Tænketanken Europa: Femte valg på to år risikerer at kaste bulgarerne i armene på Putin

Koalitionerne til søndagens valg har ændret sig siden sidst. DB og PP er gået sammen i en politisk platform, mens de to traditionelle partier, socialisterne og GERB, nærmer sig hinanden.

Man skal dog ikke glemme en lille, men vigtig tredje gruppering; pro-Kreml partierne Revival og Bulgarian Rise. De er positivt stemt over for Rusland, de har flere politikere med tætte bånd til Kreml, og de har overvejende – men ikke ubetinget – støttet Borisov. 

For eller imod Vesten

Der tegner sig således et – endog mudret – billede af den politiske situation i Bulgarien. Iagttagere i Bruxelles frygter, at en langvarig og ustabil politisk situation sammenkædet med landets korruption, høje inflation og generelt dårlige økonomi kan gøre Bulgarien til et oplagt mål for russisk misinformation og indflydelse.

Tilliden og valgdeltagelsen er lav blandt befolkningen

Kaia Fallinge og Iben Tybjærg Schacke-Barfoed
Hhv. studentermedhjælper og analyse- og kommunikationschef, Tænketanken Europa

Der er da også flere eksempler på, at russiske interesser har præget bulgarsk politik. Et eksempel er Gazproms Turkish stream, der leverer gas fra Rusland, via Tyrkiet, gennem Bulgarien til Ungarn og Serbien.

Selvom gasledningen ikke leverer til Bulgarien, betalte den bulgarske stat alligevel 1,5 milliarder euro til opførelse af den del, der går gennem landet. 

Bulgarien har et langt historisk tilhørsforhold til Rusland, og bulgarske ledere, hvad enten der er tale om tidligere premierminister Borisov eller hans politiske modstander præsident Radev, har historisk gået en balancegang mellem Bruxelles og Moskva.

For eksempel modsatte Radev sig ikke fælles EU-våbenindkøb ved sidste uges EU-topmøde men understregede, at bulgarske våben ikke måtte videresælges til Ukraine.

Det står i modsætning til en historie i Die Welt fra januar, hvor Petkov hævdede, at han som premierminister hemmeligt godkendte bulgarsk ammunition til Ukraine i foråret 2022, men kunne dengang ikke sige det offentligt af hensyn til koalitionspartneren og arvtageren af kommunistpartiet, BSP. 

Hvad der præcis er op og ned i sagen er uklart. Men det viser, at Ukrainekrigen har udvidet afstanden mellem de partier, der helhjertet støtter Vestens holdning i krigen overfor de partier, der stadig forsøger at balancere mellem Rusland overfor EU og NATO.  

Holdning til krigen

En meningsmåling fra Eurobarometer i efteråret bekræfter, at også befolkningen er splittet i synet på EU’s ageren og krigen i Ukraine. Når adspurgt om holdningen til sanktionerne mod Rusland og den militære og finansielle støtte til Ukraine, tager 45 procent af bulgarere afstand, mens 39 procent bakker op. 

Tilliden og valgdeltagelsen er lav blandt befolkningen. I oktober mødte knap 40 procent op ved stemmeurnerne, og intet tyder på, at flere folk vil stemme på søndag.

I meningsmålingerne ligger de to største partier, GERB og PP/DP, begge på cirka 25 procent af stemmerne, hvilket peger mod parlamentarisk dødvande og svag folkelig opbakning – igen. 

På kort sigt kan en præsidentudpeget forretningsregering yderligere cementere Radevs magt, og vil næppe føre den tiltrængte korruptionsbekæmpelse og de fornødne reformer med sig.

På længere sigt er spørgsmålet derimod, hvorvidt holdningen til Ukrainekrigen kan være det samlingspunkt, som bryder det politiske dødvande.