S: Vigtige efterdønninger af EP-valget

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Nu er der gået et par uger siden valget til Europa-Parlamentet, og resultatet har bundfældet sig.

Konsekvenserne af valget vil snart kunne ses i de konstitueringer, der lige nu bliver forhandlet på fuldt tryk i Bruxelles. De afgør, hvem og hvilke konstellationer der skal være med til at forme EU i de kommende fem år. Men hvad er så læren af valget?

Især tre tendenser stikker ud: 1) At skeptikerne i en række lande er gået frem, 2) at Europa-Parlamentets insisteren på et præsidentvalg sandsynligvis giver pote, og 3) at vælgerfremmødet til EU-valg stadig er for lavt.

Flere grunde til skeptikernes fremgang 
For det første er det værd at bide mærke i, at de EU-skeptiske partier er gået frem i flere lande.

Nogle vælgere har muligvis stemt på skeptikerne, fordi de synes, EU har været for dårlig til at håndtere tab af arbejdspladser, løndumping, fattigdom og andet. Og det er heller ikke godt nok. Vi skal simpelthen blive bedre til at levere resultater. Set med socialdemokratiske øjne har det været vanskeliggjort af, at det borgerlige Europa ikke har været villig til at føre en arbejdstagervenlig politik.

Vi, der er tilhængere af EU, skal også blive bedre til at sige tydeligt, når vi synes, noget er godt, og når noget er skidt. Vi skal simpelthen blive bedre til at føre en EU-dialog med borgerne mellem valgene.

Christel Schaldemose (S)
MEP

Andre vælgere har måske stemt på skeptikerne, fordi de ikke bryder sig om den måde, EU-institutionerne arbejder på. Jeg er enig i, at vi skal blive bedre til at sikre nærhedsprincippet. På samme tid skal vi styrke det konkrete lovgivningssamarbejde mellem Folketinget og Europa-Parlamentet. Vi, der er tilhængere af EU, skal også blive bedre til at sige tydeligt, når vi synes, noget er godt, og når noget er skidt. Vi skal simpelthen blive bedre til at føre en EU-dialog med borgerne mellem valgene.

Præsidentvalget giver pote 
For det andet ser det ud til, at "præsidentvalget" rent faktisk kan blive en sejr for Europa-Parlamentet. Meget tyder på, at den kristenkonservative Jean-Claude Juncker har bred opbakning i en række regeringer rundt om i EU. Jeg tror, vi pt. er vidner til en nyskabelse i EU - nemlig at Europa-Parlamentets gruppers spidskandidater fremover vil være at finde på udvalgte topposter i EU.

Kampagnen har fyldt rigtig meget især i Tyskland, men de borgerlige fik aldrig sagt fra over for Juncker, og nu hænger de på ham. Det er ganske tænkeligt, at han bliver formand for EU-Kommissionen. Personligt vil jeg ikke støtte ham, men det ser altså ud til, at valget har budt på nybrud i magtfordelingen i EU. Det i sig selv vil have en kæmpe betydning for de kommende valg til Europa-Parlamentet.

Et mere vekommende og relevant EU 
For det tredje så vi kun en beskeden fremgang på under én procent i vælgerdeltagelsen gennemsnitligt i EU. Giver det Europa-Parlamentet legitimitetsproblemer?

Gennemsnittet dækker over meget store forskelle i de enkelte medlemslande, men Europa-Parlamentet og resten af EU's beslutningstagere kan og må ikke stille sig tilfredse med en så lav stemmeprocent. Det skal vi arbejde med.

Jeg tror personligt på, at mere EU-debat mellem valgene og en langt bedre kobling af EU-politik og politik på nationalt plan - som vi jo faktisk så i den danske valgkamp - vil være en af hovedvejene til at løfte interessen for Europa-Parlamentet og dets valg.

Vi politikere er forpligtede til at gøre noget ved den voksende EU-skepsis og den lave stemmeprocent. At magtbalancen mellem Europa-Parlamentet og de øvrige EU-institutioner er blevet rykket, kan vi blot konstatere. Den vil næppe kunne føres tilbage. Men de næste fem års arbejde må blandt andet gå med at gøre EU langt mere vedkommende og relevant for EU's borgere. Det skylder vi dem.