Nyt Europa: Danmarks europapolitiske aftale er fra før havremælkens tid - nu er det tid til en ny

I øjeblikket er det indenrigspolitiske spørgsmål om stigende priser, Venstres kovending på mink, varmehjælp, afskaffelse af en helligdag samt skattelettelser, der fylder i medierne.

Og når der gives plads i debatspalterne til klima- og miljødagsordenen, så er det med et særligt fokus på den rene danske dagsorden.

Den seneste europapolitiske aftale stammer trods alt helt tilbage fra 2008. Klima nævnes først på side tre.

Jacob Bjelskov Jørgensen
Projektleder, Nyt Europa

Bevares, den dagsorden fortjener stor opmærksomhed, når man ser på klimaambitionsniveauet i det nye regeringsgrundlag. Men en europæisk miljø- og klimapolitisk dagsorden venter lige om hjørnet og må derfor ikke glemmes i en ny regering arbejde - og ikke mindst i arbejdet med en ny europapolitisk aftale, der alt andet lige bør være en højprioritet for den nye regering få på plads i en fart. 

Europapolitisk aftale fra Anders Foghs tid

Den seneste europapolitiske aftale stammer trods alt helt tilbage fra 2008.

Vi taler om en tid, hvor Venstres formand hed Anders Fogh Rasmussen (V), og Mette Frederiksen (S) var kendt som 'Røde Mette'.

Guderne skal vide, at meget har forandret sig siden da, og jeg er sikker på, at mange danske klimavælgere vil få kaffen og ikke mindst havremælken galt i halsen, hvis de satte sig ned og læste vores nuværende europapolitiske aftale.

Klima nævnes først på side tre og forholder sig kun til, at EU skal sænke sit CO2-udslip med 20 procent samt, at Danmark skal arbejde for at hæve ambitionsniveauet for miljøkvaliteten i hele EU inden 2020 - en kende tragikomisk, når man tænker på, at Danmark siden tilblivelsen af den europapolitiske aftale er blevet dømt ved EU-domstolen for at have "tilsidesat sine forpligtelser" i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet.   
 
På den baggrund tillader jeg mig derfor at byde ind med en tre forslag til, hvad vores nye SMV-regering bør bygge en ny ambitiøs, grøn europapolitisk aftale på.  

1. Hæv ambitionsniveauet for CO2-reduktioner 

Danmark kan meget selv, men et af de steder, hvor den nye regering kan gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker både i Danmark og i resten af verden, er hvis Danmark lykkes med at hæve ambitionsniveauet for CO2-reduktioner i EU.

Med Parisaftalen og de seneste IPCC-rapporter i tankerne er det da også totalt uholdbart, at EU kun har et reduktionsmål på 55 procent. Det er derfor altafgørende, at en ny dansk regering vil arbejde målrettet for at sikre et minimums reduktionsmål i EU på mindst 65 procent i 2030.  

2. Udryd brug- og smid væk 

Den årlige rapport fra Global Footprint Network viser, at hvis alle verdens borgere levede som den gennemsnitlige europæer, så ville vi have brug for 2,4 planeter, og hvis alle levede som en dansker, så ville tallet være helt oppe på 4,2.

Det er som bekendt ikke muligt at fremskaffe flere planeter og med en voksende middelklasse udenfor Europas grænser, er det afgørende, at vi i EU gør vores for at reducere vores globale fodaftryk.

"The right to repair" sender os i den rigtige retning, da denne type politik tvinger producenterne til at tænke anderledes og os borgere til at forbruge på en ny måde. Men vi er langt fra i mål. Her kan den danske regering med fordel arbejde for bindende målsætninger om reduktion i ressourceforbrug i de ressourcetungeste brancher i EU og insistere på en hurtigere udrulning af en reel cirkulær økonomi.

3. En handelsunion der sætter et positivt aftryk på verden  

Handelsaftaler er en vigtig drivkraft for bæredygtighed både i EU og i vores partnerlande. Derfor er det også på tide, at vi er opmærksomme på, hvordan vores handelsparadigme har negativ indflydelse på målsætningen om en grøn og social retfærdig omstilling.

En europæisk miljø- og klimapolitisk dagsorden venter lige om hjørnet og må derfor ikke glemmes i et nyt regeringsgrundlag.

Jacob Bjelskov Jørgensen
Projektleder, Nyt Europa

Her skal Danmark gå foran ved at insistere på, at Mercosur-aftalen i sin nuværende form bliver pillet af bordet og genforhandles under et nyt bæredygtigt paradigme. Et handelsparadigme der også skal danne grundlaget for principper om bæredygtighed i alle eksisterende samt fremtidige handelsaftaler. Ellers kigger vi ind i en fremtid, hvor biodiversitets- og klimakrisen kun vil tage til i styrke.   

Hvis den nye regering tager disse forslag ind i kernen af sit arbejde og fører disse med videre ind i en ny europapolitiske aftale, står Danmark - gennem EU og derved også i verden - et markant bedre sted, når regnskabet skal gøres op i 2030. Og måske, kun måske, har vi en chance for at holde os omkring 1,5 graders temperaturstigning. Men vi har galoperende travlt.