Debat

Stine Bosse: Ursula von der Leyen står for værdimæssigt paradigmeskifte med kontant afregning i EU 

Med Ursula von der Leyen i formandsstolen for EU-Kommisionen kommer 2022 til at byde på et nyt kapitel med hårde sanktioner ved overtrædelse af traktakter og værdisæt. Her kommer tre afgørende juridiske spor i spil overfor EU's medlemsstater, der står i konflikt med retsstatsværdierne, skriver Stine Bosse.

Ursula von der Leyen udtalte i sin State of the Union-tale, at LGBT-frie zoner var ”menneskeligheds-frie zoner”. Det har sat gang i et værdiparadigme, mener Stine Bosse.
Ursula von der Leyen udtalte i sin State of the Union-tale, at LGBT-frie zoner var ”menneskeligheds-frie zoner”. Det har sat gang i et værdiparadigme, mener Stine Bosse.Foto: Olivier Matthys/AFP/Ritzau Scanpix
Stine Bosse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Spol tre år tilbage. Det politiske klima var præget af en dyb magtesløshed i forhold til Polen og Ungarns værdimæssige deroute.

Den tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker havde deklareret, at han slet ikke ønskede en mekanisme, der kunne bruges til at tilbageholde EU-midler, hvis medlemslandene ikke overholdt EU’s værdier.

Imens måtte resten af EU-fællesskabet se til, mens særligt Ungarn helt uden omkostninger skred i en retning, der var fuldstændig uforenelige med de fælles værdier, som landet selv havde underskrevet.

Det "stille" paradigmeskift

I rapporten ”Nations in transit” fra instituttet Freedom House har vi siden 2010 set et styrtdyk i Ungarns demokrati-score. Det skyldes de kontinuerlige angreb på ngo'ere, svækkelse af retsstaten og forringede vilkår for journalister. Polen drejer som bekendt også i en forkert retning.

Jeg kalder paradigmeskiftet ”stille”, for virkeligheden skal stadig ændre sig for borgerne i de to lande, før man kan tale om meningsfuld forandring.

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Imidlertid kan vi nu konstatere et ”stille paradigmeskifte” i forsvarets for EU’s grundværdier. Altså de værdier  som kan genfindes i EU-traktatens artikel 2, herunder ligestilling, retsstaten og demokrati.

Jeg kalder paradigmeskiftet ”stille”, for virkeligheden skal stadig ændre sig for borgerne i de to lande, før man kan tale om meningsfuld forandring. I sin State of the Union-tale i september 2020 udtalte Ursula von der Leyen, at LGBT-frie zoner var ”menneskeligheds-frie zoner”.

Det var historisk stærkt. Men vigtigere er, at vi lige nu ser tre væsentlige juridiske spor, som EU-Kommissionen arbejder med over for medlemsstater, der står i konflikt med retsstatsværdierne. Dem vil jeg forsøge at gennemgå i det følgende.

1. Genopretningspakken

Det første værktøj er genopretningspakkens betingelse for udbetaling af midler. Genopretningspakken blev som bekendt vedtaget sidste år som en pakke, der skulle booste økonomien, i kølvandet på corona-krisens værste forløb.

Det bemærkelsesværdige i denne sammenhæng ved genopretningspakken er, at EU-Kommissionen kan stille krav til reformer af økonomien, retssystemet og andre forhold i en medlemsstat – alt sammen i tråd med de bestemmelser, som landene selv har vedtaget med pakken – før landene kan få udbetalt midlerne.

Både Polen og Ungarn har eksempelvis tidligere fået at vide af EU-Kommissionen, at de ikke kunne modtage genopretningspakkemidler. Der er for Polen vedkommende tale om næsten 60 milliarder euro, som står på højkant. Det er selvsagt noget, der kan mærkes, og det er historisk, at EU-Kommissionen har lagt en presbold af denne kaliber på et EU-land.

2. Retsstatsmekanismen

Det andet værktøj er den såkaldte retsstatsmekanisme. Både genopretningspakken, EU-budgettet og retsstatsmekanismen var således en del af en samlet historisk pakke, der i særlig grad knyttede overholdelse af EU’s grundværdier sammen med udbetaling af EU-midler.

EU-Kommissionen prikker utvivlsomt til noget ømtåligt i en række østeuropæiske lande.

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Retsstatsmekanismen har imidlertid en række bestemmelser, der begrænser dens omfang: Den kan kun tages i brug i det omfang, at et lands forvaltning af EU-midler er usikker, og i sidste ende er det ministerrådet, der skal træffe beslutning om, hvorvidt den tages i brug.

Vi ser allerede spæde skridt, der peger i den rigtige retning. Ifølge mediet Politico EU 19. november, sendte EU-Kommissionen en skrivelse til Polen og Ungarn, hvor EU-Kommissionen beder Polen og Ungarn redegøre i detaljer for tilstanden i de to lande, herunder retsvæsenets uafhængighed.

