Protektionisme og rigidt fortolket EU-dom begrænser datastrømme. Det kan få alvorlige konsekvenser

Et typisk billede af verdenshandlen er nok, at det er noget, der foregår i store fragtskibe, ligesom det der for nylig sad fast i Suezkanalen.

Virkeligheden er dog, at i den moderne globale økonomi handler verdenshandlen i stigende grad om innovation og værdiskabelse via data.

Fremstillingsindustrien skaber værdi via dataanalyser af kunder, produktvedligehold, strømforbrug, CO2-udledning og medicinalvirksomhederne via data om symptomer, forskningsdata med videre.

Kort sagt, alle de store danske internationale virksomheder sender hver dag masser af data tværs af landegrænserne, og det er netop disse datadrevne services, der skaber den profit, som kommer vores samfund til gode og sikrer jobs og skattekroner.

Data er selve kernen i EU's servicesektor, det vil sige alt hvad der handler om juridisk rådgivning, konsulentbrancher, finans og lignende. Eftersom servicesektoren står for to tredjedele af beskæftigelsen i EU, er det her noget, vi skal tage alvorligt.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

Ifølge EU vil 85 procent af den globale vækst i 2024 foregå uden for Europa.

Alligevel er EU's virksomheder i den situation, at deres muligheder for dataoverførsel på tværs af verden er truet af både protektionisme udefra og en overdrevent rigid fortolkning af en nylig dom fra EU-Domstolen.

Det skal der findes en løsning på, og hvis ikke det sker, kan det få særdeles alvorlige konsekvenser for den økonomiske genopretning.

Data er selve kernen i EU's servicesektor, det vil sige alt hvad der handler om juridisk rådgivning, konsulentbrancher, finans og lignende. Eftersom servicesektoren står for to tredjedele af beskæftigelsen i EU, er det her noget, vi skal tage alvorligt.

Begrænsningerne på dataudveksling berører alle typer og størrelser af virksomheder. Vores seneste undersøgelse viser, at ni ud af ti europæiske virksomheder overfører data internationalt; for små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) er tallet syv ud af ti.

Data er også helt centralt for sundheds- og medicinalindustrien. Data gør, at vi kan finde frem til nye medikamenter; at vi kan opspore sygdomme tidligt og behandle før sygdommen bryder ud.

Et godt eksempel er den seneste vinder af Digitaleuropes ’Fremtidens Unicorn’-pris, OnCompass, som med AI-baseret teknologi kan afgøre, hvilken tilgængelig kræftbehandling, der bedst egner sig til den enkeltes kræfttype.

Data er også afgørende for Europas mere traditionelle industrisektorer.

Produkter som biler og hårde hvidevarer leveres i dag ofte med en servicepakke, og det betyder, at de skal kunne sende informationer frem og tilbage til producenten. Data hjælper producenten med at forstå, hvordan produktet fungerer og giver mulighed for at forudse fejl, før de forekommer.

Det er derfor, det ikke længere giver mening at adskille varer og services i to særskilte kategorier.

EU-Kommissionens nye handelsstrategi gør for første gang handelspolitik til katalysator for den digitale omstilling.

Kampen mod begrænsningerne af databevægelighed er ikke i modstrid med privatliv og persondatabeskyttelse.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

EU’s forhandlere får nu til opgave at finde en løsning på begrænsningerne af datastrømme, og der er inspiration at hente i Brexit-aftalen om digital handel, hvor EU og UK har fundet en måde at sikre data flows trods forskellige lovgivninger på blandt andet området omkring adgang til data.

Forståeligt nok er vi nødt til at være påpasselige med persondata. GDPR findes af en årsag, og virksomhederne er nødt til at respektere den, når de gør forretning.

Men kampen mod begrænsningerne af databevægelighed er ikke i modstrid med privatliv og persondatabeskyttelse.

Tværtimod: Ved at bidrage til et ensartet og forudsigeligt sæt af globale regler for data-bevægelighed kan EU blive den globale spydspids i forhold til både beskyttelse af persondata og international digital vækst, og Europa kan påtage sig en global lederrolle i forhold til data; ikke mindst i forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen, WTO, eller i de kommende G7- og G20-møder blandt verdens ledere.

Debatten her er tæt relateret til skæbnen for de såkaldte ’Principper for Transatlantiske Dataoverførsler’ også kaldet ’The Privacy Shield’, som jo sikrede overførsel af data mellem EU og USA; vores vigtigste marked.

EU-Domstolen fældede på dramatisk vis principperne og sendte dermed dataoverførslen mellem EU og USA ud på et sidespor.

Det må nu være af allerhøjeste prioritet for EU at anvende relationen til USA som teknologiallieret til at skabe en ny struktur for dataudveksling.

Skulle Det Europæiske Databeskyttelsesråds seneste fortolkning af dommen blive implementeret, så vil den globale digitale handel mærke en tung fod på bremsen.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

Endnu mere bekymrende er det, at domstolens afgørelse også skabte tvivl om andre af de værktøjer, som virksomheder anvender til lovlig overførsel af data ud af Europa.

Skulle Det Europæiske Databeskyttelsesråds seneste fortolkning af dommen blive implementeret, så vil den globale digitale handel mærke en tung fod på bremsen.

Forslaget om fuld kryptering af alle dataoverførsler vil gøre data ulæselige mellem virksomheder, der opererer på tværs af verdensdele, og det vil i praksis umuliggøre kommunikationen mellem europæiske hovedkvarterer og deres amerikanske eller asiatiske kontorer.

Danmark som en lille, åben økonomi kan spille en reel diplomatisk og politisk rolle i bestræbelserne på at finde løsninger, der sikrer vores åbne økonomi og vores internationale virksomheders aktiviteter og samtidigt sikrer, at vi overholder vores høje standarder på dataområdet.

Vi har faktisk haft anselige fremskridt på det seneste, blandt andet aftalen med Japan og Storbritannien hvor data, i overensstemmelse med GDPR og tilsvarende databeskyttelses-regler, nu kan flyde frit over grænserne.

Europas digitale mål for 2030 kræver, at digitaliseringen af industrien tager fart – en proces, som vil bidrage til at gøre os grønnere og skabe nye jobs og nye muligheder for vores erhvervsliv.

Men uden en varig løsning for fri bevægelighed af data på tværs af grænser, når vi ikke i mål.