Overblik: Her er landene i EU’s venteværelse

Moldova

• Moldova får også ros i årets udvidelsesrapport for at have gjort fremskridt mod at opfylde de ni kriterier, som Kommissionen fremlagde i juni 2022, da landet fik kandidatstatus.
• Det lille europæiske land mellem Rumænien og Ukraine har lanceret en reform af retsvæsenet og er ved at evaluere dommere og anklagere. Det har reformeret sine anti-korruptionsorganer og øget antallet af efterforskninger og domme i korruptionssager. Det har har vedtaget en handlingsplan for bryde med oligarkers indflydelse og lavet ny lovgivning til at bekæmpe organiseret kriminalitet. Ligeledes har Moldova styrket civilsamfundets demokratiske deltagelse og styrket beskyttelsen af menneskerettigheder.
• Derfor har Kommissionen nu anbefalet, at optagelsesforhandlingerne påbegyndes.
• Frem mod marts, hvor Kommissionen igen gør status, skal landet styrke sit retssystem, sine antikorruptionsenheder og implementere en handlingsplan mod olie-oligarker.

Georgien

• Det tidligere sovjetland på den anden side af Sortehavet, som grænser op til Rusland, ansøgte om medlemskab i foråret 2022. Samme år fik georgierne tilkendegivelse fra Kommissionen om at være en ’potentiel kandidat’. Allerede nu, knap halvandet år senere, anbefaler Kommissionen i sin landerapport at give Georgien formel kandidatstatus, på trods af at landet nægter at indføre sanktioner mod Rusland.
• "Vi støtter fuldt ud de oprigtige forhåbninger fra et overvældende flertal af borgerne om at blive en del af den europæiske union. Disse aspirationer skal afspejles bedre af myndighederne, som bør engagere sig mere i oppositionen og civilsamfundet i spørgsmål af national interesse,” sagde Ursula von der Leyen om Georgien ved et pressemøde onsdag.
• Georgien har øget reformtempoet de seneste måneder, lyder dommen fra Kommissionen, men før optagelsesforhandlingerne kan igangsættes, skal regeringen gøre yderligere fremskridt. Nogle af kravene lyder på, at man skal sikre et frit og uafhængigt parlamentsvalg næste år, at polariseringen af det politiske system skal adresseres, uafhængigheden af nøgleinstitutioner skal sikres, juridiske reformer og en menneskerettighedsstrategi implementeres, korruptionsbekæmpelse øges og mediefrihed sikres.

Montenegro

• Montenegro søgte om optagelse i EU i 2008, fik kandidatstatus i 2011 og påbegyndte optagelsesforhandlinger i 2012. Landet ses som en af de klare frontløbere i konkurrencen om at få en plads i Unionen.
• På det seneste er fremskridtene dog gået i stå på grund af og politisk ustabilitet og politisering. 

 Serbien

• Serbien har været kandidatland siden 2012 og åbnede forhandlinger i 2014, men her er der heller ikke synderligt fremskridt i årets udvidelsesrapport. For at komme længere frem i bussen, skal Serbien implementere EU’s sanktioner mod Rusland og tage flere skridt mod at normalisere forholdet med Kosovo.

Nordmakedonien

• Nordmakedonien har været kandidatland siden 2005, men fik først grønt lys til at starte optagelsesforhandlinger i 2020. De forhandlinger er dog endnu ikke kommet i gang for alvor, senest på grund af en sprogstrid med Bulgarien.
• I dette års rapport fokuserer Kommissionen blandt andet på, at landet skal levere på implementeringen af EU’s reformer, fremme kampen mod korruption og organiseret kriminalitet.

Albanien

• Albanien har været kandidatland siden 2014, men fik, ligesom Nordmakedonien, først lov til at starte optagelsesforhandlinger i 2020. Heller ikke her er der kommet skred i forhandlingerne endnu.
• I årets vurdering peger EU-Kommissionen på, at de skal gøre særligt fremskridt på ytringsfrihed, minoriteters rettigheder, korruption, organiseret kriminalitet og nøgleområder af retsstatsprincipper.

Bosnien-Hercegovina

• Sidste år gav EU-landene officiel kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina. Ifølge EU-Kommissionens rapport har det medført fremskridt, da en ny regering er begyndt at levere på de nødvendige reformer. Derfor anbefaler Kommissionen, at optageforhandlingerne kan påbegyndes på betingelse af, at regeringen lever op til en række krav. Det indebærer retsstatsprincipper og fremskridt med forfatnings- og valgreformer.

Tyrkiet

• Tyrkiet søgte allerede i 1987 om optagelse i det daværende Europæiske Økonomiske Fællesskab. Landet fik officiel kandidatstatus i 1999 og påbegyndte optagelsesforhandlinger i 2005. De forhandlinger har dog været fastfrosset siden 2016.
• Kommissionen konstaterer i sin nye rapport, at landet ikke har vendt den negative trend med at bevæge sig væk fra EU. Kun i begrænset omfang har Tyrkiet tilstræbt de nødvendige reformer, og landets ensidige udenrigspolitik forbliver i modstand med EU’s prioriteter, skriver Kommissionen.

Kosovo

• Kosovo er nu det eneste land i EU-venteværelset, som Kommissionen endnu ikke har anbefalet som officielt kandidatland, men det vedbliver med at være "en potentiel kandidat" til EU-medlemskab. Fem lande i EU-kredsen anerkender slet ikke Kosovos selvstændighed, og det gør nabolandet Serbien heller ikke, hvilket ikke gør processen lettere. 
• Kommissionen roser Kosovo for sit fokus på at opnå et EU-perspektiv, men påpeger, at det kræver mere arbejde med at implementere EU’s anbefalinger og normalisere forholdet til Serbien, hvis Kosovo skal gøre sig forhåbninger om kandidatstatus.