Støjberg glæder sig over nye muligheder for grænsekontrol

SCHENGEN: De seneste års terrortrusler får nu EU-Kommissionen til at foreslå at udvide muligheden for intern grænsekontrol inden for Schengen-området. Det glæder ministre i både Danmark og Norge.

Danmark vil have lov til at bevare grænsekontrollen og samtidig være med i Schengen-samarbejdet.
Danmark vil have lov til at bevare grænsekontrollen og samtidig være med i Schengen-samarbejdet.Foto: /ritzau/Kenneth Lysbjerg Koustrup
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: EU-Kommissionen vil opdatere reglerne for EU’s grænseløse Schengen-område, så der kan indføres midlertidig grænsekontrol i længere tid i tilfælde af for eksempel terrortrusler.

Det glæder integrationsminister Inger Støjberg (V).

”Jeg synes, det er utrolig positivt, at EU-Kommissionen har lyttet til os. Vi har gang på gang efterlyst større fleksibilitet og understreget behovet for at kunne genindføre midlertidig grænsekontrol i længere perioder, end tilfældet er i dag. Det får vi nu mulighed for, når forslaget er vedtaget. Det er en rigtig god nyhed både for os og for den stribe af andre europæiske lande, som deler vores synspunkt,” skriver Inger Støjberg i en mail til Altinget.

0:000:00