Her håber vi, at Danmark vil deltage aktivt i debatten om, hvordan vi kan imødegå de fortsatte udfordringer solidarisk med resten af Europa.

Læs også

I Polen står EU for som håbet for en demokratisk og ligestillet fremtid
Men ser vi længere ud i Europa, er der også mere dystre ligestillingskampe, der udkæmpes lige nu. I Polen er abort blevet de facto forbudt, efter at PiS regeringen har indført forbud mod abort ved fostermisdannelse.

Fortalere for loven udlægger det som en kamp for traditionelle værdier og retten til liv. Kritikere som et udtryk for retsprincipper, der trykkes under fode med politisk styrede domstole, angreb på aktivisters ret til at protestere og grundlæggende rettigheder, som retten til egen krop.

Loven har mødt massiv international kritik, og Europa-Parlamentet har udtalt, at det er "endnu et eksempel på den politiske overtagelse af retsvæsenet og det systemiske sammenbrud af retsstatsprincippet", der sætter kvinders liv i fare.

Kampen for ligestilling er langt fra slut

Lone Loklindt og Lea Friedberg
Formand og projektleder, Nyt Europa

Ser man billeder fra demonstrationerne, springer det i øjnene, at befolkningen flager med EU-flag. For dem står EU netop for fundamentale rettigheder som ligestilling mellem kønnene, kvinders ret til egen krop og håbet om en mere demokratisk fremtid, hvor disse værdier netop er i centrum.

Det er et håb, som vi også her i Danmark skal hjælpe med at vække til live. Kampen for ligestilling mellem kønnene er netop en kamp for demokratiske værdier, og som et solidarisk fællesskab bør Danmark gå forrest med støtte til den polske kvindebevægelses kamp og insistere på både nationalt og gennem EU at slå et slag for ligestilling som et uomgængeligt europæisk princip.

Ligestilling handler i høj grad om at ændre i kulturen og strukturer i vores samfund, og derfor er det i høj grad en politisk kamp.

Lige nu er ligestillingsrettigheder under pres i hele EU, og det står klart, at ligestilling er en kamp på fundamentale rettigheder, som ikke slutter her.

Danmark bør været en allieret i den kamp både nationalt og i vores europæiske fællesskab og bør ikke modsætte sig de initiativer, der kommer fra EU. Men derimod støtte unionen i dens rolle som ligestillingschampion.

Derfor må vi også gå forrest med det gode eksempel og implementere ligestillingsinitiativerne fra EU i stedet for at nøle eller kæmpe imod.

Kampen for ligestilling er langt fra slut, så lad os kæmpe sammen i et stærkt og solidarisk europæisk fællesskab.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00