
En større åbenhed om finansiering vil øge tilliden til demokratiet og fjerne det stigma, som organisationer advarer imod. Det er lovende, at EU starter arbejdet med at bekæmpe strategisk valgpåvirkning. Men det er en større opgave end blot at følge pengene, og der er brug for civilsamfundet på holdet, skriver Jette F. Christensen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix25. januar 2024 kl. 05.00
Tænk, hvor dejligt det ville være, hvis man kunne vedtage demokrati og forbyde valgpåvirkning. Desværre er det ikke helt sådan.
I det historiske valgår 2024, hvor halvdelen af verdens befolkning skal til stemmeurnerne i rekordmange – 64 – lande, og EU selv afholder valg, er virkemidlerne til at påvirke valgene historisk mange.
I forsøget på at veje op for det, står EU i fare for at brænde broer til sine vigtigste støttespillere.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget EU kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra EU
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter



















