Tidligere ambassadør: Ruslands mørke skygge hvilede over Europarådets topmøde

Europarådet drejer sig om mennesker, om regler for staternes måde at behandle deres borgere ordentligt på. Herom opnåedes der resultater på topmødet i Reykjavik, resultater, der nu skal kunne gennemføres. Men hvad er resultaterne fra topmødet, og hvordan gennemføres de?

Topmødet var angiveligt en dansk prioritet, at omtale topmødet var åbenbart ikke.

Pressen i Danmark, Ritzaus Bureau undtaget, er vanen tro aldeles fraværende, når det angår Europarådet, selvom statsminister Mette Frederiksen jævnfør blev udvalgt til at stå i spidsen for en særlig rundbordssamtale under mødet.

Statsministeren pegede på, "at Europarådet er mere relevant end nogensinde før." Denne opfattelse skal ses i forlængelse af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens tilkendegivelse i Folketinget i april: "Det er en prioritet for Danmark at sikre Europarådets unikke og vigtige rolle i forhold til at fremme demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Europa."

Han konkretiserede dermed forgængeren Jeppe Kofods udsagn om, at "Europarådet har aldrig været vigtigere."

Krig i strid med retsstatsprincipper

Over topmødet hvilede det fra organisationen ekskluderede Ruslands mørke skygge og afskyelige krig mod Ukraine tungt. Når Europarådet er involveret i drøftelserne om den russiske angrebskrig i Ukraine, er det, fordi krigen strider mod de grundlæggende retsstatsprincipper i folkeretten.

Europarådet har jo ingen funktioner at varetage vedrørende udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik som sådan, men topmødet gav anledning til, at et overvældende flertal markerede sin dybe afstandtagen til Ruslands invasion og sin støtte til Ukraine gennem en beslutning om oprettelse af et skaderegister, der skal ses som første skridt i retning af at bidrage til internationalt at holde Rusland ansvarlig for dokumenterede ødelæggelser i forbindelse med krigen Ukraine og en kommende erstatningsmekanisme.

Topmødet udtalte støtte til den ukrainske ti-punkts fredsforslag, herunder oprettelse af et særligt krigsforbrydertribunal, og til bestræbelser på at genforene tvangsdeporterede ukrainske børn med deres familier.

Europarådets generalsekretær, Marija Pejčinović Burićs, har kaldt beslutningen om skaderegistret for Ukraine "historisk" og vurderet, at topmødet vil blive husket som et vendepunkt for organisationen

Claus von Barnekow

Af Europarådets 46 medlemslande er det alene Armenien, Azerbaijan, Tyrkiet og Ungarn, som ikke har tilsluttet sig aftalen om skaderegistret eller erklæret at ville tilslutte sig. Oberservatørstaterne Canada, Japan og USA har tilsluttet sig.

EU var repræsenteret af Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, og af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. EU har ydet et væsentligt bidrag til startomkostningerne. Registret får sæde i Haag (sæde for FN's Internationale Domstol (ICJ) og Den Internationale Straffedomstol ICC) med et satellitkontor i Ukraine.

Nogle vil måske være fristet til at anslå den kyniske streng og mene, at uden Ruslands invasion af Ukraine, intet topmøde.

Nødvendigheden af afholdelse af et topmøde florerede i organisationen flere år før Ruslands invasion.

Europarådets generalsekretær, Marija Pejčinović Burićs, har kaldt beslutningen om skaderegistret for Ukraine "historisk" og vurderet, at topmødet vil blive husket som et vendepunkt for organisationen: "I de senere år har dele af Europa lidt under tilbagevenden af populisme og ekstrem nationalisme," har hun understreget og anført, at visse stater har undermineret demokrati, menneskerettigheder og retsstat.

Sammen med beslutningen om skaderegistret er hovedresultatet fra topmødet, at de 46 medlemsstater kollektivt har forpligtet sig til at efterleve organisationens værdier og standarder og "at omsætte dem i praksis," som understreget af generalsekretæren.

"Vi vil opfylde vores forpligtelser i henhold til folkeretten. Vi vil forhindre og modstå demokratiske tilbageskridt på vores kontinent, herunder i nødsituationer, kriser og væbnede konflikter, og vi vil stå fast imod autoritære tendenser." Det står at læse i Reykjavik-erklæringen "Forenet om vore værdier", der med bilag fylder 24 sider.

Denne erklæring er, hvis man er i god tro, en hensigtserklæring, det vil sige et udtryk for en stræben efter, hvordan noget bør være jævnfør Europarådets vedtægter, ikke hvordan det i realiteten er.

Og hvordan man skal opnå det, der angiveligt stræbes efter, er højst uklart.

