Debat

Skarp konkurrence i vejtransporten

DEBAT: Uklare regler for cabotagekørsel fører til social dumping. Der er brug for at håndhæve og kontrollere de nuværende regler bedre – eventuelt igennem overvågning ved brug af GPS og andre intelligente transportsystemer.
Anne E. Jensen
Anne E. Jensen Foto: Facebook
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne E. Jensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Netop nu går tonerne højt i vognmandsbranchen, når der debatteres om udenlandsk transportarbejde på danske landeveje - og især om den såkaldte cabotagekørsel. Mange vognmænd føler sig trængt af konkurrence fra udenlandske chauffører til lav løn og uhyrlige arbejdsforhold.

Cabotagekørsel er som udgangspunkt en god ide. Den indebærer, at en dansk vognmand, der kører varer fra Danmark til Holland, kan tage nye varer op undervejs, som vognen tømmes, og have returgods med tilbage. Grundlæggende skal cabotage sikre, at der kommer færre lastbiler på vejene.

Det er miljømæssigt en god idé og samtidig omkostningseffektivt. Når der trods dette er stor modvilje mod netop cabotagekørsel i dele af den danske vognmandsbranche, skyldes det, at nogle udenlandske vognmænd og chauffører bliver i landet og udfører nationale transporter til lave lønninger - ofte i strid med reglerne. Og så er der lige pludselig ikke tale om cabotage, men om social dumping.

Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Reglerne er uklare
Som situationen er i dag, ser vi desværre ikke en tilfredsstillende håndhævelse af cabotagereglerne, og når EU-landene håndhæver reglerne, gøres det på meget forskellig vis. Særligt efter optagelsen af de 10 nye medlemslande i 2004 er der store forskelle i arbejdsforhold, lønforhold for chaufførerne, arbejdstider og administration af køre/hviletidsregler. Det er derfor en særdeles vanskelig og betændt sag at snakke cabotagekørsel, fordi der i praksis er mange uklare regler og fortolkninger af lovgivningen.

EU-Kommissionen med transportkommisær Kallas i spidsen har da også forstået kompleksiteten og alvoren i debatten om cabotage og social dumping. Han har netop trukket sit planlagte forslag om en yderligere liberalisering af transportmarkederne tilbage, indtil en ny Kommission bliver indsat efter valget i 2014.

Det er en særdeles vanskelig og betændt sag at snakke cabotagekørsel, fordi der i praksis er mange uklare regler og fortolkninger af lovgivningen.

Anne E. Jensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det er fornuftigt at vente med en yderligere liberalisering i den nuværende situation. Vi bør i stedet bruge tiden på at håndhæve og kontrollere de nuværende regler bedre - eventuelt gennem overvågning ved brug af GPS og andre intelligente transportsystemer. Social dumping i vejtransporten på grund af misbrug og manglende håndhævelse af reglerne skal stoppes. Er der først styr på de ting, er der forhåbentlig mere opbakning til mulighederne for at liberalisere cabotagereglerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne E. Jensen

Formand, Danske Sømands- og Udlandskirker, EU-koordinator, TEN-T korridoren fra Østersøen til Adriaterhavet
cand.polit. (Københavns Uni. 1978)

0:000:00