Tænketanken Europa: Dansk erhvervsliv bør bidrage til et fælles EU-modsvar til USA og Kina

Derfor er der en risiko for, at permanent lempede regler vil betyde, at danske virksomheder kommer i klemme, hvis de også skal konkurrere med den tyske.

Omvendt er det danske erhvervsliv også afhængigt af samhandlen med Tyskland, så vi skal heller ikke ende i en situation med tysk industridød, da det også ville ramme den danske industri hårdt, da mere end 100.000 danske arbejdspladser er knyttet til eksporten til Tyskland.

Dansk erhvervsliv bør komme med deres bud på, hvordan vi fra dansk side sikrer et samlet EU-modsvar til Kina og USA og gøre EU i stand til at konkurrere eksternt på statsstøtten uden at sætte den interne konkurrence i EU’s indre marked ud af kraft.

Mere fokus på konkurrenceevne og arbejdskraft

Da den danske konkurrenceevne unægteligt hænger sammen med resten af Europa, er der alt for mange centrale spørgsmål, der er for vigtige til at overlade dem til de andre EU-lande.

Anders Overvad og Svend Roed Nielsen
Hhv. chefanalytiker og seniorrådgiver, Tænketanken Europa

Dertil har diskussionen om virksomhedernes generelle rammevilkår selvsagt også indflydelse på dansk erhvervsliv. Hvor halter det med konkurrenceevnen set med danske øjne?

Skal der være fokus på udbygning af de europæiske kapitalmarkeder? En forbedring af EU’s infrastruktur, herunder den digitale, eller mangler der i virkeligheden eksempelvis flere budzoner på det tyske el-marked?

EU’s adgang til kvalificeret arbejdskraft bør også have opmærksomhed, nu hvor regeringen har erklæret det for den vigtigste valuta.

Det gælder også selvom Danmark ikke er med i dele af EU’s fælles politik på området grundet vores retsforbehold. EU står nemlig over for en kæmpe udfordring, idet arbejdsstyrken i hele Unionen står til at skrumpe voldsomt de kommende år.

Danmark bør sætte sit præg på konkret lovgivning

Når industripolitikken fylder meget i EU, skyldes det, at EU gerne vil kunne mere selv, da man er for afhængig af omverdenen. Russisk energi har her været det mest illustrative eksempel.

I denne situation har EU-Kommissionen luftet ideen om, at der skal kunne nedlægges forbud mod, at virksomheder investerer i strategisk vigtige sektorer uden for EU. Det er et potentielt ret vidtgående indgreb i virksomhedernes investeringsfrihed.

Dertil ser Kommissionen gerne, at eksportkontrol fremover koordineres tættere i EU. Da dette vil kunne få store konsekvenser for erhvervslivet, er det vigtigt, at Danmark får sat præg på den konkrete lovgivning.

Tiden kalder på et globalt fokus

Men det er ikke nok at kigge indad. Tidens udfordringer kalder på et globalt udsyn, hvor handelspolitikken igen skal i spil.

Det er bestemt glædeligt, at den danske regering inddrager erhvervslivet. Lad os håbe at virksomhederne griber muligheden.

Anders Overvad og Svend Roed Nielsen
Hhv. chefanalytiker og seniorrådgiver, Tænketanken Europa

Når Kina i dag sidder på den globale forsyning af kritiske råstoffer, er det ikke kommet af sig selv, da mineindustrien er den sektor, som samlet har modtager mest støtte i Kina. Den afhængighed skal mindskes, og derfor har EU’s nylige aftale med Chile særligt fokus på råstofleverancer.

Så hvor skal EU se hen for at styrke forsyningskædernes robusthed?

En af vejene til adgang til australsk lithium ligger lige for, mens en generel diversificering af forsyningskæderne kræver et større analysearbejde og samarbejde, som de enkelte virksomheder er i gang med og som vil kunne understøttes af, at EU laver de rigtige handelsaftaler.

Da den danske konkurrenceevne unægteligt hænger sammen med resten af Europa, er der alt for mange centrale spørgsmål, der er for vigtige til at overlade dem til de andre EU-lande. Særligt når de potentielle konsekvenser kan vise sig at være vidtrækkende. Så det er bestemt glædeligt, at den danske regering inddrager erhvervslivet. Lad os håbe at virksomhederne griber muligheden.