Ingen ønsker at træde frem alene

Medlemsstater som især Azerbaijan, Polen, Tyrkiet og Ungarn stod minsandten retorisk bag erklæringen, uanset at disse lande igen og igen i praksis demonstrerer et andet og autoritært værdisæt, hidtil uden at det har fået konsekvenser for dem i Europarådet. Og det er netop en sådan undergravning, som generalsekretæren omtalte.

I topmødeerklæringen indtager den helt centrale Menneskerettighedsdomstol sin fremtrædende rolle, men en nødvendig supplerende metode, der reelt kan bidrage til efterlevelse, spejder man forgæves efter.

Alt i alt har medlemsstaterne bekræftet alt det rigtige, men det nye er, at de gamle vaner antageligvis blot vil fortsætte. Ingen medlemsstat ønsker at træde frem alene eller med andre og sætte for eksempel retsstatsudviklingen med videre i de nævnte lande på dagsordenen.

Og generalsekretæren enten tøver eller frarådes at anmode visse medlemsstater om (art. 52) at "give nærmere oplysning om, hvorledes den pågældende stats interne lovgivning sikrer den effektive gennemførelse af bestemmelserne i denne konvention" (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention).

Dette instrument er sjældent anvendt. Den polske regerings aktuelle forsøg på at ramme oppositionen med ny lovgivning er eksempelvis ikke blevet sat på dagsordenen i Ministerkomitéen i Europarådet.

Europarådets arbejde i menneskeretligt perspektiv vedrørende kunstig intelligens, og lad os tilføje miljøet, har alle muligheder for at blive "det nye sort"

Claus von Barnekow

Statsminister Mette Frederiksen var til mødet ledsaget af Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen. Den rundbordssamtale, som statsministeren blev udpeget til at lede aftenen inden selve mødet, var om Ukraine. Jeg gentager: om Ukraine.

Mon denne udpegning er sket ud i den blå luft? Næppe. Det islandske formandskab har utvivlsomt forhørt sig. Også hos en stor allieret. Det er en fjer i hatten for statsministeren, men ikke for henslumrende medier i dette land, som ikke agter på begivenheden.

På mødets anden dag udtalte statsministeren blandt andet, at der må skaffes kompensation til dem, der har mistet deres hjem i den meningsløse krig forårsaget af Rusland. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fremstår som et af de bedste eksempler på, hvordan menneskerettigheder kan sikres.

Kunstig intelligens og klimakrise

Vi har et "fælles ansvar" for konstant at sikre os, at vore principper anvendes. Vi må som medlemsstater fortsætte vore bestræbelser på at forhindre "demokratiske tilbageskridt". Danmark støtter i den forbindelse Europarådets standardsættende arbejde vedrørende kunstig intelligens.

Og Europarådets arbejde i menneskeretligt perspektiv vedrørende kunstig intelligens, og lad os tilføje miljøet, har alle muligheder for at blive "det nye sort", det vil sige "de nyeste strømninger i tiden". Truslen fra kunstig intelligens kommer fra mennesker af kød og blod, der ser de muligheder, teknologien giver for at kontrollere medborgere eller diskriminere mod dem ulovligt.

"Kunstig intelligens skal styrke – ikke svække – borgernes rettigheder," skrev Institut for Menneskerettigheder allerede i oktober 2021. Justitsministeriet har hidtil ikke fundet behov for at deltage fysisk i møder herom i Europarådet.

Det bliver også interessant at se, hvorledes Reykjavik-erklæringens nye punkt om understregning af en indsats for at "imødegå virkningen af den tredobbelte planetariske krise med forurening, klimaændringer og tab af biodiversitet på menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet" vil blive udmøntet.

I 2021 skrev Institut for Menneskerettigheder, at FN‐organer generelt har vurderet, at stater er menneskeretligt forpligtet til at bekæmpe klimaforandringer. Europarådets Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg vil snart stå over for de første sager herom.

Både arbejdet hermed og med kunstig intelligens skal finansieres over et budget, der trænger til at blive forøget med de ambitioner, topmødeerklæringen lægger for dagen.

Hvorfor har Udenrigsministeriet i øvrigt været tavs om dette prioriterede møde? Kunne en pressemeddelelse om forløb og resultater ikke have været udsendt?

Eller var pladsen på hjemmesiden for optaget af andre pressemeddelelser? For eksempel den om, at udviklingsminister Dan Jørgensen har takket ja til at indtræde i Global Center on Adaption eller (uden sammenligning) nødhjælp til Sudan? Er der ingen prioritering?

Og apropos den megen medieomtale af besættelsen af internationale topposter, så var det måske værd at bemærke, at Europarådet skal vælge ny generalsekretær i 2024. Den nuværende generalsekretær er fra Kroatien og blev udpeget af Den Parlamentariske Forsamling i 2019 blandt kandidater fra Belgien, Grækenland og Litauen.

Det er uvist, om Marija Pejčinović Burić vil søge at blive genvalgt, hvad der lykkedes for hendes norske forgænger.