Thorning: EU-samarbejde øger dansk selvbestemmelse

Den danske selvbestemmelse styrkes, når vi samarbejder i EU.

Det var det overordnede budskab, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin tale til Folketingets afslutningsdebat tirsdag omtalte den danske EU-politik.

Det gav anledning til at gentage regeringens mantra om, at Danmark skal så tæt på kernen i EU som muligt, hvor visse internationale spørgsmål, ifølge statsministeren, nødvendigvis håndteres bedst.

Ifølge hende kan Danmark nemlig ikke fravælge hverken globale eller regionale udfordringer, men derimod vælge at sidde med ved bordet, når beslutningerne træffes:

EU-borgere skal bruge arbejdskraftens fri bevægelighed til at flytte derhen, hvor de kan få arbejde. Den skal ikke bruges til at rejse derhen, hvor man kan få de bedste velfærdsydelser. EU er ikke én stor velfærdsstat. Og det skal EU heller ikke være.

Helle Thorning-Schmidt (S)
Statsminister

"Danmark er ikke en isoleret ø. Økonomien i Europa og resten af verden har konsekvenser for danske arbejdspladser. Organiseret kriminalitet kender ingen grænser. Og globale klimaforandringer påvirker også vores land," sagde hun og fortsatte:

"Det kan vi ikke vælge til eller fra. Men vi kan vælge, om vi vil være med til at træffe de beslutninger, der påvirker vores hverdag i Danmark."

Her pegede Thorning på flertallet for den fælles europæiske patentdomstol som et eksempel på muligheden for at påvirke til fordel for danske arbejdspladser.

Statsministeren fremhævede desuden Europa-Kommissionens nye forslag til en energiforsyningsstrategi, der skal mindske afhængigheden af importeret energi, som en succes for dansk påvirkning i EU.

Tiltaget skal gavne miljøet og styrke sikkerheden, og det er i Danmarks interesse, slog statsministeren fast:

"Det er en dansk mærkesag. Og det er på dansk forslag, at Kommissionen for to uger siden fremlagde en samlet plan til at begrænse Europas energiafhængighed. Det er et aktuelt og konkret eksempel på, at vi gør en forskel i samarbejdet," lød det.

Betydningen af det europæiske fællesskab blev samtidig understreget i forbindelse med situationen i Ukraine, hvor det fælles fodslag i politikken overfor Rusland skal presse landet til en ny kurs. I den forbindelse fik statsministeren peget på, at EU stadig er et fredens projekt:

"Et effektivt forsvar for fred og frihed i Europa forudsætter, at vi arbejder tæt sammen med de andre medlemslande i EU. Det er krisen i Ukraine et tydeligt eksempel på."

Det handler om resultater
Regeringens syn på samarbejdets nødvendighed blev samtidig til en kritik af EU-skeptikerne, der med fire mandater til Dansk Folkeparti og ét til Folkebevægelsen tilkæmpede sig et stærkt valgresultat ved Europa-Parlamentsvalget.

For det kan ifølge Thorning blive svært at omdanne de EU-skeptiske mandater til indflydelse i Bruxelles:

"De er hidtil kommet med megen kritik. Og kun med få bud på realistiske løsninger. Nu er det op til dem at levere resultater for vælgerne. Men resultater kræver jo netop, at vi samarbejder i Europa."

Samarbejde i Folketinget
Samarbejdet er dog ikke kun nødvendigt i EU. Det er nemlig samtidigt vigtig med en bred opbakning i Folketinget, hvis danske interesser skal fremmes mest muligt i EU, understreger statsministeren:

"Dansk EU-politik har altid bygget på, at en bred kreds af partier har taget et fælles ansvar. En solid enighed er vejen til, at Danmark kan handle effektivt i EU til fordel for vores interesser," sagde hun fra talerstolen og fortsatte:

"Men det forudsætter, at den solide opbakning er der i det daglige arbejde. Jeg vil opfordre til, at vi her i Folketinget arbejder sammen om at fremme Danmarks interesser og værdier i Europa - også når det er besværligt."

Opfordringen gælder særligt i forhold til spørgsmålet om den fri bevægelighed og de danske velfærdsydelser, hvor regeringen, i dialog med Europa-Kommissionen, vil arbejde for, at reglerne i fremtiden skal tage hensyn til, at der er forskelle i lønniveauer og velfærdsydelser landene imellem.

EU er ikke en velfærdsstat
Her slår Helle Thorning-Schmidt nemlig fast, at den fri bevægelighed skal bruges, som den er tilsigtet:

"EU-borgere skal bruge arbejdskraftens fri bevægelighed til at flytte derhen, hvor de kan få arbejde. Den skal ikke bruges til at rejse derhen, hvor man kan få de bedste velfærdsydelser. EU er ikke én stor velfærdsstat. Og det skal EU heller ikke være."

Og det er netop i forbindelse med den indledte dialog med Kommissionen, at statsministeren efterspørger en bred opbakning:

"Det er en dialog, som jeg vil opfordre de ansvarlige partier i Folketinget til at bakke op om. I stedet for at kræve, at regeringen nægter EU-borgere deres rettigheder - som det desværre har været tilfældet med børnechecken. Det hører ikke hjemme i en retsstat."