Analyse af 
Jette F. Christensen

Tror EU, at valgpåvirkning kan forbydes?

I det europæiske supervalgår 2024 står meget på spil. Virkemidlerne til at påvirke valgene er historisk mange, og EU gør sit for at forsøge at modvirke det. Men er en nye demokratipakke fra EU den rigtige vej at gå? Unionen risikerer at brænde broer til sine vigtigste støttespillere, skriver Altingets norske EU-analytiker Jette F. Christensen.

<div>En større åbenhed om finansiering vil øge tilliden til demokratiet og fjerne det stigma, som organisationer advarer imod. Det er lovende, at EU starter arbejdet med at bekæmpe strategisk valgpåvirkning. Men det er en større opgave end blot at følge pengene, og der er brug for civilsamfundet på holdet, skriver Jette F. Christensen.<br></div>
En større åbenhed om finansiering vil øge tilliden til demokratiet og fjerne det stigma, som organisationer advarer imod. Det er lovende, at EU starter arbejdet med at bekæmpe strategisk valgpåvirkning. Men det er en større opgave end blot at følge pengene, og der er brug for civilsamfundet på holdet, skriver Jette F. Christensen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jette F. Christensen

Tænk, hvor dejligt det ville være, hvis man kunne vedtage demokrati og forbyde valgpåvirkning. Desværre er det ikke helt sådan.

I det historiske valgår 2024, hvor halvdelen af verdens befolkning skal til stemmeurnerne i rekordmange – 64 – lande, og EU selv afholder valg, er virkemidlerne til at påvirke valgene historisk mange.

I forsøget på at veje op for det, står EU i fare for at brænde broer til sine vigtigste støttespillere.

0:000:00