Debat

Socialdemokratiet: Ny EU-retsakt er det hidtil største skridt på vejen til tryggere liv online

EU's nye digitale lovgivning, Digital Services Act, kommer ikke til at løse alle problemerne med sociale medier. Men med strengere krav til techgiganterne er det et stort fremskridt, skriver Christel Schaldemose.

Med en ny retsakt får EU-Kommissionen, uafhængige tilsynsmyndigheder og forskere adgang til techgiganternes data og algoritmer, så de hele tiden kan kigge dem efter i sømmene, skriver Christel Schaldemose.
Med en ny retsakt får EU-Kommissionen, uafhængige tilsynsmyndigheder og forskere adgang til techgiganternes data og algoritmer, så de hele tiden kan kigge dem efter i sømmene, skriver Christel Schaldemose.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Christel Schaldemose
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Facebook, Twitter, TikTok og Instagram kan ikke længere se igennem fingre med, at deres platforme bliver brugt til at sprede desinformation og skadeligt indhold. Det står klart, efter at platformene nu selv har tilkendegivet, at de har over 45 millioner månedlige brugere i EU, og derfor skal leve op til nogle strengere regler i den nye digitale lovgivning, Digital Services Act (DSA). Regler, der nu træder i kraft.

Inden jeg går ind i, hvad det så i praksis betyder for platformene, så lad mig spole tiden tilbage til 2017, hvor den britiske pige Molly Russell i en alder af 14 år begik selvmord. Hun var som mange andre teenagere en flittig bruger af sociale medier. I dag fem år senere har en retsmedicinsk undersøgelse slået fast, at de sociale medier havde et medvirkende ansvar for Mollys død.

Molly led af depression og derfor likede, delte og kommenterede hun også indhold, som relaterede sig til netop dét. Og for hvert klik hun tog, jo længere blev hun suget ned i det mørke kaninhul. Algoritmerne sørgede nemlig for at anbefale selvskadende indhold, hvoraf en del af det romantiserede selvmord.

Behov for strengere regler

Mollys eksempel er forfærdeligt, men desværre langtfra enestående. Sidste år kunne Facebook-whistleblower Frances Haugen berette om, at selskabet bag Facebook og Instagram, Meta, godt er klar over, at deres algoritmer kan føre til depression, spiseforstyrrelser eller i yderste konsekvens selvmord. Alligevel gør platformene ikke rigtig noget ved det.

På samme måde har forskellige undersøgelser vist, at falske nyheder bliver spredt mange gange hurtigere end de sande, reelle nyheder. Noget, der for alvor blev tydeligt i forbindelse med covid-19-pandemien, hvor indhold fra fupmedier blev vist langt flere gange end opslag fra førende sundhedsorganisationer.

Eller da den amerikanske kongres blev stormet af vrede demonstranter, blandt andet som følge af desinformation på de sociale medier. Flere eksempler kunne nævnes, og selvom techgiganterne er bevidste om det – præcis som eksemplet med Molly – så er faktum, at problemet stadig den dag i dag ikke er løst. Det viser en spritny analyse fra den amerikanske ngo Avaaz også.

Det er det første – og hidtil største – skridt på vejen til, at vi får et tryggere digitalt liv

Christel Schaldemose (S)
MEP

Derfor er der brug for strengere regler – og de kommer nu med DSA. Udover at lovgivningen stiller flere krav til platformene om blandt andet at fjerne ulovligt indhold, brug af målretning af reklamer og oprettelse af nye klageinstanser, så skal techgiganterne nu også gøre mere for at stoppe spredningen af skadeligt (men lovligt) indhold. Det kunne eksempelvis være desinformation eller selvskadende indhold.

Helt konkret skal techgiganter som Facebook, Twitter, TikTok og Instagram fremadrettet og på årlig basis lave en risikovurdering af deres algoritmer og tjenester, der skal vise, om de bidrager til spredningen af skadeligt indhold. Hvis de gør, så skal platformene tage initiativer til at løse problemerne. For eksempel ved at ændre deres algoritmer.

Bødestraf for brud på aftale

Samtidig får EU-Kommissionen, uafhængige tilsynsmyndigheder og forskere adgang til techgiganternes data og algoritmer, så de hele tiden kan kigge dem efter i sømmene.

Undersøger platformene ikke deres tjenester tilstrækkeligt, eller indfører de ikke de nødvendige initiativer til at stoppe spredningen af det skadelige indhold, ja, så kan de ultimativt blive straffet med en bøde på op til seks procent af deres årlige omsætning.

Jeg er derfor overbevist om, at DSA’en vil løse nogle af de problemer, vi har set udspille sig på de sociale medier. Er vi så helt i mål? Og bliver alle problemer med sociale løst med denne lovgivning?

Svaret er naturligvis nej, men det er det første – og hidtil største – skridt på vejen til, at vi får et tryggere digitalt liv. Nu bliver den implementeret, og om få måneder bliver den håndhævet over for techgiganterne. Startskuddet lød sidste fredag, hvor platformene havde deadline til at indsende deres månedlige antal brugere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (S), MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

0:000:00