Morten Bødskov: Momskarruseller svækker hele velfærdssamfundet

Vores velfærdssamfund bygger på en samfundskontrakt: Vi har alle pligt til at betale skat og bidrage til fællesskabet. Til gengæld har vi også ret til en række ydelser og goder i form af sygesikring, uddannelse og meget andet.

Desværre er der flere, der ikke lever op til den første del af kontrakten. Nogle, der ikke spiller efter reglerne og som forsøger at undgå at betale deres del til fællesskabet.

Mange danskere kan nok stadig huske lækagesagerne Panama Papers og Paradise Papers fra 2016 og 2017. Her blev tusindvis af dokumenter med ulovligheder hvirvlet op i luften, og hele verden kunne se med, imens både store selskaber og rige enkeltpersoner blev afsløret i omfangsrig skatteunddragelse.

Danmark er desværre ikke gået fri. Her har der også været sager om momskarruseller, fiktive selskaber, svindel med udbytteskat, unddragelse af afgifter og konkursrytteri.

Når vi gentagne gange hører den slags historier, så svækker det den samfundskontrakt, der holder sammen på hele vores velfærdssamfund. Det er en farlig udvikling.

Hvis man ved, at risikoen for at blive opdaget er stor, og at hammeren falder hårdt, så får man mindre lyst til at tage chancer

Morten Bødskov (S)
Skatteminister

Skal styrke kampen mod skattely
Derfor fortsætter regeringen ufortrødent sin kamp imod snyd, skattely og aggressiv skatteplanlægning. I denne kamp går den nationale og den internationale indsats hånd i hånd.

På den nationale front skal Danmark have orden i eget hus. Og det gør vi bedst ved at sikre gode robuste værnsregler og en stærk kontrolindsats.

Vi oplever i disse år, at mængden af informationer, som vi modtager fra udlandet, stiger voldsomt som følge af en række internationale aftaler.

Samtidig bliver sagerne mere komplekse, fordi svindelmetoder og -typer bliver stadig mere aggressive og mere komplekse med mange internationale aktører.

Vi har brug for skarpe hoveder, der kan gennemgå data fra udlandet og spotte og kortlægge nye tendenser i måden, som både svindlere og aggressive skatteplanlæggere arbejder på.

I april sidste år indgik regeringen derfor en aftale med samtlige af Folketingets partier om at styrke skattekontrollen med 250 nye medarbejdere. Heraf skal de 100 styrke kampen mod skattely og international skatteunddragelse.

De 250 nye medarbejdere er første etape af regeringens reform af skattekontrollen, der styrker den danske skatteforvaltning med i alt 1.000 nye medarbejdere frem mod 2024. Vi har netop indgået aftale med Folketingets partier om etape to, som skal give de næste 250 medarbejdere.

Brug for fælleseuropæisk indsats
Samtidig med at vi opruster på mandskab, skal vi hårdt sanktionere dem, der bevidst unddrager sig skattebetaling. Hvis man ved, at risikoen for at blive opdaget er stor, og at hammeren falder hårdt, så får man mindre lyst til at tage chancer.

Mit budskab er klart: Uanset om man vil unddrage eller undgå skat, så vil regeringen gøre det så svært som overhovedet muligt. Og det er vi godt i gang med.

Men den danske oprustning kan ikke stå alene. Hvis vi alene fokuserer på vores egne forhold, står vi kun på et ben, og det er ét for lidt. Hvis vi skal have et stærkt bolværk imod internationale svindlere og spekulanter, skal vi også være skarpe på den internationale front, hvor vi samarbejder med andre lande. Det samarbejde foregår hovedsageligt i EU og i OECD.

I EU kæmper man i disse år hårdt for en mere fair international beskatning. Helt centralt i den kamp står EU's sortliste – en liste over lande uden for EU, der ikke lever op til kriterier for skattegennemsigtighed og fair beskatning. Sortlistelandene kan derfor bruges af udspekulerede selskaber til at gemme penge for statskasserne.

Flere lande skal screenes for, om de overholder kriterierne for god og fair beskatning

Morten Bødskov (S)
Skatteminister

Regeringen arbejder for at styrke sortlisten, så den får størst mulig effekt. Det betyder, at flere lande skal screenes for, om de overholder kriterierne for god og fair beskatning. Samtidig skal kriterierne være mere tidssvarende, og vi skal stille strengere krav.

Det kræver en fælleseuropæisk indsats, hvor regeringen er klar til at gå forrest. Det er dog ikke nok i sig selv at sætte lande på sortlisten. Når EU sætter et land på sortlisten, skal det følges op med hårde sanktioner, for på den måde får landet et stærkt incitament til at søge at komme af listen igen.

Det kan landet kun gøre ved at hæve dets skattestandarder, så det ikke længere kan fungere som økonomisk gemmested for dem, der ikke vil bidrage til fællesskabet.

