
En større åbenhed om finansiering vil øge tilliden til demokratiet og fjerne det stigma, som organisationer advarer imod. Det er lovende, at EU starter arbejdet med at bekæmpe strategisk valgpåvirkning. Men det er en større opgave end blot at følge pengene, og der er brug for civilsamfundet på holdet, skriver Jette F. Christensen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix25. januar 2024 kl. 05.00
Tænk, hvor dejligt det ville være, hvis man kunne vedtage demokrati og forbyde valgpåvirkning. Desværre er det ikke helt sådan.
I det historiske valgår 2024, hvor halvdelen af verdens befolkning skal til stemmeurnerne i rekordmange – 64 – lande, og EU selv afholder valg, er virkemidlerne til at påvirke valgene historisk mange.
I forsøget på at veje op for det, står EU i fare for at brænde broer til sine vigtigste støttespillere.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget EU kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra EU
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- Messerschmidt forventer støtte til opgør med stemmehandel fra præsidiet






















