Tænketank: Hvis EU vil undgå at ende som taberen, skal der smæk på det indre marked

EU har i den samme uge lagt arbejdet med at få vedtaget EU-Kina investeringsaftalen i dybfryseren og fremlagt en ny strategi for EU’s industripolitik. Begge dele illustrerer EU’s forsøg på at finde sine ben i en verden, hvor konfrontationen mellem USA og Kina sætter dagsordenen, og hvor globaliseringen er ved at ændre karakter. EU risikerer at blive taberen, hvis ikke får mere fart på det indre marked.

USA og EU prøver at finde fælles fodslag over for Kina.

Med præsident Xi Jinping er Kina en langt mere selvbevidst international aktør end under finanskrisen. Kina er med sin ”agenda 2025” plan i fuld gang med at opbygge en mere uafhængig økonomi med øget vægt på egen udvikling af strategiske sektorer og en produktion, der frem for eksport i højere grad retter sig mod forbruget internt i Kina.

Udvikling er problematisk for EU og for Danmark, der i særlig grad har haft fordele af globaliseringen

Svend Roed Nielsen
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

Reaktionen fra USA under præsident Biden er en fortsat hård linje, der i høj grad er indenrigspolitisk begrundet. Kina får i USA skylden for, at store grupper i årevis ikke har fået reallønsfremgang eller endog mistet deres job, selv om der også er grund til at rette kritikken mod USA's manglende evne til at fordele landets økonomiske vækst mere lige og retfærdigt. Biden har taget fat på denne fordelingspolitik, men det er en proces, der tager år, og indtil resultaterne viser sig, har han afvist at indgå nye handelsaftaler.

Selv om den politik primært er rettet mod Kina, rammer den også EU, hvor en genoptagelse af arbejdet med en transatlantisk handelsaftale reelt er det, der kan sikre en stærk vestlig alliance og bringe globaliseringen videre uden kinesisk dominans.

I stedet vil Biden søge at samle en bred alliance af lande, der skal bakke op om de amerikanske krav og mulige sanktioner over for Kina. Kina skal presses til at følge de internationale handelsregler og -aftaler, samtidig med at USA ønsker at begrænse Kinas teknologiske fremskridt, som kan true USA’s globale førerposition. USA’s svar er at reducere afhængigheden af Kina på strategiske områder.

EU risikerer at blive krisens store taber

Coronakrisen har forstærket EU’s ønske om mindre afhængighed af strategiske forsyninger fra Kina, og der er en nu en markant mere Kina-kritisk holdning i de europæiske lande.

Det har medvirket til, at Kommissionen nu lægger op til, at EU skal lægge sig tættere op ad den kritiske amerikanske linje. Over for dette står imidlertid, at Kina under coronakrisen har overgået USA som Europas største samhandelspartner. Ikke mindst Tyskland har under krisen øget sin eksport betragteligt og står nu for hele 40 procent af EU’s samlede eksport til Kina.

Resultatet af Kina, USA og EU’s ageren kan blive mindre globalisering i den form, vi har kendt siden 1990’erne, hvor Kina var den billige underleverandør til hele verden og et voksende marked for avancerede produkter fra EU og andre udviklede økonomier.

Alt for mange handelsbarrierer hæmmer stadig den interne konkurrence

Svend Roed Nielsen
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

I stedet presser stormagtsrivaliseringen og øget forsyningspatriotisme den globale økonomi i en mere regional retning. En sådan udvikling er problematisk for EU og for Danmark, der i særlig grad har haft eksport- og beskæftigelsesmæssige fordele af den hidtidige globalisering, der sikrede adgang til høje vækstmarkeder i USA og Kina.

Fokus på det indre marked

Nu kan vi blive mere afhængige af selv at kunne generere vækst og beskæftigelse i EU, og det kan blive besværliggjort af, at EU ser ud til at komme langsommere ud af coronakrisen end både USA og Kina.

Skal EU undgå at blive taberen, bør EU sætte handling bag de mange fine ord, der også indgik i Kommissionens industripolitiske udspil: EU må sætte fornyet fokus på det indre marked.

Alt for mange handelsbarrierer hæmmer stadig den interne konkurrence, ikke mindst inden for tjenesteydelsesområdet. I en tid hvor frihandlen er på retur globalt må EU ty til klassisk, hvad udad tabes, skal indad vindes.