Det er første skridt i retningen af, at retsstatsmekanismen bliver taget i brug. På nuværende tidspunkt har Polen og Ungarn også udfordret retsstatsmekanismen ved EU-domstolen. Men EU-Domstolens generaladvokat har i starten af december meldt ud, at EU-domstolen ikke bør give Polen og Ungarn medhold.

Når den endelige dom kommer fra EU-domstolen om retsstatsmekanismens gyldighed, står EU-Kommissionen således potentielt hurtigt klar til at tilbageholde udbetalingen af EU-budgetmidler fra Polen og Ungarn.

Læs også

3. Traktatkrænkelsessager

Det tredje værktøj, som EU-Kommissionen kan tage i brug over for lande, der er i konflikt med EU’s grundværdier, er en traktatkrænkelsessag.

27. oktober kunne EU-domstolen således meddele, at den på EU-Kommissionens anmodning havde idømt Polen dagbøder på hele 1 million euro per dag – et rekordhøjt beløb, ifølge Politico EU.

Bøderne kommer i kølvandet på, at Polen nægtede at suspendere sit såkaldte ”disciplinærkammer”, som disciplinerer dommere, der tilsidesætter national ret til fordel for EU-lovgivning. Af en opgørelse per 2. december fremgår det også, at EU-Kommissionen har iværksat to traktatkrænkelsesprocedurer mod Ungarn for lovgivning, der stigmatiserer LGBT-segmentet.

Og det leder mig, efter gennemgangen af tre vigtigste værktøjer, som Kommissionen arbejder med, videre til den næste pointe: Den nødvendige jura har med al sandsynlighed hele tiden været på plads til at sanktionere Polen og Ungarn for en skødesløs tilgang til artikel 2.

Nye sanktionstider på vej

Der har hele tiden været mulighed for at bruge traktatkrænkelsesproceduren, og dermed kan det først og fremmest siges at være EU-Kommissionens mere resolutte tilgang, der kan siges at udgøre det stille paradigmeskifte.

Det skal stå soleklart for alle parter i vores værdifællesskab, at vi som fællesskab ikke finansierer, ja ligefrem belønner autokratiske derouter. 

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Dermed tør jeg personligt også love, at 2022 bliver et skæbnesvangert år. For EU-Kommissionen prikker utvivlsomt til noget ømtåligt i en række østeuropæiske lande.

Man prikker til dét, som er årsagen til hele foruren og derouten væk fra artikel 2 i EU-traktaten, nemlig de stærke nationalkonservative strømninger. Og en modreaktion er forudsigelig.

Eksempelvis har Polen i starten af november 21 truet med at blive en besværlig part i forhold til forhandlingerne om en række andre politikområder som for eksempel i spørgsmålet om en fælles minimumsskattesats for virksomheder, hvis ikke genopretningspakke-midlerne udbetales.

Det var formentlig netop det forhold, som tidligere EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker havde for øje: Splittelsen, vi ville se om snart sagt hvert et højspændt politisk emne.

Men for Europabevægelsen har det været alfa og omega, at EU’s værdier kunne siges at blive håndhævet. At forsøget bliver gjort ihærdigt. For en retsstat er både defineret ved vilkår som lighed for loven, ytringsfrihed og en uafhængig dommerinstans – men den er også defineret ved håndhævelsen af loven. I dette tilfælde fra EU-domstolens side.

I alt for lang tid har det været praktisk talt omkostningsløst for Polen og Ungarn at se stort på de værdier, de selv har skrevet under på ved deres indtræden i det europæiske fællesskab.

Håndhævelse er en nødvendig værdikamp

Ungarn og Polen har både bekendt sig til københavner-kriterierne fra 1993, som blandt andet omhandler en stærk retsstat. Det er dé kriterier, som Tyrkiet eksempelvis aldrig har levet op til. Ligeledes har Polen og Ungarn underskrevet EU-traktatens artikel 2, hvor vores europæiske grundværdier står skrevet ind.

Kampen for vores europæiske værdier er på forhånd tabt, hvis vi ikke har noget at stå imod med, når nye medlemslande skrider i en forkert retning, efter de først er kommet ind.

Grundessensen i vores fællesskab, nemlig sammenholdet om de værdier, der blev født ud af 2. verdenskrig, må vi stå vagt om. Alene fordi hvert et medlemsland skal vide, at ret og pligt skal følges ad.

Det skal stå soleklart for alle parter i vores værdifællesskab, at vi som fællesskab ikke finansierer, ja ligefrem belønner autokratiske derouter. Det har i sig selv, som enhver sanktion har, et forebyggende element i sig. Hvis ikke brud mod fællesskabets værdier også har konsekvens, så har vi automatisk inviteret til nederlag.

Nu åbner vi det næste kapitel, hvor kampen med konsekvens, samtale og diplomatiske virkemidler skal stå. Det bliver definerende for 2022 og frem. Men vi kan glæde os over, at et stille paradigmeskifte betyder, at vi i forsvaret for de fælles værdier står styrket sammenlignet med for tre år siden.

Læs også

 

Foto:
Altinget har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til debatindlæg, der fremmer oplysning og debat i Danmark om EU. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning, og skal overholde de presseetiske regler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

0:000:00