Skatten på udbytte fra sortlistelande fordobles
I Danmark er regeringen selv gået foran på dette område og har taget skrappe midler i brug:

For det første er vi ved at ændre loven, så danske personer og selskaber ikke længere kan få fradrag, hvis deres penge er gået til modtagere i lande på sortlisten, som de er interesseforbundne med.

Et datterselskab i Danmark skal altså eksempelvis ikke kunne få fradrag, hvis det køber varer fra eller betaler renter til sit moderselskab i et skattelyland.

For det andet skal skatten på udbytter fordobles, hvis de betales fra Danmark til en modtager i et sortlisteland. Som reglerne er i dag, kan et moderselskab eller en hovedaktionær få udbetalt udbytte fra et dansk selskab og typisk betale 22 eller 27 procent i skat i Danmark.

Den sats vil vi ændre til 44 procent, hvis moderselskabet eller hovedaktionæren befinder sig i et sortlisteland. På den måde bliver det usædvanligt uattraktivt at trække penge ud af danske virksomheder til lande på sortlisten.

Taberne bliver i første omgang de selskaber og aktionærer, der har forsøgt at gemme sig i skattely. Men vi rammer i sidste ende også sortlistelandene, fordi de vil få vanskeligt ved at tiltrække de investorer, der ellers er lokket til på grund af udsigten til at undgå skatter.

Regeringen har desuden foreslået, at EU etablerer en fælles alarmcentral, så alle EU-lande kan råbe vagt i gevær til en central enhed, hvis de har mistanke om svindel.

Ideen er, at den centrale enhed vil kunne vurdere truslen og advare de andre EU-lande. Dette danske initiativ vil hjælpe os til hurtigere og mere effektivt at opdage og standse svindelmønstre.

Sæt ind overfor digitale forretningsmodeller
Fair beskatning af store virksomheder med digitale forretningsmodeller er også vigtigt for regeringen.

De højt digitaliserede forretningsmodeller udfordrer det nuværende system, der grundlæggende ikke er designet til den rivende teknologiske udvikling, som vi har set de sidste mange år.

Store multinationale virksomheder haft alt for gode muligheder for at sno sig om reglerne og anvende komplekse globale forretningsstrukturer til at minimere deres skattebetalinger. Derfor forhandler vi lige nu i OECD om en global aftale med mere end 130 lande.

Fra dansk side arbejder vi for en løsning med fokus på store virksomheder med digitale for-retningsmodeller, sådan at de i højere grad kommer til at betale skat i de lande, hvor deres forbrugere faktisk befinder sig.

En aftale i OECD kan også sikre os en global model for effektiv minimumsbeskatning, som skal gælde for alle typer af virksomheder. Det vil betyde, at alle store multinationale virksomheder vil skulle til at betale skat op til et vist minimumsniveau, uanset om de befinder sig i Danmark eller ej.

Med større gennemsigtighed bliver det klart, hvilke virksomheder der ikke er deres ansvar bevidst, og dermed kan man som helt almindelig forbruger tage stilling til, hvilke virksomheder der har fortjent at modtage ens hårdt optjente lønkroner

Morten Bødskov (S)
Skatteminister

Hvis vi bliver enige, vil aftalen i praksis lægge en bund under selskabsskatten og fjerne skattelylandenes gevinst ved at tilbyde lukrative skatteordninger, der undergraver andre landes skattesystemer.

Det vil være et markant skridt fremad i kampen mod aggressiv skatteplanlægning. Og det vil sikre de danske virksomheder, der bidrager til vores fælles pengekasse, mod noget af den unfair konkurrence, som de bliver mødt med, når andre virksomheder kan slippe afsted med at betale ingen eller meget lidt skat.

Aftalen er ambitiøs – blandt andet fordi mere end 130 lande skal nå til enighed, før den kommer i hus. Men det er ikke desto mindre et mål, som regeringen kæmper for at nå.

Internationalt samarbejde og gennemsigtighed skal stoppe skattesnyd
Både nationalt og internationalt skal vi sanktionere dem, der ikke vil betale skat. Og vi skal gøre forbrugerne i stand til selv at gøre det samme.

Med fælles europæisk lovgivning skal vi pålægge store multinationale virksomheder at offentliggøre tal for deres omsætning, overskud og skattebetaling.

På den måde kan alle borgere, myndigheder og virksomheder se, om den virksomhed, som de handler med, betaler sin del til de fælles pengekasser rundt om i verden. Arbejdet for en aftale er allerede i gang i EU.

Med større gennemsigtighed bliver det klart, hvilke virksomheder der ikke er deres ansvar bevidst, og dermed kan man som helt almindelig forbruger tage stilling til, hvilke virksomheder der har fortjent at modtage ens hårdt optjente lønkroner.

Forbrugerne kan dermed selv sanktionere de virksomheder, der fortjener det. Og det kan i nogle tilfælde være den allerhårdeste sanktion. Derfor arbejder regeringen for, at aftalen i EU bliver så ambitiøs som muligt, sådan at så mange virksomheder som muligt skal offentliggøre oplysningerne.