Stine Bosse: Ursula von der Leyen står for værdimæssigt paradigmeskifte med kontant afregning i EU 

Spol tre år tilbage. Det politiske klima var præget af en dyb magtesløshed i forhold til Polen og Ungarns værdimæssige deroute.

Den tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker havde deklareret, at han slet ikke ønskede en mekanisme, der kunne bruges til at tilbageholde EU-midler, hvis medlemslandene ikke overholdt EU’s værdier.

Imens måtte resten af EU-fællesskabet se til, mens særligt Ungarn helt uden omkostninger skred i en retning, der var fuldstændig uforenelige med de fælles værdier, som landet selv havde underskrevet.

Det "stille" paradigmeskift

I rapporten ”Nations in transit” fra instituttet Freedom House har vi siden 2010 set et styrtdyk i Ungarns demokrati-score. Det skyldes de kontinuerlige angreb på ngo'ere, svækkelse af retsstaten og forringede vilkår for journalister. Polen drejer som bekendt også i en forkert retning.

Jeg kalder paradigmeskiftet ”stille”, for virkeligheden skal stadig ændre sig for borgerne i de to lande, før man kan tale om meningsfuld forandring.

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Imidlertid kan vi nu konstatere et ”stille paradigmeskifte” i forsvarets for EU’s grundværdier. Altså de værdier  som kan genfindes i EU-traktatens artikel 2, herunder ligestilling, retsstaten og demokrati.

Jeg kalder paradigmeskiftet ”stille”, for virkeligheden skal stadig ændre sig for borgerne i de to lande, før man kan tale om meningsfuld forandring. I sin State of the Union-tale i september 2020 udtalte Ursula von der Leyen, at LGBT-frie zoner var ”menneskeligheds-frie zoner”.

Det var historisk stærkt. Men vigtigere er, at vi lige nu ser tre væsentlige juridiske spor, som EU-Kommissionen arbejder med over for medlemsstater, der står i konflikt med retsstatsværdierne. Dem vil jeg forsøge at gennemgå i det følgende.

1. Genopretningspakken

Det første værktøj er genopretningspakkens betingelse for udbetaling af midler. Genopretningspakken blev som bekendt vedtaget sidste år som en pakke, der skulle booste økonomien, i kølvandet på corona-krisens værste forløb.

Det bemærkelsesværdige i denne sammenhæng ved genopretningspakken er, at EU-Kommissionen kan stille krav til reformer af økonomien, retssystemet og andre forhold i en medlemsstat – alt sammen i tråd med de bestemmelser, som landene selv har vedtaget med pakken – før landene kan få udbetalt midlerne.

Både Polen og Ungarn har eksempelvis tidligere fået at vide af EU-Kommissionen, at de ikke kunne modtage genopretningspakkemidler. Der er for Polen vedkommende tale om næsten 60 milliarder euro, som står på højkant. Det er selvsagt noget, der kan mærkes, og det er historisk, at EU-Kommissionen har lagt en presbold af denne kaliber på et EU-land.

2. Retsstatsmekanismen

Det andet værktøj er den såkaldte retsstatsmekanisme. Både genopretningspakken, EU-budgettet og retsstatsmekanismen var således en del af en samlet historisk pakke, der i særlig grad knyttede overholdelse af EU’s grundværdier sammen med udbetaling af EU-midler.

EU-Kommissionen prikker utvivlsomt til noget ømtåligt i en række østeuropæiske lande.

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Retsstatsmekanismen har imidlertid en række bestemmelser, der begrænser dens omfang: Den kan kun tages i brug i det omfang, at et lands forvaltning af EU-midler er usikker, og i sidste ende er det ministerrådet, der skal træffe beslutning om, hvorvidt den tages i brug.

Vi ser allerede spæde skridt, der peger i den rigtige retning. Ifølge mediet Politico EU 19. november, sendte EU-Kommissionen en skrivelse til Polen og Ungarn, hvor EU-Kommissionen beder Polen og Ungarn redegøre i detaljer for tilstanden i de to lande, herunder retsvæsenets uafhængighed.

Det er første skridt i retningen af, at retsstatsmekanismen bliver taget i brug. På nuværende tidspunkt har Polen og Ungarn også udfordret retsstatsmekanismen ved EU-domstolen. Men EU-Domstolens generaladvokat har i starten af december meldt ud, at EU-domstolen ikke bør give Polen og Ungarn medhold.

Når den endelige dom kommer fra EU-domstolen om retsstatsmekanismens gyldighed, står EU-Kommissionen således potentielt hurtigt klar til at tilbageholde udbetalingen af EU-budgetmidler fra Polen og Ungarn.