Om  
Erik Høgh-Sørensen

Tredje kandidat melder sig i kampen om DF-formandsskab

Erik Høgh-Sørensen er den tredje kandidat, der nu officielt går efter posten som formand i Dansk Folkeparti på et ekstraordinært årsmøde 23. januar.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Caroline Tranberg

I september blev han stemt ud af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, men nu melder Erik Høgh-Sørensen sig klar til at kæmpe om formandsposten i partiet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Lige nu tæller de to andre kandidater Morten Messerschmidt (med Peter Kofod som næstformand) og Merete Dea Larsen – og Erik Høgh-Sørensen er dermed det tredje DF-medlem, som stiller op.

Indtil november var Erik Høgh-Sørensen medlem af Regionsrådet i Nordjylland. Han vandt dog ikke genvalg til årets kommunal- og regionalvalget, men blev i stedet valgt ind i Hjørrings kommunalbestyrelse.

Dømt i Byretten

At være medlem af Region Nordjylland har da heller ikke være gnidningsfrit for den nye DF-formandskandidat. Da et bredt flertal tidligere i år landede et nyt budget for Region Nordjylland –  med DF’s egen gruppeformand som medforhandler – stemte Erik Høgh-Sørensen imod og kaldte i lokalavisen Thy-Mors Nordjylland aftalen for ”valgflæsk”.

Erik Høgh-Sørensen er uddannet journalist og har været EU-korrespondent for Ritzau. I 2014 meldte han sig ind i Dansk Folkeparti.

Han er dømt i Byretten for en sag, hvor han i juli 2020 delte en video af et overfald med både gerningsmand og offer på Twitter. For det fik han en bøde på 7.500 kroner. Han har dog anket sagen til Landsretten. 

Modsat Morten Messerschmidt har Erik Høgh-Sørensen ”ikke nødvendigvis” tænkt sig at trække sig, hvis Inger Støjberg stiller op som kandidat til formandsposten i DF. Det siger han til Jyllands-Posten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Høgh-Sørensen

Byrådsmedlem (DF), Hjørring Kommune, journalist, forfatter, selvstændig
international politik, økonomi og journalistik (San Franscisco State University 1993)

0:000:00