
En større åbenhed om finansiering vil øge tilliden til demokratiet og fjerne det stigma, som organisationer advarer imod. Det er lovende, at EU starter arbejdet med at bekæmpe strategisk valgpåvirkning. Men det er en større opgave end blot at følge pengene, og der er brug for civilsamfundet på holdet, skriver Jette F. Christensen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix25. januar 2024 kl. 05.00
Tænk, hvor dejligt det ville være, hvis man kunne vedtage demokrati og forbyde valgpåvirkning. Desværre er det ikke helt sådan.
I det historiske valgår 2024, hvor halvdelen af verdens befolkning skal til stemmeurnerne i rekordmange – 64 – lande, og EU selv afholder valg, er virkemidlerne til at påvirke valgene historisk mange.
I forsøget på at veje op for det, står EU i fare for at brænde broer til sine vigtigste støttespillere.
Vil du læse artiklen?
Du får politiske nyheder om EU fra Danmarks største politiske redaktion - og adgang til den mest levende debat.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra EU
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid



















