Politiske rådgivere i EU: Manglen på danskere i EU koster indflydelse. Her er fem tiltag, der skal få flere i institutionerne

Vi anerkender, at den danske unges interesse for en EU-karriere ikke nødvendigvis er den samme som andre yngre europæere. For modsat i EU-lande med høj ungdomsarbejdsløshed eller lave lønninger skal danske unge ikke til Bruxelles for at kunne få en spændende karriere, der betaler regningerne. Dertil skal der lægges meget energi i at få et job i EU – markant mere end et job i Danmark.

Danmarks manglende prioritering af EU virker nærmest systematisk.

Evelien Westert og Nathanael Walther
Politiske rådgivere i EU

Dog er det ikke rimeligt, at Niels Flemming Hansen (K) og Kim Valentin (V) skyder skylden på unge og deres manglende interesse for EU-stillinger. For Danmark har i samme periode, som problemet har eksisteret, ikke gjort sit arbejde godt nok for at få flere danske ansatte i EU-stillinger.

Danmarks manglende prioritering af EU virker nærmest systematisk. Ikke nok med, at man skal lede langt efter danskere i Kommissionen, den danske repræsentation til EU er også blandt bundskraberne i størrelse. Vi er heller ikke godt repræsenteret, når det kommer til udsendte nationale eksperter. Det ødelægger mulighederne for at påvirke vigtige beslutningsprocesser og få den nødvendige insiderviden.

Der er akut brug for et solidt boost i indsatsen, hvis udviklingen skal vendes. Her giver vi fem forslag til, hvordan man får flere danskere i EU-institutionerne: 

1: Skift fra ensidigt fokus på permanente stillinger og øg indsatsen for kontraktstillinger

Modsat mange andre europæiske unge, er danskere vant til tidsbegrænsede stillinger, og jobskifte er en del af vores kultur. Kontrakt- og midlertidige stillinger har lignende arbejdsopgaver som AD-stillinger, der kommer markant flere af dem, og de har den fordel, at prøven er markant nemmere. Stillingerne giver derudover adgang til interne adgangsprøver, hvilket fører til permanente stillinger med mindre konkurrence. Det er også særligt de stillinger, hvor vi mangler danskere.

2: Opret en jobbank for interne stillinger

Kontraktstillinger er typisk gemt bag et intranet, men det forhindrer ikke udefrakommende i at søge - ej heller i at blive ansat. Det kræver dog et allerede eksisterende netværk, der har adgang til de interne stillingsopslag. Vi foreslår, at man benytter det eksisterende netværk i Kommissionen og samler ledige interne stillinger i eksempelvis en lukket, uformel dansk jobbank. På denne måde skal danske jobsøgere ikke selv opbygge netværket fra bunden og får adgang til langt flere stillinger.

3: Udvikling af talenter

Der er mange kvalificerede danskere, der er motiverede for at arbejde med EU. Men der mangler en indsats for at hjælpe dem ind i EU-institutionerne i forhold til ansøgere fra for eksempel Frankrig, der allerede er vant til adgangsprøvesystemet hjemmefra. Vi foreslår aktivt at kontakte unge, danske studerende på Europakollegiet, praktikanter, nuværende ansatte i EU eller relevante profiler i Danmark med henblik på at lave en karriereplan og tilhørende sparring og konkret hjælp til ansættelsesprocedurerne. Man bør, ligesom i større virksomheder, stå klar til at få fat i og udvikle de unge talenter.

4: Drop forsigtigheden og slå i bordet

I EU bliver mange stillinger fyldt på baggrund af netværk, uformelle indstillinger og politiske beslutninger. Det er noget anderledes end, hvordan man ansætter i det offentlige i Danmark. Vi går ikke ind for nepotisme, men vi vil understrege vigtigheden af, at man har et netværk, der taler for sig. Et opkald og/eller insisteren er ofte afgørende for, at man får jobbet. Det kræver villighed til at slå i bordet og aktivering af det eksisterende netværk at få danskere placeret i EU-systemet.

5: Tale EU op

Et arbejde i EU bliver i Danmark ofte opfattet som midlertidigt og/eller som værende mindre værd end derhjemme. I andre lande har EU-jobs langt højere status. EU-institutionerne har nogle af de skarpeste hjerner ansat med utrolig ekspertviden. Det er på tide, vi i Danmark respekterer vigtigheden og fagligheden heraf og taler en international karriere op. Lad os derudover afskaffe udtrykket ’nede i EU’ eller ’dernede i Bruxelles’, især for medlemmer af Europaudvalget. 

Ovenstående forslag kan ikke løse hele problemet, men burde give et skub hen mod flere danske efternavne på medarbejderoversigten. Det kræver dog, vi først og fremmest tør erkende, at EU-systemet fungerer på andre præmisser. Ellers får vi aldrig tendensen vendt.

Vores indtryk er, at man fra dansk side anerkender, at det står for sløjt til i forhold til ansættelser. Og der er god grund til at kritisere EU-institutionernes ansættelsessystem. Men imens vi venter på, at det (måske en dag) bliver muligt med en særlig dansk adgangsprøve, bør man bruge kræfterne på at få danskerne ind inden for systemets rammer - og ikke se passivt til på den nedadgående tendens.